Nye lærere får ikke pædagogikum

Learning by doing. Det synes at være mottoet ude på skolerne i forhold til nyuddannede gymnasielærere. 

90 procent af de gymnasie­lærere, der har gennemført eller er i færd med at gennemføre pædagogikum, har undervist i mere end et år, inden de begynder på pædagogikum. Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet blandt medlemmer, der er ansat i 2013 eller senere.

Der er alt for mange lærere, der venter flere år på pædagogikum, mener Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.

“Det er overhovedet ikke i orden. Bekendtgørelsen er helt klar om, at de nyuddannede skal i pædagogikum. De unge mennesker, som bliver lærere i gymnasiet, er fagligt smadderdygtige, men de mangler en pædagogisk, didaktisk overbygning på deres uddannelse,” siger Annette Norstrøm Hansen. 

Konsekvensen er, at nogle unge lærere føler sig hjælpeløse, og at de er nødt til at gøre deres egne erfaringer, imens de underviser, fortæller hun.

Formanden for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersø, er enig i, at bekendtgørelsen skal overholdes.

“Det er selvfølgelig imod hensigten, at nyuddannede lærere ikke får pædagogikum fra start, men man kan sige, at i den nuværende situation, hvor skolerne er pressede økonomisk, så bliver det ikke nemmere at fastansatte lærerne. Og det er jo det, der skal til, hvis de skal i pædagogikum med det samme,” siger ­Birgitte Vedersø.

Hun mener, at mange skoler i højere grad end tidligere er nødsaget til at bruge årsvikarer. 

“Jeg kan bare se på min egen skole, at jeg tidligere var mere tilbøjelig til at fastansatte lærere, selvom de i realiteten kunne have været ansat som vikar. Men fordi det var gode tider, og jeg kunne se, at jeg ville få brug for dem på længere sigt, blev langt flere lærere fastansat. Det kan skolerne ikke gøre længere.”

Det er jo en tendens, der også har stået på før nedskæringerne. Hvad vil I gøre ved det?

“Det er jo ikke Danske Gymnasier, som er myndighed på det her. Det er ikke min opgave at gøre noget ved det, men det er selvfølgelig rektorernes opgave at leve op til lovkravene,” siger Birgitte Vedersø.

Bør man ikke ændre ved strukturen, så I skal indberette hver nyansættelse til ministeriet? 

“Det, tror jeg tror ikke, er en god idé. Jeg har oplevet adskillige kandidater, der synes, at det er meget vigtigt at have noget undervisnings­erfaring inden pædagogikum. Jeg tænker, at vi løser det bedst selv på skolerne,” siger Birgitte Vedersø.

GL’s formand bryder sig ikke om, at der hersker en opfattelse i sektoren, at det er en god idé at gøre sig er­faringer som lærer, inden man kommer i pædagogikum.

“Det er en fuldkommen forkert opfattelse af pædagogikum. Det handler ikke om, at man skal vide noget inden pædagogikum – pædagogikum skal klæde en på, når man skal i gang som lærer,” understreger hun.

Ministeriet har svigtet
Problemerne ved manglende pædagogikum er desværre blevet aktualiseret af sagen på VUC Syd, påpeger Annette Nordstrøm Hansen.

“Det viser jo, hvor galt det kan gå. Her har ledelsen set igennem fingre med, at 40 procent af lærerne ikke har pædagogikum. Nu afskediger man lærere, på grund af at de ikke har pædagogikum, på trods af at det er ledelsens klare opgave at sørge for, at de får pædagogikum. Det er da dobbelt ledelsessvigt,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

GL vil tage tilsynspligten op over for Undervisningsministeriet.

“De har valgt at afskedige folk, fordi de ikke har pædagogikum. Derfor er man nødt til at spørge, hvilke tilsyn ministeriet har, der sikrer, at skolerne overholder de krav,” siger Annette Nordstrøm Hansen og uddyber:

“Vi synes, at ministeriet har svigtet i forhold til tilsyn på området.”

Birgitte Vedersø mener, at VUC Syd er en helt anden historie.

“Jeg vil blive meget ked af, hvis man bruger en kæmpestor tilsynssag som VUC Syd som argument for at ændre ved pædagogikum generelt,” siger Birgitte Vedersø.

Særligt tilsyn
Halvdelen af de fastansatte, der hverken har gennemført eller er i færd med at gennemføre pædagogikum, har ikke en uddannelsesplan, der angiver, at de påbegynder pædagogikum inden for et år efter ansættelsen. Det viser GL’s undersøgelse.
Det er ellers et lovkrav. 

30 procent har en uddannelsesplan, der angiver, at de først påbegynder pædagogikum i næste skoleår eller senere. 20 procent af de fastansatte har slet ikke en uddannelsesplan.

“Det er ikke godt nok, for der skal selvfølgelig ligge en uddannelsesplan,” siger Birgitte Vedersø.

Tallene viser tydeligt, at uddannelsesplanen ikke fungerer som det styringsinstrument, der var planen med det, påpeger GL’s formand.
Det er derfor et indsatsområde for GL, der vil have større fokus på, om der foreligger en uddannelsesplan, når nyansatte lærere sender ansættelseskontrakter til gennemsyn hos GL.

Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet, der står for tilsynet. De har ikke ønsket at stille op til et interview, men skriver i en mail til Gymnasieskolen:

“Styrelsen er bekendt med problematikken og har løbende indskærpet de gældende regler for pædagogikum over for institutionerne – senest i styrelsens hyrdebrev af 15. maj 2018, hvor det netop understreges, at lærere på alle gymnasiale uddannelser og eux-forløb, der har faglig kompetence, men ikke pædagogikum, skal ansættes med en betingelse om, at de består pædagogikum inden for første år og derved opnår undervisningskompetence.

Herudover har styrelsen – både generelt og i forbindelse med enkeltsager – et gennemgående tilsynsmæssigt fokus på, at reglerne om lærerkompetencer og pædagogikum overholdes. Der gennemføres således i efteråret 2018 et særligt tilsyn med lærerkompetencer og pædagogikum for eux-lærere, idet styrelsen vurderer, at der er særlige udfordringer på dette område. Når dette tilsyn er afsluttet, vil styrelsen beslutte, om der skal iværksættes yderligere tilsyn på i forhold til lærerkompetencer og pædagogikum.“