På Mariagerfjord Gymnasium er virtuel undervisning kommet for at blive

Hvor mange lærere og elever priser sig lykkelige for, at den virtuelle undervisning fra corona-nedlukningerne er en saga blot, så har Mariagerfjord Gymnasium aldrig lagt den virtuelle undervisning på hylden.

Siden corona-tiden har gymnasiet afprøvet virtuel undervisning i forskellige modeller under betegnelsen ’Virtuelle dage’. De virtuelle dage omfatter alle fag, alle elever og alle lærere på stx og hf. Eleverne sidder hjemme. Lærerne er enten hjemme eller sidder på skolen.

Den virtuelle undervisning har i snit foregået en gang om måneden. Fra dette skoleår er det sat ned til syv virtuelle dage fra november til marts, hvor der ikke er så mange eksamener, rejser og ferier.

”Ifølge loven må vi lade op til 20 procent af undervisningen foregå virtuelt, så virtuel undervisning er kommet for at blive, og det er vigtigt, at virtuel undervisning ikke bare bliver til et kriseberedskab, men et centralt pædagogisk værktøj, som vi bliver ved med at træne,” siger Søren Urup, der er rektor på Mariagerfjord Gymnasium.

Et socialt frirum for eleverne
Rektoren er ganske klar over, at både skolens godt 60 lærere og 550 elever er delte i deres holdninger til de virtuelle dage. Som oplandsgymnasium med store geografiske afstande for eleverne ser han dog både fordele i forhold til elevernes trivsel og deres udbytte af undervisningen.

”Vores evalueringer viser, at mange elever ser virtuel undervisning som et socialt frium, hvor de kan sænke de mentale parader og ikke skal gøre sig fysisk klar til at træde ind i det store ungefællesskab. Helt konkret betyder det også, at mange af vores elever kan sove en til halvanden time længere om morgenen, fordi de ikke skal tidligt op og med bus,” forklarer han og fortsætter:

”Under corona-tiden havde vi også en elevgruppe – omkring 10 procent, som foretrak virtuel undervisning, og det virtuelle har nogle fordele i forhold til blandt andet elevdialog, hvor en enkelt eller færre elever kan gå ud i særlige rum i dialog med læreren eller hinanden.”

Søren Urup understreger, at de virtuelle dage ikke handler om at spare penge.

”Vi lægger dem typisk mandag eller fredag, så det betyder noget i forhold til at varme skolen op med videre, men nej, det er ikke et økonomisk spørgsmål,” siger han.

Kontakten går tabt
I lærerkollegiet er meningerne om de virtuelle dage delte, og tillidsrepræsentant Bo Jensen betegner lærergruppen som primært ambivalent i spørgsmålet om den virtuelle undervisning.

”Det er blevet en undervisningsform, som kom med corona, og som aldrig har forladt os. Nogle er begejstrede, andre lever med det, men generelt kan mange se både fordele og ulemper ved den virtuelle undervisning,” siger han.

Helle Frandsen

Underviser i religion og oldtidskundskab på Mariagerfjord Gymnasium.

Helle Frandsen underviser i religion og oldtidskundskab, og selvom hun er glad for, at skolen vedligeholder og udvikler elevernes virtuelle kompetencer, er hun ikke den store tilhænger af de virtuelle dage.

”Mine fag er bundet op på mundtlighed, og jeg er meget afhængig af at høre elevernes output, og det er svært virtuelt. Jeg oplever, at kontakten og forståelsen af det enkelte menneske går tabt. Jeg mangler at kunne aflæse elevernes ansigt, og nærheden og fornemmelsen for den enkelte forsvinder i det virtuelle rum. Samtidig forsvinder energien og synergien blandt eleverne,” mener Helle Frandsen.

Med undervisning udelukkende i C-fag underviser hun mange forskellige klasser og hold, og det gør de virtuelle dage endnu sværere.

”Nu har vi haft virtuelle dage den 3. januar, den 20. januar og igen den 2. februar, på de dage afvikler jeg ni moduler. Det er rigtig mange timer, hvor jeg skal undervise på en særlig måde, som kræver meget forberedelse,” siger hun.

