Artikel
Politikere advarer Mattias Tesfaye mod at ødelægge hf og gymnasier
Politikere-Soroe.-collage-aspect-ratio-348-234

Flere partier er skeptiske over for regeringens planer om at lave en helt ny ungdomsuddannelse og ønsker i stedet at arbejde videre med alt det, som fungerer. Fra øverste række til venstre og i urets retning er det Lotte Rod (R), Sofie Lippert (SF), Lise Bertelsen (K) og Anne Hegelund (EL).

Politikere advarer Mattias Tesfaye mod at ødelægge hf og gymnasier

Især hf fremhæves som en succes, som flere politikere er bange for at ødelægge med en ny reform. Alle er dog enige om, at unge har brug for nye tilbud.

Tekst_ Johan Rasmussen
Foto_ Johan Rasmussen

Kommer der en historisk gennemgribende reform, som stort set vender op og ned på alle ungdomsuddannelser? Eller bevarer man alt det gode, som fungerer, og bygger til og reparerer på resten?

Det skal Folketingets partier tage stilling til, når de inden jul bliver indkaldt til forhandlinger om regeringens politiske udspil om ungdomsuddannelser.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ønsker at oprette et helt nyt erhvervsrettet gymnasium som ifølge ham ”vil få indflydelse” på blandt andet 10. klasse, eux, hf og htx”. Til gengæld skal stx i stedet begrænses til at være for unge, som vil ”stå på tæer” og på universitet, og karakterkravet for at komme i gymnasiet skal derfor hæves.

Læs: Mattias Tesfaye vil gå ”hele vejen”, men hans store planer rejser stribevis af spørgsmål

Men, som der er tradition for i Danmark, når der bliver lavet uddannelsesreformer og store forlig på området, så skal Mattias Tesfaye have et bredt udsnit af Folketinget med sig for at lave grundlæggende om på ungdomsuddannelsessystemet.

”Måske skal vi booste det, som er godt frem for at kaste alt op i luften.”

Lise Bertelsen, undervisningsordfører,
Konservative Folkeparti

Flere af de andre politiske partier er dog ikke overbevist om, at ministerens plan er den rigtige.

I forrige uge var en række politiske ordførere samlet til det årlige uddannelsespolitiske Sorø-møde, og Gymnasieskolen lyttede med til debatterne og interviewede flere af ordførerne.

Konservative: Formålsparagraffen for gymnasiet bør laves om
De konservative er ikke overbevist om, at regeringens plan om at indføre en ny ungdomsuddannelse er den rigtige løsning.

”Det Konservative Folkeparti er optaget af ikke at ødelægge noget, som fungerer i forvejen. Måske skal vi booste det, som er godt, frem for at kaste alt op i luften,” sagde partiets undervisningsordfører Lise Bertelsen og pegede på hf som en succes.

Hun mener, også, at man for eksempel kan lave flere campusser i stedet for at lave en helt ny uddannelse.

I formålsparagraffen til gymnasier og hf, står der, at skolerne skal forberede eleverne til videregående uddannelse. Det betyder med andre ord, at de gymnasiale uddannelser ikke må uddanne de unge mod en erhvervsuddannelse.

”Måske skal man én gang for alle opdatere den formålsparagraf, så den passer til de behov eleverne, aftagerne og erhvervslivet har,” siger hun og henviser til regeringens ambition om, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse.

”De unge taber, hvis man ødelægger 10. klasse, efterskoler, hf også videre.”

Lotte Rod, undervisningsordfører
Radikale Venstre

Radikale: Gymnasierne gør det virkelig godt
Radikale Venstre peger også på faren for at komme til at dræbe succeser og ødelægge det gode i sektoren.

”Fortællingen om, at udviklingen af vores ungdomsuddannelser er dårlig, er helt forkert. Vores gymnasier er virkelig gode uddannelser med gode lærere. I stedet for at lave en ny uddannelse, skal vi hellere give de treårige gymnasier og hf muligheder for at lave flere studieretninger og fagpakker, som er målrettet erhvervsuddannelser,” sagde undervisningsordfører Lotte Rod.

Regeringen mener, at der mangler et tilbud for unge, som ikke kan eller vil gå i gymnasiet, men som heller ikke er klar til at vælge en erhvervsuddannelse.

Samtidig viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet, at der bliver langt færre unge i flere dele af landet, og det vil på sigt betyde gymnasielukninger og dårligere tilbud til de unge. En ny gymnasieuddannelse skal efter regeringens plan også være en styrkelse af den brede uddannelsesdækning i Danmark – blandt andet ved at placere en ny uddannelse på samme matrikel som det lokale stx-gymnasium.

Radikale Venstre deler bekymringen om udviklingen med færre unge flere steder i landet, men er imod at lave en ny uddannelse på bekostning af andre.

”Fremtidens elevtal uden for de store byer er rystende.”

Anni Matthiesen, undervisningsordfører
Venstre

 

”De unge taber, hvis man ødelægger 10. klasse, efterskoler, hf også videre. I stedet skal vi styrke uddannelser lokalt og for eksempel lave campus. Den store politiske diskussion bliver, om man vil lave noget nyt ved at tage fra nogle andre, eller om man vil investere flere penge og gøre noget mere,” sagde Lotte Rod.

