Artikel
“Det er gymnasiet, der sikrer vores velfærds­samfund”
Banner_Noa Reddington 02

“Det er gymnasiet, der sikrer vores velfærds­samfund”

De gymnasiale uddannelser er pressede, for politikerne vil have flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Gymnasierne og GL bør spille deres kort langt bedre, mener politisk kommentator og tidligere spindoktor Noa Redington.

Tekst_ Tina Rasmussen
Foto_ Jacob Nielsen

Der går alt for mange i gymnasiet, og for få tager en erhvervsuddannelse.

Du har med garanti hørt disse synspunkter før – og sikkert mange gange. For de har i den grad præget uddannelsesdebatten i de seneste år.

I en årrække har der været et stort politisk fokus på at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Den aktuelle målsætning er, at mindst 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse ­direkte efter 9. eller 10. klasse. Det gjorde kun 20 procent på landsplan sidste sommer.

Flere politikere drømmer derfor om at flytte elever væk fra de gymnasiale uddannelser og over i erhvervsuddannelserne. De lufter blandt andet idéen om, at det skal være endnu sværere at blive optaget på gymnasiet for på den måde at få flere faglærte.

Noa Redington er politisk kommentator og tidligere spindoktor for statsminister Helle Thorning-­Schmidt. Han mener, at retorikken i uddannelsesdebatten har ændret sig markant i de senere år.

”Hvor det tidligere var rigtig godt, at flere og flere tog en ungdoms­uddannelse, er stemningen nu, at det er et kæmpe problem, at så ­mange unge vælger gymnasiet,” siger Noa Redington.

Erhvervsuddannelserne har kunnet sætte sig på debatten, fordi ­stærke interesseorganisationer som Dansk Industri, Dansk Erhverv og lønmodtagerorganisationerne inden for feltet igen og igen har råbt op om, at manglen på faglært arbejdskraft er en af de største trusler mod dansk velfærd og velstand, forklarer han.

”Det er i høj grad organisationerne, der har deres udgangspunkt i arbejdsmarkedet, som former det, der bliver sagt og skrevet i den offentlige debat. Det er dem, der i øjeblikket har vundet kampen om sandheden.”

At gå i gymnasiet er blevet den måde, man er ung på i Danmark.

Noa Redington
Politisk kommentator

En anden forklaring er ­ifølge Noa Redington, at politikerne på Christians­borg styrer mere og mere efter marginalvælgerne, der kan afgøre et valg.

”Socialdemokratiet har haft fokus på ’Arne-segmentet’, og Arne synes ikke, det er særlig godt at gå i gymnasiet. Det er fair nok, at man ønsker en større stolthed i forhold til det erhvervsfaglige, men her har man samtidig skabt et billede af, at gymnasiet er for elitært, og at for mange bag­efter vil læse kommunikation og indiske studier. Det billede er andre partier hoppet med på.”

Logisk valg
Noa Redington forstår godt, hvis de gymnasiale uddannelser og deres ­lærere og ledere føler sig under pres af den politiske dagsorden.

”Man nedgør gymnasiet i stedet for at sige, at det er fantastisk, at vi bor i et samfund, hvor mere end 70 procent af en ungdomsårgang ­vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Gymnasiet er en succes, det vælter ind med kunder i butikken, men ingen i den offentlige debat taler for ­alvor gymnasiets sag.”

Han kalder det “helt logisk”, at gymnasiet – og især det almene gymnasium – er det naturlige valg for størstedelen af de unge.

”Det handler om ungdomskultur. At gå i gymnasiet er blevet den ­måde, man er ung på i Danmark. Det er en attraktiv og almendannende uddannelse, der er blevet en naturlig overbygning til folkeskolen. Det er virke­ligheden, og den er man nødt til at tage udgangspunkt i. Når man er 15-16 år, aner man ikke, hvad man vil med resten af sit liv, og derfor er det klart, at man vil holde alle mulig­heder åbne længst muligt,” siger han og fortsætter:

”Starter man på en erhvervs­uddannelse, skal man være ­elektriker, maler eller tømrer. Selvom man med eux kan læse videre, rykker det ikke for alvor ved de unges opfattelse af, at det fører til noget konkret, som de slet ikke er parat til.”

En ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) bekræfter hans udlægning. I undersøgelsen følges 5.000 repræsentativt udvalgte unge, fra de gik i 8. klasse i 2016/2017 frem til deres første år på en ungdomsuddannelse.

Undersøgelsen viser, at 9 ud af 10 unge, der begynder i gymnasiet, allerede i 8. klasse har besluttet sig for, at det er den vej, de vil. Til sammen­ligning er det kun halvdelen af de ­unge, der i 8. klasse har planer om en erhvervsuddannelse, der senere ­starter på en.

De unge er optaget af at vælge rigtigt første gang, og mange går derfor med det ’sikre’ valg, som er gymnasiet, der minder om folkeskolen og ikke lukker nogen døre. 69 procent af tvivlerne i 8. klasse ender med at vælge gymnasiet.

Sovet i timen
Når man er under pres, er det ekstra nødvendigt at finde de gode argumenter frem.

Mens Danmarks Lærerforening har spillet en central rolle i debatten om folkeskolen, oplever Noa Redington de gymnasiale uddannelser og GL som værende ret usynlige i debatten om ungdomsuddannelserne.

”Jeg synes, man har sovet i timen. Man har ikke tydeligt nok fået an­tastet præmissen om, at der er for mange, der går i gymnasiet, og at det er spild af samfundets ressourcer og de unges tid,” siger han.

