Overlevelses­kamp på Mors

Når man triller over Sallingsundbroen fra Salling til Mors, ser der livligt ud. Der er masser af trafik på broen, og indtrykket af et levende hjørne af produktionsdanmark bliver bekræftet af en totalt fyldt parkeringsplads ved gymnasiet i Nykøbing Mors.

Men hovedparten af ­trafikanterne skal ikke i skole. Testcentret ved gymnasiet er det eneste sted, hvor øens 20.066 beboere kan blive lyntestet, og det benytter mange sig af. Køen snor sig rundt om bygningernes mange udspring, og øboer i alle aldre skutter sig i vinden.

Inden for på gymnasiet er der anderledes tomt. Selvom det er frokostpause, sidder der kun 10 medarbejdere i lærerværelset, flere af dem er administrative medarbejdere. De ansatte sidder ved små topersonersborde, der står med stor afstand.

Selvom en del af de tomme ­stole skyldes coronarestriktioner, er der også en anden, usynlig elefant til stede i lokalet. Fra 2017 til 2020 blev 10 medarbejdere fyret, først og fremmest fordi et markant fald i elevtallet resulterede i færre klasser.

I disse år kæmper en række gymnasier i udkantsområder for at ­bevare antallet af klasser og lærere. Det er en af de problemstillinger, en ny ­aftale om elevfordeling skal ­afhjælpe, en aftale, som børne- og under­visningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forventer kan træde i kraft i skole­året 2022-2023.

Det er gået værre med elevtallet, end TR Olivier Cointe havde troet for ikke så længe siden. Han er ikke ubetinget optimistisk, hvad skolens fremtid angår.

Fra 15 til 10 klasser
For fem år siden var fagbladet Gymnasieskolen på besøg på Morsø Gymnasium. De nye toprocentsbesparelser, der ramte sektoren fra 2016, gav dengang bekymrede miner hos både ledelse, lærere og Limfjordsøens beboere.

Dengang kæmpede rektor Kurt Sonne Thomsen for at bibeholde 15 klasser, fem på hvert klassetrin, på den rene stx-skole, selvom han erkendte, at det ville blive svært.

I dag er der kun 10 klasser tilbage.

“Det har skabt stor utryghed. Stemningen har været elendig, og folk har været bange,” fortæller Olivier Cointe, der er tillidsrepræsentant for lærerne.

De sølvgrå nuancer, der ved Gymnasieskolens besøg i 2016 prægede hans skæg, har bredt sig til håret. Men hans entusiastiske gestikuleren og store smil smitter lige så meget, som det gjorde for fem år siden.

Olivier Cointe er ikke bare blevet ældre, han er også mere bekymret. Det har været nogle hårde år.

“Der er flere forskellige årsager til fyringerne. Faldende elevtal, toprocentsbesparelserne og måske også reformen. Men den største faktor er elevtallet. Det er gået værre, end jeg troede,” siger han.

I skoleåret 2014-2015 havde Morsø Gymnasium 15 stx-klasser. I år har de 10: fire 1.g-klasser, men kun tre på hvert af de andre klassetrin. Det er årsagen til, at hver fjerde kollega er forsvundet. Og det har konsekvenser for jobtrygheden.

“Mange bliver bange for at sige nej til flere opgaver, selvom de i forvejen løber stærkt. Det faldt lidt til ro sidste år, da vi fik fire nye klasser, men da vi fik at vide, at der kun bliver oprettet tre klasser efter sommerferien, blev folk urolige. Ledelsen siger heldigvis, at vi ikke skal fyre i år,” siger han.
 

Faldende frekvens
‘Ledelsen’, som Olivier Cointe henviser til, er personificeret af Kurt Sonne Thomsen. Han har været rektor siden 2003. Han fortæller, at det faldende elevtal kom på et tidspunkt, hvor pensionering af de ældste lærere ikke kunne afbøde situationen.

“I årene op til havde vi haft en stor gruppe ældre lærere, der gik på pension. Der var mere end 10 lærere, der var ældre end mig. Nu er der kun en,” siger han.

Det faldende elevtal skyldes flere ting. Først og fremmest er befolkningstallet i Morsø Kommune faldet med mellem 100 og 200 personer årligt de seneste år.

Samtidig er gymnasiefrekvensen faldende.

“Vi lå stabilt på 30-33 procent,” fortæller Kurt Sonne Thomsen bag coronavisiret.

“Men så faldt vi til 23 procent og har haft svært ved at komme op igen. Det er en ø, hvor de fleste kommer fra hjem, hvor gymnasiet ikke er det naturlige valg,” siger han.

Han tilføjer, at muligheden for at få socialt taxameter i 2019-2021 har været en vigtig årsag til, at besparelserne ikke er blevet mere omfattende.

Mors er en ø, hvor de fleste elever ikke kommer fra hjem, hvor gymnasiet er det naturlige valg. Det er en ekstra grund til vigtigheden af det lokale gymnasiums fortsatte eksistens, fortæller rektor Kurt Sonne Thomsen.

Små hold og skæve kombinationer
En af dem, der har mærket bekymringen for fremtiden, er Marianne Damgaard Andersen, der underviser i kemi og biologi. Hun sidder ved et lille skrivebord fyldt med bøger, blokke, papir, noter og en kaffekop i et stort kontorrum med to håndfulde skriveborde. Det er her, lærerne forbereder sig, når de er på skolen.

“Da vi nåede til 1. marts, gibbede det i mig. Hvad blev elevtallet? Sidste år gik det fremad, men for det kommende år ser det sort ud. Det er en bekymring, der ligger i en uden at blive italesat til hverdag.”

Det manifesterer sig for eksempel, når hun er blevet bedt om at påtage sig flere opgaver.

“Det gør det svært at sige nej. Man tænker, om man tør siger nej. Selvom ledelsen siger, at der ikke er risiko forbundet med at sige nej, så tænker man en del over det.”

Ud over at undervise er hun involveret i skemalægningen, og det er ikke let at få puslespillet til at gå op, fortæller hun.

“Vi er nødt til at lave mange skæve kombinationer, hvis alle skal kunne følge deres hold. Det betyder også, at vi opretter nogle små hold, for eksempel kemi A med kun fem elever, så eleverne kan få opfyldt deres ønsker,” siger hun.

For Marianne Damgaard Andersen er frygtscenariet, at Morsø Gymnasium ikke kan klare sig på egen hånd og i stedet bliver lagt ind under en af regionens andre institutioner.

“Så skal vi til at pendle mellem forskellige arbejdspladser for at få timer nok.”

For hende kommer det ikke på tale at flytte fra egnen. Hendes mand arbejder i landbruget, og de er tæt forbundet til det vestjyske. Men om hendes egne børn, der begge er i førskolealderen, kommer til at gå i gymnasiet på Mors, er hun ikke sikker på.

“Jeg kommer til at bakke dem op, uanset hvad de gerne vil lave. Også hvis det betyder, at de flytter herfra.”

”Da vi nåede til 1. marts, gibbede det i mig. Hvad blev elevtallet? Sidste år gik det fremad, men for det kommende år ser det sort ud. Marianne Damgaard Andersen, lærer, Morsø Gymnasium

Schrödingers gymnasium
Opslagstavlen på lærerværelset er hovedsageligt prydet af vittighedstegninger. Printede memes om lærergerningen, bandeords-huskeregler for forskellen på navne, udsagnsord og tillægsord samt en joke om Schrödingers kat.

Men det er ikke kun kattens liv, der er på spil. For Olivier Cointe er det i sidste ende et spørgsmål om, hvorvidt Morsø Gymnasium kan fortsætte.

“Kan vi overleve? Hvad er smertegrænsen? Hvornår er det ikke længere økonomisk forsvarligt? Frygten mærkes, når vi snakker sammen privat blandt lærerne,” siger han og tilføjer:

“Men det betyder også, at lærerne er meget engagerede i, hvordan skolens ressourcer bruges, og hvordan vi laver den bedste markedsføring. Men som et lille gymnasium i udkanten er vi meget påvirkede af, hvad politikerne gør.”

Helt så pessimistisk er rektor Kurt Sonne Thomsen ikke.

“Hvis vi lukker, er der nogle elever, der har to timer til det nærmeste gymnasium. Det, tror jeg simpelthen ikke på, kommer til at ske.”