Venstre: Chokerende tal
Anni Matthiesen, som er undervisningsordfører for regeringspartiet Venstre, er ikke i tvivl om, at der er brug for en reform og en ny uddannelse.

”Jeg skal være ærlig og sige, at fremtidens elevtal uden for de store byer er rystende, og jeg er nervøs for, hvad vi kan tilbyde de unge i fremtiden, hvis vi ikke gør noget,” sagde Anni Matthiesen.

Hun afviste flere af de andre ordføreres argumenter om, at der ikke er grund til at lave en nye uddannelse, men i stedet bygge videre på det, som fungerer.

”Nu skal vi turde at lægge tingene ind på bordet og så se, om der grundlæggende er noget strukturelt, vi kan gøre bedre end i dag. Der er brug for et tilbud til de unge, som efterspørger tid til at finde ud af, hvad de gerne vil. Der er så mange erhvervsuddannelser, at det er meget vanskeligt for et ungt menneske at træffe et valg. Og gymnasiet er omvendt heller ikke for alle,” siger Anni Matthiesen.

Både udfordringen med fremtidens demografi og anerkendelsen af, at nogle unge i dag ikke har et tilbud, som passer til dem efter 9. klasse, er alle politikerne stort set enige om.

”Jeg kan godt se noget musik i at lade sig inspirere af den hf, vi har i dag.”

Sofie Lippert, uddannelsesordfører
SF

Men er regeringens plan den rigtige, satte flere partier som skrevet spørgsmålstegn ved.

SF: Hf kan være svaret
”Jeg kan godt se noget musik i at lade sig inspirere af den hf, vi har i dag, som peger mod professionsuddannelser og erhvervsakademier, og se, om vi kan lave noget tilsvarende som peger mod erhvervsuddannelserne,” sagde undervisningsordfører for SF Sofie Lippert.

Hun sagde, at SF ikke er klar til at tage stilling til det institutionelle.

”Men vi mener grundlæggende, at det er en god idé at se på, om vi mangler uddannelsestilbud til alle dem, som har brug for at vente med at tage en beslutning om, hvad de vil være. Det føles meget endegyldigt at vælge at være murer som 16-årig,” sagde Sofie Lippert.

Enhedslisten: Nej til elitegymnasier
Enhedslisten vil heller ikke afvise eller omvendt blåstemple regeringens planer om en ny uddannelse.

”Det er ikke sikkert, at man behøver at gå så voldsomt til værks som at lave en ny uddannelse. Men tanken om at lave et tilbud til de unge, som ikke er afklarede, kan være fint. Det kan være en ny toårig gymnasial uddannelse eller hf,” siger Anne Hegelund, som er undervisningsordfører for Enhedslisten.

”Vi skal ikke have A- og B-uddannelser, og vi er imod et elitegymnasium.”

Anne Hegelund, undervisningsordfører
Enhedslisten

Men partiet er dog grundlæggende imod, at der skal laves et treårigt gymnasium, som kun er målrettet unge, der skal på universitetet.

”Vi skal ikke have A- og B-uddannelser, og vi er imod et elitegymnasium. Jeg tror også, det er godt for trivslen, at eleverne på gymnasiet er mere blandet,” siger hun.

Undervisningsordførerne for Moderaterne, Socialdemokratiet og Danmarksdemokraterne var også til stedet på Sorø-mødet og deltog i en afsluttende paneldebat.

Astrid Krag fra Socialdemokratiet, som selvfølgelig bakker op om regeringens planer om en ny uddannelse, sagde blandt andet:

”Alle unge skal have ret til et ordentligt ungdomsmiljø, og det er ikke retfærdigt, at unge på 15 år skal træffe et valg om, hvilken erhvervsuddannelse de skal tage. Vi skal have fundet svar på, hvordan vi laver en ny uddannelse, hvor den praktiske undervisning kan stå i egen ret.”

Danmarksdemokraterne var derimod meget skeptiske i forhold til en ny gymnasial ungdomsuddannelse og et højere karakterkrav til det treårige gymnasium.

”Et højere karakterkrav rammer især udkantsgymnasier og vil skabe A- og B-uddannelser. Måske skal vi løse udforingerne i det eksisterende frem for at lave noget nyt, og måske skal der investeres mere i uddannelser på landet. Jeg er bestemt ikke overbevist om, at en ny uddannelse er den rigtige løsning,” sagde Karina Adsbøl.

Ordfører for Moderaterne Rasmus Lund-Nielsen beskyldte flere af sine kolleger i Folketinget for at ”leve i Lalaland” forstået på den måde, at de ignorerer udfordringer og bilder sig ind, at alt går godt i sektoren.

”Mange studenter er efter fem år ikke kommet videre. Vi kommer til at mangle 17.000 sosu-assistenter. Vi går mod en national katastrofe, og derfor skal vi lave systemet om,” siger Rasmus Lund-Nielsen.

Mattias-Tesfae-tale-Soroe-aspect-ratio-926-617

Mattias Tesfayes reformplaner:

  • Ny uddannelse med på to til tre år.
  • Målrettet erhvervsuddannelser, erhvervsakademier og professionshøjskoler.
  • Praksisfaglig undervisning og gymnasiale fag med lavere faglige krav end på nuværende gymnasiale uddannelser.
  • Uddannelsen skal placeres på eksisterende uddannelsesinstitutioner for eksempel gymnasier.
  • Karakterkravet til gymnasiet skal hæves.
Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater