Nye søgetal: Stx hitter – htx og eux går tilbage

Det overordnede søgemønster for elever, der forlader grundskolen, har ikke ændret sig særligt i de seneste år. 

Flest unge ønsker at starte på en gymnasial uddannelse, og flere starter i 10. klasse, når de forlader grundskolen. Det viser de nyeste søgetal for de elever, som færdiggør 9. og 10. klasse i grundskolen til sommer. Børne- og Undervisningsministeriet har netop offentliggjort tallene.

I år har 71,6 procent af landets 9.- og 10. klasses elever søgt optagelse på en gymnasial uddannelse. Sidste år var andelen 72,1 procent, og i 2020 var den 72,7 procent.

Af denne gruppe har 58,8 procent søgt stx, hvilket er en stigning på 0,9 procentpoint i forhold til året før. Andelen af elever, der søger hhx, stiger lidt mere i år. Derimod falder søgningen til htx i år med 1,2 procentpoint. Desuden oplever hf et mindre fald i ansøgere.

Andelen af elever, som ved ansøgning til en erhvervsuddannelse tilkendegiver, at de overvejer en erhvervsuddannelse med eux, udgør i år 30,8 procent – det er et fald på 1,4 procentpoint i forhold til sidste år.

Folkeskolefag skal være mere praksisorienterede
Der er tilfredshed med søgetallene hos Danske Gymnasier, der organiserer ledere på gymnasier med stx og toårigt hf.

“Det er glædeligt, at mange unge vil uddanne sig og har søgt en gymnasial uddannelse. Det vidner om, at vi har nogle stærke og attraktive uddannelser,” siger Henrik Nevers, der er formand for Danske Gymnasier.

De nye søgetal lander i en tid, hvor den politiske dagsorden fokuserer på, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Søgningen til erhvervsuddannelserne ligger fortsat på 20 procent. Den politiske målsætning er, at 30 procent af eleverne skal søge en erhvervsuddannelse i 2025.

Børne- og undervisningsministeren udtrykker i en pressemeddelelse ærgrelse over, at man er langt fra at nå målet om flere faglærte.

“Jeg tror, vi skal se nærmere på folkeskolen, hvis vi skal vende udviklingen. Jeg kan godt forstå, at de unge ikke vælger erhvervsuddannelserne, for de bliver stort set ikke præsenteret for andet end teoretiske fag i folkeskolen. Vi skal gøre det mere trygt at vælge en erhvervsuddannelse, blandt andet ved at gøre folkeskolefagene mere praksisorienterede, og vi skal også se på, om der skal være flere praktiske fag i skolen,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

“De unge vælger ud fra en uddannelsesstrategi om, hvad der giver dem kompetencer både i forhold til en bred faglighed og almen dannelse,” siger Henrik Nevers. 

Fald i uddannelsesparate unge
Færre grundskoleelever bliver i år vurderet uddannelsesparate til gymnasiet og erhvervsuddannelserne. Største fald ses til de gymnasiale uddannelser, hvor andelen af uddannelsesparate er faldet med knap to procentpoint til 88,3 procent i 2022.

Faldet er bekymrende, siger Henrik Nevers, der mener, at det er svært at vurdere, hvad det skyldes.

“Man kan godt have en bekymring om, at faldet af uddannelsesparate kan være en konsekvens af coronatiden. Derfor tænker vi også, at vi skal styrke de årgange, som starter på ungdomsuddannelserne, og så skal vi hele tiden være opmærksomme på at navigere i den præmis og give den rigtige støtte,” siger Henrik Nevers.

Foreninger, der repræsenterer lærere og ledere på ungdomsuddannelserne, gik for nylig sammen om et opråb til politikerne om en håndsrækning til de ungeårgange, der har oplevet corona.

“Vi foreslår, at der allokeres øremærkede corona-midler til ungdomsuddannelserne således, at de kan hjælpe de sidste to corona-årgange, der kommer direkte fra de sidste års nedlukninger. Midlerne skal gå til at give dem understøttende undervisning sammen med arbejde med elevernes socialisering, dannelse og trivsel. De enkelte ungdomsuddannelsesinstitutioner kender deres situation bedst. Derfor giver det også mest mening, at løsningerne udvikles på skolerne,” skriver formand Tomas Kepler, Gymnasieskolernes Lærerforening, formand Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, formand Henrik Nevers, Danske Gymnasier og formand Ole Heinager, Lederne i Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier i et fælles debatindlæg i Altinget.

De forestiller sig, at nogle af de løsninger, som midlerne kan være med til at finansiere, er ekstra lærere i undervisningen, forlængelse af grundforløbene på erhvervsuddannelser, længere åbningstider i værkstederne, lektie- og læsecafé samt sociale og trivselsfremmende aktiviteter.