Nye visioner for gymnasiet

Der er mange holdninger til læreres undervisning. Og der er mindst ligeså mange holdninger og idéer til, hvordan ungdomsuddannelserne kan gøres bedre.

Det finske projekt Hundred er et af dem. Her har idémanden bag, Saku Tuominen, samlet 100 idéer til, hvordan lærere kan optimere undervisningen i både grundskolen og gymnasiet. Idéerne er praktisk orienterede, og Saku Tuominen vil gerne plædere for et ‘globalt gymnasium’. Et af projekterne er, at gymnasieeleverne et år rejser til fire forskellige lande og får lokal undervisning hvert sted.

”Den ideelle uddannelse fokuserer på resten af tilværelsen, den skaber mennesker, som ønsker at lære al den tid, de går rundt på jorden,” siger Saku Tuominen til det særnummer af Gymnasieskolen, der netop nu udkommer.

Gennemrenoveret sektor
Saku Tuominens idé er én blandt mange. Det koster ikke noget at lade sig inspirere af Hundreds idéer, hvor alt er lagt gratis ud på nettet.
Det gælder ikke andre pædagogiske metoder

“Det er blevet en hel industri,” siger Svend Erik Schmidt,  der selv er undervisningskonsulent i konsulenthuset LæringNU og lever af at levere metoder til at optimere læring og undervisning.

“Det vælter jo ind over landegrænserne med undervisningsidéer fra andre lande. En amerikansk forsker har fundet ud af nogle nye undervisningsmetoder, og så er der en masse konsulenter, der så skal implementere det. Det er jo ufatteligt, så meget der er sket i uddannelsessektoren bare de seneste ti år. Men udviklingen sker ude i klasserummene, og det er her, forskningen bør tage sit afsæt,” siger Svend Erik Schmidt, der mener, at vi i Danmark har verdensklasse-forskning i læring og didaktik.

To vedvarende strømninger
Derfor er det heller ikke sikkert, at det bliver de udenlandske idéer, der kommer til at vinde indpas i fremtidens gymnasiale uddannelser i Danmark.

Ifølge Dorte Ågård, der er seniorrådgiver på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, er der især to pædagogiske tendenser, hun mener fremover vil gøre sig gældende på de gymnasiale uddannelser. Den ene er en mere tydelig klasseledelse.

“Et eksempel på, hvad der har stor betydning for undervisningen, er, hvilken holdning læreren har til mobiler og computere. Forleden dag læste jeg, at nogle elever får en besked i minuttet. Så kan det altså være ret svært at koncentrere sig. Eleverne kan ikke håndtere de helt frie rammer, og der er nødt til at være synlig klasseledelse. Jeg kalder det den mentale skoleuniform. Ikke at vi i Danmark skal have fysiske skoleuniformer, slet ikke, men at vi hjælper eleverne til at gøre sig klar til skolearbejdet, når de møder,” siger Dorte Ågård.

Den anden trend, Dorte Ågård ser vokse, er et større fokus på lærer-elev forholdet, og at det bliver professionaliseret.

“Læreren skal jo ikke være venner med eleven, men skal indgå en positiv, motiverende relation med ham eller hende. Det er helt elementært for at styrke elevernes læring og trivsel.”

I særnummeret Det visionære gymnasium kan du læse artiklen om det finske projekt Hundred og interview med tre gymnasielærere, der har taget undervisningen i egne hænder.