Paratpakke skal lære elever at gå i skole

Gentofte HF har udviklet et før-skole-forløb for elever, der ellers ikke ville være blevet erklæret uddannelsesparate eller havde haft mod på at starte på en hf.
Forløbet kaldes paratpakke og skal gøre eleverne i stand til at gennemføre en hf og minimere frafaldet fra uddannelsen.
Paratpakkerne går primært ud på at vænne eleverne til at gå i skole igen.

”Fokus er ikke i så høj grad på det faglige, men på at eleverne skal lære at gå i skole og møde op til timerne. Mange af eleverne har været væk fra skolebænken i længere tid og skal vænne sig til skolen igen,” siger Kasper Gundmann Hansen, der underviser i dansk på Gentofte HF.

Tid til klasserumskultur
Bortset fra et lavere niveau og færre fag giver paratpakkeforløbet eleverne indtrykket af, hvad det vil sige at gå i en almindelig hf-klasse. Eleverne skal møde i skole 25 timer om ugen og undervises blandt andet i dansk, engelsk og samfundsfag. Derudover bruges meget tid på klasserumskultur og studieteknik.

”Vi har meget fokus på disciplin, og hvordan man går i skole. Eleverne lærer, at man skal lægge sin telefon væk, pakke sin taske, huske sin blyant og så videre,” siger studievejleder Sanne Wejse Lodberg fra Gentofte HF.

Lærerne laver også en del aktiviteter uden for skolen med eleverne, såsom fægtetimer, biograftur og besøg på Den Blå Planet.

”I paratpakken er der plads til at bruge en ekstra time på at tale om, hvordan det går i klassen. Vi ofrer også gerne et par dansktimer på aktiviteter uden for klassen. Fordi formålet primært er at gøre de unge til studerende og en del af et meningsfyldt fællesskab,” siger Anne Berntsen, dansklærer på paratpakken.

Eleverne følges tæt
Inden eleverne bliver optaget i paratpakkeforløbet, har de en samtale med studievejledningen, der vurderer, om eleverne kan gennemføre forløbet – og på sigt hf.

De elever, der bliver optaget følges tæt hele forløbet. Eleverne får tildelt en tutor blandt lærerne, der løbende holder tutorsamtaler med eleverne. Derudover tjekker studievejledningen hver uge elevernes fravær og taler med eleverne om årsagerne.

Hver tredje uge holder lærere, ledelse og studievejledning møde, hvor de vurderer, hvordan hver enkelt elev klarer sig – også om der er elever, der måske ikke er egnet til at fortsætte på forløbet.

Klar til at yde en ekstra indsats
Kasper Gundmann Hansen har dog kun oplevet meget motiverede elever.

”Eleverne er generelt ikke så fagligt stærke, men de har til gengæld reflekteret over deres skolegang og indset, at de er nødt til at yde en ekstra indsats. De er derfor meget motiverede – ofte også mere end i en almindelig hf-klasse. Det har overrasket mig meget positivt,” siger han.

Hvis eleverne gennemfører paratpakken, er de garanteret en plads på Gentofte HF efterfølgende.

Fraværsprocent på nul 
Ud af de 30 elever, der startede på den første paratpakke sidste januar, startede lidt over halvdelen på hf i sommers. 15 af eleverne går stadig på skolen. Håbet er, at mindst 10 gennemfører hele hf.

”Vi er meget spændte på, hvor mange der gennemfører. Vi kunne selvfølgelig godt tænke os at få de resterende 15 igennem, men vi håber på mindst en tredjedel af det oprindelige paratpakkehold. Eleverne fra paratpakkeforløbet er ikke nødvendigvis dem med de bedste karakterer, men mange af dem er rigtig gode til at møde op til timerne. Én af vores hf-elever, der kommer fra paratpakke-forløbet, har en fraværsprocent på nul,” siger studievejleder Sanne Wejse Lodberg.

Voksenkontakt er nøglen til succes
Den omfattende voksenkontakt og de mange sociale aktiviteter er noget af det, lærerne vurderer, har virket positivt på eleverne fra paratpakken.

”Eleverne er meget glade for hinanden og klassen. En del af eleverne har en baggrund uden megen voksenkontakt. Derfor tror jeg, det betyder meget for dem, at de føler sig set og hørt. At der er nogle voksne, der gerne vil dem,” siger Sanne Wejse Lodberg.

Dansklærer Anne Berntsen mener ligeledes, at elevernes mulighed for at blive set i paratpakkeforløbet er vigtig:  

”At blive set af en lærer er en vigtig del af processen med at blive uddannelsesparat. Det har en stor betydning for, at de unge føler en relation til uddannelsen og opfatter sig selv som elever på skolen.”