Artikel
Nyt blad med tema om taxametersystemet
GS_ NY UDGAVE_Magasin1_22

Nyt blad med tema om taxametersystemet

En tidligere spindoktor, der mener, at gymnasierne og GL bør spille deres kort bedre. Et udskældt taxametersystem og internetforbud til eksamen - Det er nogle af historierne, som du kan fordybe dig i det spritnye nummer af Gymnasieskolen.

I det nyeste nummer af Gymnasieskolen stiller vi skarpt på taxametersystemet. Systemet har i en del år ­været udskældt af både politikere og skoler. De fleste erkender, at taxametersystemet skaber ulige vilkår for at tilbyde den samme undervisning, men hvad skal der ske?   

Vi er nødt til at fjerne noget af incitamentet til at konkurrere om eleverne.

Tania Sheikh Larsen, rektor
Hvidovre Gymnasium

Uenighed om forbud mod brug af internet til eksamen
Skal forbuddet mod brug af internet til eksamen bibeholdes eller fjernes? Det spørgsmål deler i den grad vandene rundtom på gym­nasierne. Mange vil fortsat gerne af med forbuddet, men flere har skiftet holdning og vil holde fast i det.

“Det er gymnasiet, der sikrer vores velfærds­samfund”
De gymnasiale uddannelser er pressede, for politikerne vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Gymnasierne og GL bør spille deres kort langt bedre, mener politisk kommentator og tidligere spindoktor Noa Redington.

Gymnasiet er en succes, det vælter ind med kunder i butikken, men ingen i den offentlige debat taler for ­alvor gymnasiets sag.

Noa Redington, politisk kommentator

Spredning af stemmer kan blive den enes brød…
Nye lister og den ene næstformands manglende genopstilling gør det ­kommende valg til GL’s hovedbestyrelse uforudsigeligt og ekstra interessant. Stemmeprocenten kan vise sig mere afgørende end ved seneste valg.

Find bladet i postkassen eller læs det herunder

 

Tema om taxameter

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater