Nyt forslag fra faglige foreninger: Skoler skal betale til fælles fond

De faglige foreninger udfører mange hundrede timers frivilligt arbejde hvert år, selvom tiden til arbejdet er svær at finde.

Derfor foreslår en række faglige foreninger, at der oprettes en fond, som skolerne solidarisk betaler til, og at fonden derefter dækker en vis andel af arbejdet i de frivillige foreninger.

“Vi ønsker at komme i dialog med lederforeningerne og skolerne om, hvordan vi kan finde en løsning, hvor skolerne i fællesskab støtter op om de faglige foreningers arbejde,” siger Line Højgaard Porse, der er én af initiativtagerne til forslaget og forperson for Billedkunst- og Designlærerforeningen.

Forslaget er, at skoler med lærere, som udfører arbejde i en bestyrelse i en faglig forening, kan søge frikøbsmidler i fonden.

“Alle skoler har glæde af de faglige foreningers arbejde, uanset om bestyrelsesmedlemmerne er ansat på skolen eller ej. Derfor mener vi, at skolerne bør være med til solidarisk at støtte de faglige foreninger,” siger Line Højgaard Porse.

De faglige foreninger argumenterer for, at arbejdspresset generelt er steget på skolerne siden 2013, og at færre lærere derfor har overskud og tid til at udføre arbejde i de faglige foreninger.

“Skolerne har stor glæde af vores arbejde, og mange skoler benytter sig af den efteruddannelse, de faglige foreninger arrangerer. Derfor er det vigtigt, at skolerne anerkender og støtter vores arbejde,” siger Line Højgaard Porse, der understreger, at skolerne ikke skal dække alt arbejde, som bliver udført af de faglige foreninger.

“Det er frivilligt arbejde, og det skal stadig være drevet af lysten til at udvikle og arbejde for sit fag, og ikke fordi man får timer for det,” siger hun.

Mange timers arbejde 
32 procent af forpersonerne for faglige foreninger bruger mere end 200 timer om året på arbejdet. Og i 42 procent af de faglige foreninger udfører bestyrelsen over 800 timers arbejde om året. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som gymnasieskolen.dk lavede for nylig i samarbejde med et underudvalg af faglige foreninger under Samarbejdsudvalget for faglige og pædagogiske spørgsmål (PS) i Gymnasieskolernes Lærerforening. Undersøgelsen viste også, at det er meget få af bestyrelsesmedlemmerne i de faglige foreninger, som får timer for deres arbejde fra deres arbejdsplads.

Læs: Lærere lægger hundredvis af timers frivilligt arbejde i de faglige foreninger 

Det er underudvalget, som har udarbejdet forslaget om en fælles fond. Udvalget har lavet et regnestykke, der viser, at hvis alle bestyrelsesmedlemmer i de faglige foreninger tildeles 50 timer årligt til deres arbejde, så skal hver skole i gennemsnit betale omkring 16.000 kroner årligt til fonden. 

Handler også om anerkendelse
Søren Friis Solander er næstformand i Gymnasieskolernes Idrætslærerforening og har også været med til at tage initiativ til forslaget om en fond for de faglige foreninger.

Han mener, at en fælles fond vil være med til at synliggøre og anerkende, at de faglige foreninger gør et godt og vigtigt stykke arbejde.

“Vi vil gerne have, at en del af vores arbejde står som en opgave på vores opgaveportefølje, der også vil gøre, at det er nemmere at tage til et møde eller udføre en opgave for foreningen i arbejdstiden,” siger Søren Friis Solander.

Selv har Søren Friis Solander oplevelsen af, at hans ledelse synes, det er lidt til besvær, hvis han spørger, om han kan ændre i skemaet, fordi han har en opgave for sin faglige forening.

“Jeg blev for eksempel inviteret i studiet hos Go’morgen Danmark for at tale om et projekt om at gå i bad efter idræt i skolerne, som vi har lavet. Da jeg bad om at tage fri for at stille op, blev det mødt med spørgsmålet om, hvad det skal gavne vores gymnasium,” siger Søren Friis Solander   

Han peger på, at en fælles fond også kan skabe en bevidsthed hos lederne om, at de faglige foreninger laver et stykke arbejde for hele sektoren.

Meget efteruddannelse er arrangeret af foreninger
En af de opgaver, som fylder meget i flere faglige foreninger, er at arrangerere efteruddannelse og kurser.  

Bodil Aase Frandsen Schmidt, som er formand for E​ngelsklærerforeningen for gymnasiet og​ hf, pointerer, at efteruddannelse bliver billigere for skolerne, da eksempelvis planlægning og administration bliver udført som frivilligt arbejde i modsætning til professionelle kursusudbydere. 

Hun har også været med til at lave forslaget om en fælles fond for skolerne, og hun peger på, at lærerne i de faglige foreninger arrangerer magne kurser og efteruddannelse, som mange skoler benytter sig af.

“Skolerne får forholdsvis billigere kurser, der er målrettet fagenes læreplaner og passer til den aktuelle gymnasiekontekst. Det har en stor værdi for skolerne,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun har været med til at lave en miniundersøgelse af, hvor meget skolerne benytter sig af kurser arrangeret af faglige foreninger. 

“Cirka 75 procent af de kurser, lærerne har deltaget i de seneste skoleår, har været arrangeret af faglige foreninger,” fortæller Bodil Aase Frandsen Schmidt om undersøgelsen, seks skoler deltog i.

Lederforeninger får henvendelse
Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ønsker ikke at kommentere forslaget, før de har modtaget det skriftligt. På et PS-møde i denne uge var der opbakning til at arbejde videre med forslaget, og når alle faglige foreninger har fået mulighed for at skrive under på forslaget, bliver det sendt videre til lederforeningerne.