Overblik: GL’s ønsker til ændringer af reformen

Årskarakterer skal ikke indføres på hf, og kravet til lærernes kompetencer må ikke sænkes.

Sådan lyder to opfordringer til forligspartierne bag gymnasiereformen fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

GL har sendt foreningens høringssvar til lovudkastet om reformen.

Partierne står samlet om reformen, og langt de fleste elementer er i praksis ikke til at ændre, selv om reformen endnu ikke er stemt hjem i Folketinget.

Men særligt på to områder ser GL en mulighed for at påvirke det afsluttede lovarbejde.

Nye krav til lærerkompetencer
GL er bekymret over, at det i lovudkastet nu også bliver muligt at undervise i visse fag på hf og stx med en professionsbachelor kombineret med videre- og efteruddannelse og erhvervserfaring.

I dag kan medarbejdere med disse kvalifikationer undervise på erhvervsgymnasier i fag, som er direkte erhvervsrettede. GL advarer mod en udvikling, hvor en professionsbachelor underviser i for eksempel matematik på stx.

Læs: Matematiklærere i chok: Lavere krav til lærere svækker niveauet

Årskarakterer på hf
Ifølge lovforslaget skal der indføres årskarakterer i de seks obligatoriske fag i faggrupperne på hf. Det skyldes, at politikerne har besluttet, at et af fagene i hver faggruppe skal trækkes ud til eksamen.

GL peger på, at årskarakterer vil ændre læringsmiljøet på hf. I stedet kan en løsning være, at eleverne udarbejder en skriftlig projektopgave, som inddrager de tre fag i hver af de to faggrupper, foreslår GL.

Læs: GL om årskarakterer: “Dur ikke”

Pas på begyndersprog
I høringssvaret gentager GL igen en bekymring for, at reglerne for de nye studieretninger går ud over begyndersprogene. GL opfordrer derfor til, at det bliver nemmere at få godkendt lokale studieretninger i forhold til, hvad lovforslaget lægger op til.

Læs: Gymnasiereform udelukker mange sprog

Økonomien hænger ikke sammen
GL understreger i høringssvaret, at økonomien bag reformen er utilstrækkelig. Der følger ikke penge med reformen, og samtidig bliver der skåret ned på uddannelse. Det hænger ikke sammen, påpeger GL. Oven i købet flyttes tælledagen for eleverne. Det er den dag, hvor antallet af elever udløser skolernes taxameterkroner – og flytningen af dagen giver færre penge i skolernes kasser. Til gengæld roser GL, at pengene fra den manøvre trods alt skal bruges til efteruddannelse af lærere.

Læs: Nedskæringerne er først lige begyndt

I høringssvaret forholder GL’s sig blandt andet også til:

• Det kortere grundforløb

• Medtællende karakter for det forkortede grundforløb

• Tværfagligt samarbejde efter afskaffelsen af AT

• Obligatorisk matematik B for de fleste

• Almendannelse

Læs hele høringssvaret her