Nye muligheder og en stor faldgrube

Der er chance for at opdage nye tilgange til arbejdet som gymnasielærer, når skolerne tager udgangspunkt i professionel kapital. Det siger to eksperter.

”Det, som vi egentlig taler om, når vi taler om professionel kapital, er jo kvaliteten af undervisningen, og hvad der kan påvirke kvaliteten.”

Sådan siger Thomas Albrechtsen, der er docent på UC Syd og igennem en årrække har forsket i blandt andet professionelle læringsfællesskaber.

Det åbner nemlig op for, at man kan se sit arbejde fra andre vinkler.

I kødet på undervisningen
”Man får mulighed for at åbne op for sin praksis og tale om didaktik, så man kommer tæt på elevernes læring,” siger han.

Han fortæller, at det at undersøge læring i fællesskab er noget nyt, især når det handler om at tale om, hvordan man som underviser selv gennemgår en læringsproces.

”I forhold til den sociale kapital, så bruger man jo hinanden i et kollegialt fællesskab, hvor man deler erfaringer og indsigter med hinanden. Det har stor betydning for undervisningens kvalitet,” siger Thomas Albrechtsen.

Han får opbakning af Karen Albertsen, der er arbejdsmiljøforsker i virksomheden Team Arbejdsliv.

”Det er et godt fokus. Men en undersøgelse som den kortlægning, der er brugt her, flytter jo ikke noget i sig selv. Det handler om, hvordan man følger op,” siger hun og understreger Thomas Albrechtsens pointe:

”Professionel kapital handler i sidste ende om kvaliteten af fagligheden, og den kan man få styrket. Screeningen kan jo vise, hvad der går godt, og hvad der går dårligt, så man kan sætte ind dér, hvor det er nødvendigt.”

Kræver handling
Men forandringer kommer ikke af sig selv. Den helt store fare ved den slags undersøgelser er nemlig, at der aldrig bliver rykket på de problemstillinger, som identificeres, forklarer hun.

”Det kræver, at nogen tager fat der, hvor det ikke fungerer.”

Men det er ikke altid så let, især ikke hvis stemningen mellem ledelse og medarbejdere i forvejen er trykket.

”Den slags undersøgelser kan bruges som udgangspunkt, men hvis arbejdsmiljøet fungerer dårligt, så er det også sværere at skabe forandringer, og det kan være afgørende for, hvordan det går. Ellers ville det allerede være sket,” siger Karen Albertsen.

Hun peger på, at begge parter skal være klar, hvis projekter a la professionel kapital skal give resultater.

”Det kan være følsomt, hvis medarbejderne ikke er med på den. Det kan være, at de ikke synes, det giver mening at introducere et nyt projekt. Det samme gælder ledelsen, der kan føle sig udstillet i sådan en situation.”

Men det er ikke bare projektets indhold, der kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet. Alene det at få en ny aktør i spil på skolen kan gøre en stor forskel. Står man i en fastlåst situation mellem rektor og lærere, så kan introduktionen af en tredjepart, for eksempel en ekstern konsulent, bidrage til at løse knuden.

”Der findes ingen lette løsninger. Der skal være en vilje til at gøre noget ved problemerne hos alle parter. Man kan komme til at låse sig fast i positioner, hvor man allerede ved, hvad den anden vil sige. I de situationer skal man lytte til hinanden, og dér kan det være godt, hvis der kommer en ekstern person ind og bryder den onde cirkel,” mener Karen Albertsen.

Hun tilføjer:

”Der kan dog være situationer, der er så fastlåste, at der skal udskiftning til, før der kan ske noget, eller at der på anden vis sker radikale forandringer.”