Artikel
Øjet i dybet
No image

Øjet i dybet

Biologilærer Erik Frausing fra Frederiksberg Gymnasium har været dykker og undervands­fotograf på flere videnskabelige ekspeditio­ner, senest til Ny Guinea for at fange og fotografere ultragiftige havslanger. I biologitimerne får eleverne glæde af hans oplevelser, som han integrerer i undervisningen.

Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.

Snake Island – unægtelig en lokalitet, der emmer af eventyr. Skal man som gymnasielærer krydre undervisningen med personlige oplevelser, er det formentlig ikke svært at fange elevernes opmærksomhed, når man kan fortælle om sit fritidsjob med at dykke efter ekstremt giftige havslanger ud for blandt andet Snake Island i nærheden af Salomonøerne i forbindelse med Galathea-ekspeditionen.

Erik Frausing griner og bedyrer, at han altså ikke fodrer eleverne med røverhistorier for underholdningens skyld, skønt der er et anseeligt arsenal af kulørte beretninger at tappe fra.

Vi møder ham på Frederiksberg Gymnasium, hvor han siden 1998 har været lærer i biologi og idræt. De seneste tre år har han tre gange været med som fotograf på danske forskningsekspeditioner til Sulawesi ved Indonesien og Ny Guinea på jagt efter sjældne havslanger – mere specifikt den gullæbede havkraiter.
 
Fascination af havet
Havslanger er ikke kun fascinerende at fotografere, de rummer også fængende historier, som har relevans for undervisningen, forklarer Erik Frausing.

”Vi har et pensum, der skal overholdes, men måden, vi kommer igennem det på, kan vi selv vinkle. Når man skal  motivere og involvere eleverne, starter det ofte med en god historie, som selvfølgelig skal sættes ind i en sammenhæng. Og havslangerne har en rigtig god historie. Uanset om man snakker enzymer, biokemi, økologi, anatomi eller evolution, så er der faktisk en god historie alle vegne. Det handler om at gøre det konkret, og havslangerne er et fantastisk eksempel på, hvordan en art er i stand til at tilpasse sig sit miljø.”

For den 55-årige Erik Frausing begyndte det med en interesse for havet, inspireret som så mange andre i sin generation af den legendariske franske havforsker Jacques Cousteau, hvis bedrifter kunne følges hver lørdag aften på dansk fjernsyn.

Under biologistudierne på Københavns Universitet havde han et fritidsjob som assistent hos en reklamefotograf og lærte den metier. I 1986 supplerede han med en uddannelse som erhvervsdykker og blev tilknyttet det hold af biologer, der arbejdede med at tage prøver af alger og muslingebestande og dokumentere påvirkningen af miljøet i forbindelse med de store broprojekter herhjemme, Storebælt, Øresund og nu Femern Bælt.
 
Ingen badeferie
I 2006 kom han med som repræsentant for Undervisningsministeriet på den danske Galathea-ekspedition og grundlagde der nogle professionelle forbindelser og personlige venskaber med andre videnskabsmænd, som er stammen i det team, der ved hjælp af forskningsmidler fra fire store fonde rejser til fjerne naturreservater for at kortlægge havslangernes liv.

Men hvorfor bruge en måneds tid hvert år på noget så eksotisk?

”For mig er det en blanding af glæden ved at dykke og fotografere og muligheden for at få adgang til områder, det ikke ville være muligt at se som almindelig turist. Men det er også venskabet i gruppen og fascinationen af at være en del af og kunne bidrage til et vigtigt stykke videnskabelig grundforskning,” fortæller Erik Frausing.

Selvom gruppen hygger sig på turene, er der på ingen måde tale om ferie. På den seneste tur til Ny Guinea var Erik Frausing så dehydreret af fugtigheden, at han ikke var i stand til at fotografere det første par dage. Da arbejdet tog fat, begyndte dagen med morgenmad klokken syv, briefing klokken otte, hvorefter de sejlede ud til dagens område. Her dykkede de efter havslanger mellem koraller i typisk 10 til 25 meters dybde, hvor slangerne finder føde i form af små ål og muræner.

Nogle dage vendte de hjem til frokost, andre dage først om aftenen med dagens prøver og fotos. Senere på aftenen spændte de så lamper på panderne og søgte efter slanger på lavt vand i mangroveområderne, hvor den gullæbede havkraiter søger ind i små grotter for at hvile sig efter mørkets frembrud.

Ekspeditionerne har været forskånet for uheld, men omgangen med giftslangerne kræver ekstrem påpasselighed og kendskab til slangernes ageren.   

”Slangerne er uhyre giftige, men denne art er ikke aggressiv. Deres gift virker voldsomt på mennesker, den opløser vores proteiner, får blodet til at koagulere og blodårerne til at opløses. Som fotograf er jeg ikke selv i direkte kontakt med slangerne, men vi er alle godt beskyttet af dragter, og vi har en dykker fra søværnet med som sikkerhedsmand, som holder øje med os, hvilket er ganske betryggende.”
 
Nye arter i gylp
Et af formålene med turen var at lede efter nye arter. Når gruppen vendte hjem med fangsten af slanger, sprøjtede de saltvand i maverne på dem, så slangerne gylpede indholdet op, som der så kunne tages dna-prøver på. Analyserne og dokumentationen blev foretaget på stedet, og de fleste slanger blev sluppet løs igen. Enkelte blev slået ihjel, så en neuroforsker fra Københavns Universitet kunne undersøge deres hjerner for stoffet neuroglobin, som først blev opdaget for 13 år siden, og hvis funktion stadig er gådefuld.

Erik Frausing har under turene hyppigt kontakt med sine elever, som han mailer med, giver vejledning og fortæller om dagens oplevelser. Fra gymnasiets side får han udstrakt frihed til at drage ud, og selv betragter han turene som en ubetalelig efteruddannelse, der hver gang bringer nyt materiale, som han kan anvende i undervisningen.

Den næste tur er endnu ikke planlagt, men der er søgt midler til en ekspedition til det nordvestlige Australien.

“Vi har alle været meget travle, siden vi kom hjem. Men jeg vil helt sikkert gerne ud igen. Det er lidt som en tur med drengene, blot under nogle særlige omstændigheder og med et vigtigt formål,” siger Erik Frausing.

Med på turen til Ny Guinea var blandt andre to forskere fra Den Blå Planet, det tidligere Danmarks Akvarium. Det er planen, at akvariet skal importere nogle havslanger, som vil kunne ses til sommer. Til den tid vil du også kunne se en film optaget af Erik Frausing under ekspeditionen. Allerede nu kan du på Den Blå Planets hjemmeside læse en blog fra turen og se flere billeder taget af Erik Frausing.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater