Artikel
Peter Lykke Madsen anbefaler
peter-lykke-madsen

Peter Lykke Madsen anbefaler

Hvilke medier og bøger kan dine kolleger ikke undvære, og hvilke elementer i undervisningen er de meget glade for? En gymnasielærer giver her tre faglige anbefalinger.

Tekst_ Vorre

Fag: Historie og engelsk

Arbejdssted: Gefion Gymnasium

Fortalt til: Malene Romme-Mølby

 

The Underground Railroad
 

The Underground Railroad

“Jeg har for nylig læst romanen The Underground Railroad af Colson Whitehead, og det er en rigtig god bog. Den har et nyt og anderledes ‘take’ på en gammel klassiker. The Underground Railroad var jo et netværk til at hjælpe bortløbne slaver, men her i denne roman er begrebet blevet til en fysisk jernbane. Den giver en rigtig god læseoplevelse af et emne, der er blevet læst og skrevet meget om. Bogen er tydeligvis fiktion over et frygteligt historisk emne, og den viser meget godt på en anderledes måde, hvad underholdning kan i forhold til at formidle historiske emner. Mange folks historieopfattelse skabes jo blandt andet gennem film og anden underholdning, så det skal vi også tage fat i som historielærere i stedet for bare at sige: ‘Det var slet ikke sådan, det var’. Den personlige relation til historien med nogle indlevende karakterer gør jo, at man bedre kan relatere sig til historie. Kunsten kan være med til at formidle så svær en problemstilling som racespørgsmål.”

 

Rifles and Rosary Beads
 

Rifles and Rosary Beads 

“Jeg vil gerne anbefale en sindssyg god plade med den amerikanske kunstner Mary Gauthier. Hun er kendt for ofte at skrive meget personlige sange. Det har hun også gjort på pladen Rifles and Rosary Beads. Her er alle sange skrevet i samarbejde med amerikanske soldater og veteraner, som har fortalt om deres oplevelser i militæret. Der er blandt andet en kvinde, der har skrevet en meget rørende tekst om at blive accepteret på lige fod med mændene i hæren. Hun refererer til begrebet ‘brothers in arms’ og spørger: “Er jeg ikke også en bror?”. Hun spørger til Trumps syn på kvinder og sammenholder det med kvinder, der har tjent i militæret. Det er meget rørende, fordi man får en helt anden personlig vinkel på krigen. Jeg har ikke brugt den i undervisningen, men det kunne jeg godt finde på, fordi den giver et personligt greb på krigsoplevelser og militæret.” 

 

Historielærernes øvelsesbog + 86 opskrifter til en varieret undervisning
 

Historielærerens øvelsesbog

Jeg vil gerne anbefale Kasper Ditlevsens bog Historielærerens øvelsesbog – 86 opskrifter til en varieret undervisning. Kasper er min gode kollega, så måske er jeg lidt inhabil. Han har skrevet den sammen med Anders Troelsen. Jeg ville dog anbefale bogen, selvom jeg ikke kendte forfatterne, for den redder min undervisning på ugentlig basis. Det, der er så godt ved den, er, at den er så nem at gå til, man skal ikke planlægge helt vildt meget i forvejen. Der er en masse kreative øvelser til at samle op på lektien og mange forslag til elevaktivering. Selvom den er målrettet historiefaget og historielæreplanen, tror jeg også, den kan bruges i mange andre fag – i hvert fald på humaniora. Mange vil nok også blive inspireret af bogen. I en presset hverdag, hvor man nemt kan forfalde til at bruge de samme øvelser igen og igen, er det fedt at have bogen ved hånden, fordi mange af øvelserne handler om, hvordan man kan øve forskellige teorier med eleverne.

 

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater