Politikere glæder sig og tager forbehold for idé om flere uddannelser i provinsen

Er der plads til flere ungdomsuddannelser i Danmark? Svaret er ikke entydigt, når man spørger politikerne på Christiansborg.

Alle er enige om, at det er godt, at unge kan tage en uddannelse i nærheden af, hvor de bor. Men på den anden side kan man også åbne så mange skoler, at der der ikke er nok elever til at skabe et godt læringsmiljø. Det siger flere politikere om en ny analyse fra Børne- og Undervisningsministeriet, der viser, at der i 15 mindre byer i Danmark måske er plads til at etablere en ungdomsuddannelse. Analysen blev offentliggjort i weekenden.

“Vi ved, at flere unge falder fra uddannelsen, hvis ikke den ligger i nærheden. Og når vi har brug for, at flere unge tager en ungdomsuddannelse, så er det jo ret uhensigtsmæssigt, at vi ikke har fået løst det problem. Det vil vi fra regeringens side tage initiativ til,” sagde børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til DR.dk om analysen.

Ifølge ministeriet kommer regeringen med et udspil på området på et tidspunkt i efteråret.

Analysen viser, at der er 15 byer i Danmark med 10.000 indbyggere, men uden en ungdomsuddannelse. Analysen viser også, at nye skoler naturligvis også vil fjerne elever fra fra skoler i andre byer. Eksempelvis er der 500 unge fra Korsør, som i dag tager til Slagelse for at tage en ungdomsuddannelse.

SF: Må ikke kannibalisere
SF mener, at det som udgangspunkt er godt, hvis elever får kortere til en uddannelse. Men partiets ungdomsuddannelsesordfører Astrid Carøe er dog usikker på, om det i praksis kan lade sig gøre.

“Det må ikke blive sådan, at de nye skoler kannibaliserer fra naboskolerne, da der i forvejen er skoler, som er udfordret af manglen på elever. Vi skal derfor være sikre på, at det giver mening at åbne flere skoler. Vi skal sørge for, at uddannelsesmiljøet på skolen er bæredygtigt,” siger Astrid Carøe.

Radikale: Det skal bestemmes lokalt.
Radikale Venstre mener ikke, at det er Christiansborg eller Børne- og Undervisningsministeriet, som i første omgang skal afgøre, om der skal åbne flere ungdomsuddannelser i Danmark.

“Vi skal ikke sidde med et landkort og udpege steder, hvor der skal etableres uddannelser. Det må drives af de lokale ønsker og af kommunalbestyrelsen og regionen. Det vil sikkert give mening nogle steder at åbne en ny ungdomsuddannelse, men jeg kan også være bange for, at det kan betyde for små læringsmiljøer, når elever skal fordeles på flere skoler,” siger Anne Sophie Callesen, som mener, at hvis der skal åbnes flere ungdomsuddannelser, må det være erhvervsgymnasier og erhvervsskoler.

“Det må være der, behovet er, da stx er godt dækket ind på landkortet,” siger hun.

Hun kritiserer i den forbindelse, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil sidste år indførte et midlertidigt stop for fusioner mellem uddannelsesinstitutioner.

“Lokalt kan uddannelsesinstitutioner godt gå sammen om at lave nye uddannelsesudbud, og det mener vi ikke, man skal forhindre. Dermed ikke sagt, at alt skal være fusioner,” siger Anne Sophie Callesen.

Konservative: Leverpostejen må ikke smøres for tyndt ud
Undervisningsordfører for Det Konservative Folkeparti Katarina Ammitzbøll siger, at det vigtigste for ungdomsuddannelserne er, at det sociale miljø og det faglige niveau er godt.

“Det kan godt give mening nogle steder at lave nye uddannelser, men vi skal passe på, at vi ikke smører leverpostejen for tyndt ud,” siger Katarina Ammitzbøll, som også peger på, at der er en nedgang i ungdomsårgangene frem mod 2030, og at der er en generel tendens til afvandring fra land til by.

Hun mener, at hvis der skal etableres nye uddannelser, bør man tænke i at have flere uddannelser samlet.

“Det kan for eksempel være med campus, hvor der både er gymnasier og erhvervsuddannelser. Det kan være med til at styrke uddannelsesmiljøet i mindre byer,” siger Katarina Ammitzbøll.

Enhedslisten: Husk faldende årgange
Undervisningsordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj slår fast, at partiet ikke kan være uenige i, at det er godt, at unge kan tage uddannelse tæt på deres bopæl. Det er dog ikke det samme som, at han med det samme tænker, at flere ungdomsuddannelser nødvendigvis er en god idé.

“Vi har faldende ungdomsårgange i otte-ni år, og vi skal derfor tænke os rigtigt godt om, så vi ikke affolker nuværende uddannelsestilbud for at etablere nye, “ siger Jakob Sølvhøj.

Han understreger også, at det koster penge at bygge nye ungdomsuddannelser.

“Hvis regeringen ønsker at åbne nye uddannelser, skal det ikke være et nulsumsspil, så det koster for andre institutioner,” siger Jakob Sølvhøj.

DF: Flere erhvervsuddannelser
Dansk Folkeparti mener, det er en god idé at placere flere ungdomsuddannelser på Danmarkskortet, men partiet mener, det skal være erhvervsskoler.

“Der er gymnasier spredt ud over det meste af landet, men der er ikke så mange erhvervsskoler. Vi ønsker, at flere tager en erhvervsuddannelse, og derfor giver det god mening at åbne flere skoler, så afstanden bliver kortere for de unge,” siger Marie Krarup, som er undervisningsordfører for Dansk Folkeparti.