Helle Frandsen er heller ikke begejstret for, at skolen på den måde trænger sig på i elevernes privatsfære.

”Under corona-nedlukningerne var det en nødvendighed, men det er noget helt andet, når en skole beslutter, at nu trænger vi ind i jeres private rum. Og jeg oplever mange elever, som ikke ønsker at være på med kamera til de virtuelle dage,” fortæller hun.

Thomas James Pheasant

Underviser i engelsk og historie på Mariagerfjord Gymnasium.

Ro til fordybelse
Thomas James Pheasant underviser i engelsk og historie, og så længe det ikke tager overhånd med antallet af virtuelle dage, så har han det OK med den virtuelle undervisning.

”De virtuelle dage giver noget ro til fordybelse, og i kraft af at jeg har nogle fag, hvor der skal læses meget, tygges på og forstås nogle tunge tekster, så er det fint. Samtidig gør det noget godt for eleverne, at de ikke skal tidligt op og ikke skal præstere socialt,” siger Thomas James Pheasant.

”Skal eleverne have grundfæstet viden og læring, er det dog vigtigt, at vi tager en opsamling og diskussion modulet efter i det fysiske klasserum, for det dur det virtuelle rum ikke til,” mener han.

Mindre læringsudbytte
Tillidsrepræsentant Bo Jensen underviser i religion, historie og latin, og han er ikke den største fan af de virtuelle dage.

”Jeg kan godt huske corona og ønsker ikke at komme tilbage til den virtuelle undervisning, og jeg kan se flere hæmsko end fordele,” siger Bo Jensen.

Bo Jensen

Tillidsrepræsentant, Mariagerfjord Gymnasium.

Underviser i historie, religion, dansk og latin.

Tillidsrepræsentanten anerkender fuldt ud, at de virtuelle dage er en håndsrækning til elevernes trivsel, når de ikke skal så tidligt op, og han kan også se nogle fordele i sprogfagene, hvor man virtuelt kan gå ud i små lukkede rammer og øve sig i mere trygge rammer.

”Det kan virke mindre truende at tale direkte til læreren eller i en firemandsgruppe på Teams end i det fysiske undervisningslokale. Det er ikke så sårbart at sige noget forkert. Til gengæld når eleverne meget mindre ved virtuel undervisning, og læringsudbyttet er mindre. Samtidig slider det på relationerne til eleverne,” mener Bo Jensen.

En potentiel glidebane
Gymnasiet har løbende evalueret på den virtuelle undervisning, og ifølge Bo Jensen er det blevet indskærpet, at der skal være tale om synkron undervisning, hvor eleverne kan få fat i læreren, og hvor man som minimum starter og slutter modulet sammen.

I begyndelsen benyttede en del lærere sig af asynkron undervisning, hvor de gav eleverne en modulopgave, og eleverne selv kunne disponere over deres tid.

Netop den asynkrone undervisning ser Bo Jensen som en potentiel glidebane i forhold til virtuel undervisning.

”I stedet for at få en vikar eller aflyse et modul, når en lærer har en sygedag, kan man forestille sig asynkron undervisning. Eller når jeg har en halv dag i mit skema til en pædagogisk dag, så kan jeg jo også lave en asynkron modulopgave til eleverne. Det her medfører en risiko for en glidebane både i forhold til mængden af arbejdsopgaver og kvaliteten af undervisningen,” mener Bo Jensen.

På Mariagerfjord Gymnasium er de dog meget opmærksomme på netop glidebaneeffekten.

”Der bliver ikke lagt asynkron undervisning ind, medmindre det er fagligt forsvarligt. Ledelsen og jeg snakker ofte sammen for at sikre, at det ikke tager overhånd,” siger Bo Jensen.

Derudover bliver den virtuelle undervisning løbende behandlet i Pædagogisk Udvalg, så lærerne er inde over beslutningerne. Samtidig foretages der løbende evalueringer. Senest i foråret 2024 – og igen her i dette forår skal de virtuelle dage evalueres.

Artiklen er ændret efter offentliggørelse efter aftale med kilderne, da der manglede en præcisering.