Ny undersøgelse: Lærere og skoler kæmper med nyt hf

Gymnasiereformen indebar store ændringer for hf, og der er endnu et stykke vej for at realisere de politiske mål med uddannelsen.
Det viser den fjerde delrapport i følgeforskningsprogrammet til gymnasiereformen, som Rambøll og Danmarks Evalueringsinstitut har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet. Denne gang har evalueringen især fokus på hf. 

Projekt- og praktikforløb er en af de mere gennemgribende ændringer af hf efter reformen. Formålet er, at uddannelsen skal have en konkret retning mod erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser inden for et specifikt område.

Overordnet viser evalueringen, at størstedelen af skolerne er lykkedes med at opbygge eksterne netværk og tilrettelægge projekt- og praktikforløb efter reformens intentioner, men forløbene har kun i lav grad betydning for elevernes afklaring af valgfag og valg af fagpakke.

Omtrent en fjerdedel af eleverne er enige i, at forløbet på 1. semester var med til at afklare deres valg af valgfag, mens kun 13 procent er enige i, at forløbene på 1. hf samlet set var med til at afklare deres valg af fagpakke.
Det forklares i evalueringen med skolernes tilrettelæggelse og elevernes viden og afklaring, før de begynder på hf. I forhold til tilrettelæggelse så har der på nogle skoler været opstartsvanskeligheder, men der har også været en generel udfordring med at koble undervisningsaktiviteter på skolen med aktiviteter, der gennemføres af eksterne institutioner, på en måde, der virker meningsfuld for alle elever, fortæller lærere og ledere.

Få toner undervisningen
Evalueringen viser desuden, at hf-skolerne oplever udfordringer med at implementere initiativerne om professionsretning og praksisorientering af undervisningen.
I andet skoleår efter reformen oplever hf-eleverne i lavere grad undervisningen som professionsrettet og praksisorienteret end de elever, der besvarede spørgeskemaet, før reformen trådte i kraft. 

Den pointe understøttes af lærernes svar i undersøgelsen. Over halvdelen af lærerne svarer, at de i første halvdel af skoleåret 2018/19 ikke tonede deres undervisning med udgangspunkt i elevernes ønsker til videregående uddannelse og profession.
En tredjedel af lærerne svarer, at det er svært at integrere virkelighedsnære problemstillinger inden for relevante professionsområder i undervisningen.

Ledere og lærere giver udtryk for, at de finder det uklart, hvordan de skal forstå begreberne professionsretning og praksisorientering i forhold til undervisningen, og at det gør det vanskeligt for dem at omsætte det i undervisningen. 

Papegøjeklasser er problematiske
Evalueringen peger desuden på, at en af de helt store barrierer for professionsretning af undervisningen er de sammensatte klasser – såkaldte papegøjeklasser – på 2. hf, hvor elever har forskellige fagpakker i en klasse. 

Den udfordring har Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) en løsning på:

“Det kan løses ved, at eleverne, før de begynder på hf, får mulighed for at vælge fagpakke, så undervisningen kan tones efter elevernes valg. Det har også den fordel, at eleverne ikke behøver at skifte klasse mellem 1. og 2. hf, hvilket giver en tryggere skolegang,” siger GL-formand Tomas Kepler.

Ifølge evalueringen er papegøjeklasser udbredte. Lederne begrunder det med, at det er vigtigt for elevernes sociale trivsel, at de ikke skal skifte klasse på andet år. En anden årsag er, at papegøjeklasser giver skolerne en bedre økonomisk ramme for både at udbyde og oprette flere fagpakkeklasser og dermed imødekomme flest muligt elevers førsteprioritet i valget af fagpakke. Denne strategi lykkes ifølge evalueringen i høj grad, idet 88 procent af eleverne får opfyldt deres førsteprioritet.