Hans oplevelse er, at Danske Gymnasier, som repræsenterer stx- og hf-rektorerne, er mere ”fremme i skoene” og synlige i medierne.

Budskabet er hele tiden, at samfundet skriger på faglærte. Men vi kommer i lige så høj grad til at mangle sygeplejersker, pædagoger og lærere.

Noa Redington
Politisk kommentator

Det undrer ham, at GL ikke slår langt hårdere på de mange studenter, som gymnasierne hvert år sender videre til de mellemlange videregående uddannelser. Det ville han gøre, hvis han var spindoktor for de gymnasiale uddannelser og skulle sælge dem over for politikerne på Christiansborg. En opgave, han faktisk synes ville være forholdsvis let, fordi gymnasiet er en succeshistorie.

”Budskabet er hele tiden, at samfundet skriger på faglærte. Men vi kommer i lige så høj grad til at mangle sygeplejersker, pædagoger og lærere. Og hvad kræver det? Det kræver en gymnasial uddannelse. Gymnasiet er derfor afgørende for at sikre vores velfærdssamfund. Den his­torie hører jeg ikke fortalt i tilstrækkelig grad. Får man ikke det budskab ud over rampen, har man spillet sine kort dårligt.”

Og så er det også værd at slå på, at der er brug for både akademikere og faglærte, hvis Danmark skal lykkes med den grønne omstilling, påpeger Noa Redington, der i midten af marts skal holde oplæg for gymnasiernes tillidsrepræsentanter, når de er samlet til deres årlige seminar. Her skal det netop handle om muligheden for at agere politisk.

Gå en anden vej
Chancen for at slå på, at det er gymnasierne, der leverer studerende til alle velfærdsuddannelserne, er ikke forpasset. Om kort tid blusser debatten om gymnasiet kontra erhvervsuddannelserne nemlig op igen. ­Lige nu arbejder Kommissionen for 2. ­gen­erationsreformer på højtryk. Den skal med professor i national­økonomi Nina Smith i spidsen snart komme med bud på reformer, der kan øge ­arbejdsudbuddet, blandt andet ved at få flere unge til at tage en uddannelse – og meget gerne en erhvervsuddannelse, hvis man spørger regeringen, der har nedsat kommissionen.

Vi får ikke flere til at blive fag­lærte som 15-16-årige. Det kommer ikke til at ske.

Noa Redington
Politisk kommentator

Noa Redington tvivler på, at man kan få andelen af en ungdomsårgang, der vælger en erhvervsuddannelse ­lige efter folkeskolen, til at stige med mere end et par procent – uanset hvad man gør. Børne- og undervisnings­minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) kigger i øjeblikket på, hvordan man kan gøre folkeskolen mere praktisk, i håbet om at det kan ændre noget. Men for den tidligere spin­doktor ligger løsningen et andet sted.

”Vi får ikke flere til at blive fag­lærte som 15-16-årige. Det kommer ikke til at ske. Vi skal gå en anden vej og acceptere, at erhvervsuddannelserne også er – og måske endda mere – egnede for unge i 20’erne. Også for unge, der har gået i gymnasiet. Broen til efterhvervsuddannelserne er lettere at bygge på det tidspunkt. Det er der langt flere muligheder i, og det skal gymnasierne og GL slå på,” siger han.

Han synes, at forslaget om et forsøg med mere praksisrettede studieretninger på stx, som blandt andre Dansk Industri og Danske ­Gymnasier netop er kommet med, giver rigtig god mening. Tanken er, at det kan inspirere elever til at fortsætte på en erhvervsuddannelse eller en praksisrettet videregående uddannelse, når studenterhuen er kommet på.

”Stx er den store indgang til uddannelseslivet for langt de fleste ­unge. Kan man rykke lidt ved stx, så man faktisk får ansporet nogle til at gå i en faglig retning, er det en gevinst for os alle sammen,” siger Noa Redington.

Restgruppen er ikke svaret
Regeringens reformkommission vil med garanti berøre det problem, som skiftende regeringer ikke har kunnet løse: At en ud af fem danskere på 25 år ikke har afsluttet en ungdomsuddannelse. Nogle er aldrig kommet i gang, andre er begyndt i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse, men er droppet ud. Erhvervslivet og den ene organisation efter den anden har råbt på handling. Alligevel har tallet stort set ikke flyttet sig.

GL’s formand, Tomas Kepler, har flere gange i debatten slået på, at poli­tikerne burde flytte deres fokus over på denne ’restgruppe’ frem for at forsøge at få færre til at vælge gymnasiet.

Det er der en pointe i, men det er bare ikke et svar, der ­tilfredsstiller politikernes ønske om at få flere faglærte, siger Noa Redington og på­peger, at en del af de unge i restgruppen har faglige udfordringer, diagnoser og ­andre problemer og derfor ikke nødvendigvis er klar til at ­tage en erhvervsuddannelse.

”Vi får aldrig et ’100-procents-­samfund’. Der er folk, der har det svært af forskellige grunde. Man skal ikke give op på nogle unge, men det er ikke i restgruppen, de store løsninger ligger,” siger Noa Redington.

Om Noa Redington

  • Født i 1971 i Stockholm.
  • Uddannet i statskundskab fra Københavns Universitet og Colombia University i New York.
  • Er i dag politisk kommentator for Politiken og TV 2 News.
  • Har arbejdet som redaktør på blandt andet Weekendavisen og Ugebrevet Mandag Morgen.
  • Særlig rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt 2008-2015.
  • Forfatter og foredragsholder.
  • Er gift med fremtidsforsker Liselotte Lyngsø.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater