Om Almendannelse

1850
Efter at have diskuteret begrebet almendannelse i tyve år bliver det skrevet ind i lovgivningen, at undervisningen i gymnasiet skal være almendannende. Græsk og latin bliver de bærende fag som følge af traditionen, at de fleste gymnasieelever skal være teologer.

1871
Naturvidenskaben får en stærkere betoning, og gymnasiet får en matematisk/naturvidenskabelig linje. Det skaber uenighed om, hvorvidt de naturvidenskabelige fag kan være almendannende på lige fod med græsk og latin.

1900
Omkring århundredeskiftet er det en almindelig opfattelse, at naturvidenskaben er almendannende, og flere elever vælger den matematisk/naturvidenskabelige studieretning.

1903
En nysproglig linje ser dagens lys i gymnasiet. Det skaber stor debat blandt ledende skolefolk, om tre forskellige linjer alle kan føre til almendannelse, men med henvisning til elevernes forskellige uddannelsesmæssige interesser og samfundets voksende kompleksitet bliver man enige om, at der er flere veje til almendannelse.

1919-38
Begrebsnavnet almendannelse får konkurrence af begreber som livsanskuelse og specielt karakterdannelse. Karakterdannelse er inspireret af nazisterne, der fokuserer på individet frem for samspillet om at opnå den almene dannelse.

1963
Samfundsfag bliver en ny gren i forbindelse med gymnasie­reformen.

1975
Undervisningsminister Ritt Bjerregaard stiller beslutningsforslag til Folketinget om, at alle ungdomsuddannelser skal have nogle almene fag, altså også de erhvervsfaglige uddannelser, men forslaget bliver ikke vedtaget.

1988
Fagrækken i gymnasierne forlænges. Almendannelse er stadig målestokken for, hvilke fag der kan optages i gymnasiet, og hvilket indhold de skal have for at blive anset for almendannende. Hvis ikke fagbeskrivelsen lever op til kravene, bliver faget ikke godkendt.

1990'erne
1988-reformens mange valgmuligheder havde vanskeliggjort det tværfaglige samarbejde, og stadig flere peger på fordelen ved at skabe en struktur, der gør det muligt for alle fag at samarbejde.

2005
Gymnasierne reformeres, og alle gymnasiale uddannelser får betegnelsen almendannende. Der oprettes studieretninger, hvor hele klassen igen er samlet om at have de samme fag, og almendannelsen bliver tonet forskelligt afhængig af kombinationen af studieretningsfag.