Stort ressourceforbrug
På størstedelen af skolerne i evalueringen peger ledere og lærere på, at der er nogle centrale udfordringer med de to prøver i henholdsvis Naturvidenskabelig faggruppe (NF) og Kultur- og samfundsfaggruppen (KS), som afslutter de flerfaglige forløb efter 2. og 3. semester. Udfordringerne handler om et stort ressourceforbrug i forbindelse med afvikling af to prøver for hver faggruppe. Derudover er der uklarhed om, hvordan det enkeltfaglige og det flerfaglige bør vægtes i undervisning og prøve.
Undersøgelsen viser, at lærere i KS forholder sig mere kritisk til muligheden for at udvikle elevernes flerfaglige og især enkeltfaglige kompetencer end lærerne i NF. Kun 21 procent af KS-lærerne er enige i, at der er gode rammer for at udvikle elevernes fagfaglige kompetencer i KS-faggruppen mod 46 procent af NF-lærerne.

Det er en problematik, som GL tidligere har gjort opmærksom på. Foreningen foreslår, at man erstatter de nuværende prøver i KS og NF med prøverne før reformen.

“Det er noget rod, at kultur- og samfundsfagsgruppen og naturvidenskabelig faggruppe nu afsluttes med en intern flerfaglig prøve samt en ekstern enkeltfaglig prøve. Den enkeltfaglige prøve afspejler ikke de flerfaglige intentioner for faggrupperne, og det dobbelte prøveforløb er ressourcekrævende og et dårligt politisk kompromis. Derfor giver det langt bedre mening for alle, at vi går tilbage til én fælles eksamen i hver af faggrupperne,” siger Tomas Kepler. 

Samtidig viser evalueringen, at der er store praktiske og administrative udfordringer forbundet med semesterstrukturen, særligt i forbindelse med planlægning og afholdelse af vintereksamen, som afvikles samtidig med undervisning i øvrige fag. Det går ifølge lærerne ud over både læring, lektielæsning og skriftlige afleveringer i de fag, hvor eleverne ikke skal til eksamen. Interview med ledere og lærere tegner et billede af, at der er tale om strukturelle udfordringer snarere end opstartsvanskeligheder.  

Få opretter hf med overbygning
Evalueringen peger desuden på, at der er betydelige udfordringer med at implementere hf med overbygning. Ordningen er tiltænkt elever, der ønsker at læse en lang videregående uddannelse efter hf, og den kan enten bestå i en udvidet fagpakke under den toårige hf eller et supplerende overbygningsforløb (SOF) efter den toårige hf. Halvdelen af hf-skolerne i undersøgelsen udbød en udvidet fagpakke, mens kun en fjerdedel oprettede dem. En række ledere i evalueringen peger på, at der står skemamæssige og økonomiske forhindringer i vejen for at oprette den udvidede fagpakke. Derudover har der været uklarhed, om eleverne er SU-berettigede, når de går på et supplerende overbygningsforløb. 

“Hf-studenternes adgang til de lange videregående uddannelser skal sikres. Det nytter ikke, at det er tæt på umuligt for skolerne at tilrettelægge et adgangsgivende forløb på to år. Derfor skal der åbnes for, at de hf’ere, der kan og vil tage en udvidet toårig hf med direkte adgang til universitetet, kan starte på de ekstra timer allerede i 1. hf, og skolerne skal have ekstra økonomi til de forløb. Samtidig skal SU’en på hf-overbygningen, som giver adgang til de lange videregående uddannelser, sikres,” understreger Tomas Kepler.

Implementering i besparelsestid
På tværs af evalueringens 12 caseskoler tegner der sig et billede af, at de økonomiske rammer har betydning for skolernes implementeringsproces. Både ledere og lærere oplever, at reformimplementering i en besparelsestid er en svær opgave at løse, fordi det kræver tid og rammer at udvikle nye undervisningsforløb, sætte sig ind i nye bekendtgørelser samt tilpasse og justere de måder, som hver skole omsætter reformen på.  

“Det er en ualmindelig vigtig læresætning, som politikerne bør skrive sig bag øret,” fastslår GL’s formand.