På Frederiksberg HF arbejder de lidt smartere

De vil ikke være talerør for at skære i forberedelsestiden.
Men Mikkel Bloch Schousboe og Marianne Leth Weile kan derimod godt stå inde for at være et eksempel på, hvordan man kan arbejde lidt smartere sammen som lærere.

På Frederiksberg HF har de to lærere været med til at strukturere kultur- og samfundsfaggruppen – eller kultgruppen som det hedder hos dem – så lærerne i fællesskab koordinerer og planlægger undervisningen.

Hvert år samles hele gruppen af kultlærere for i fællesskab at blive enige om, hvilke forløb de skal arbejde med i løbet af året.

“Vi er nok lidt anderledes på grund af den måde, vi starter op, og fordi vi kører de samme forløb i alle klasser,” fortæller Marianne Leth Weile, der underviser i religion og historie.

Forkromet overblik
Der bliver valgt to kultkoordinatorer per år, som får timer til at koordinere og have det overordnede overblik. De udformer blandt andet en studieplan med møder, synopsisdage og deadlines for, hvornår de forskellige forløb skal være klar til kollegerne.
Typisk går en lærer fra hvert fag – det vil sige religion, samfundsfag og historie –  sammen om at lave et forløb om et af emnerne.

“Som kult-lærer kan det være svært at have overblikket over, hvordan et enkelt forløb skal skrues sammen for at passe ind i de andre fag. Derfor er det rart, at koordinatorerne har det forkromede overblik,” siger Mikkel Bloch Schousboe, der underviser i samfundsfag og historie.  Marianne Leth Weile nikker og tilføjer:

“Koordinatorerne sikrer, at de forskellige krav i bekendtgørelsen bliver honoreret i løbet af året. Hver gruppe, der planlægger et forløb, får at vide, hvilke specifikke krav forløbet skal opfylde. Men ellers har man frie hænder i forberedelsen,” siger hun.

Kameler bliver slugt
Helt frie hænder har man dog ikke, for man skal blive enige med resten af gruppen.

“Det kan selvfølgelig godt være en udfordring indimellem, fordi vi hver især sidder med vores faglige stolthed og interesser. Der skal sluges nogle kameler, men det lykkes for det meste ret godt,” siger Mikkel Bloch Schousboe.

“Fordelen ved at sidde i arbejdsgruppen er, at man tvinges til at være tværfaglige og ikke bare flerfaglige,” siger Marianne Leth Weile.

Efter hvert forløb samles alle kultlærerne for at evaluere forløbet. Det har krævet, at lærerne udviklede en ordentlig evalueringskultur, fortæller Mikkel Bloch Schousboe.

“Det var vanskeligt i starten, fordi man som lærer er vant til at være alene om arbejdet. Derfor kunne man let tage det personligt,” siger Marianne Leth Weile.

“Men det gør også, at man udvikler sig meget. Man bliver udfordret som lærer og kan ikke bare køre rundt i de samme ting igen og igen,” siger Mikkel Bloch Schousboe.

Samme forløb udfoldes forskelligt
Når de fortæller lærere fra andre skoler om måden, der arbejder på, kan de finde på at spørge, om kultlærerne ikke savner metodefrihed.

“Men vi har jo masser af metodefrihed. Man kan sammenligne det med, at man har en grundbog, som man har tillid til, fordi den er lavet af tre af ens kompetente kolleger,” siger Marianne Leth Weile og uddyber:

“Grundstenene er lagt, og det gør, at man har mentalt og fagligt overskud til at gå i dybden med det didaktiske.”

Derved har lærerne tid til at fokusere på hjemme- og klasselektier, undervisningsdifferentiering, anvendelsesorientering, læsestrategier og så videre, fortæller Marianne Leth Weile.  

“Og forløbene bliver jo også udfoldet meget forskelligt i forhold til klasserne. Det er der et stort behov for på hf, hvor elevgruppen er broget,” siger Mikkel Bloch Schousboe.    

Nedskæring truer
En nedskæringshungrende undervisningsminister ville måske se på på kultstrukturen og tænke, at der her var en oplagt mulighed for at skære i forberedelsen.

Men så er man ikke klar over, hvad der ligger i det tværfaglige samarbejde og behovet for undervisningsdifferentiering, understreger de to lærere.

Der er allerede blevet skåret i lærernes forberedelse på Frederiksberg HF, og nu har ledelsen bebudet, at der igen skæres til næste år, fortæller de.

“Vi er meget bekymret, fordi det presser både fagligheden, kreativiteten og det innovative i undervisningen. Så kommer man bare til at køre de samme forløb igen og igen,” siger Marianne Leth Weile.

Det vil også udelukke muligheden for at inddrage aktualitet i undervisningen, siger Mikkel Bloch Schousboe.

“Og hvis vi ikke længere har frigjort energi til det didaktiske, så får det konsekvenser for elevernes gennemførelseschancer,” siger han.