Ny undersøgelse: Faglig og social trivsel kan ikke skilles ad

Det er svært at få skole- og ungdomsliv til at hænge sammen for de unge.

For meget skolearbejde, flere fritidsaktiviteter og for lidt søvn. Alle de elever, som medvirker i Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) nye undersøgelse om elevtrivsel i gymnasiet, fortæller, at de har oplevet svære perioder i gymnasiet. Timer uden læring, dage uden overskud og sådan begynder en ond cirkel.

“Faglig og social trivsel hænger sammen. Trivsel er afgørende for, at eleverne lærer og gennemfører gymnasiet. Det er vigtigt, at skolerne prioriterer trivsel og arbejder med trivsel både i og uden for klasserummet,” siger Kristine Hecksher, der er chefkonsulent og projektleder hos EVA.

Undersøgelsen bygger på interviews med elever, lærere, vejledere og elevcoaches på seks gymnasiale uddannelser.

Fællesskab til alle
Gymnasiereformen fra 2017 satte elevtrivsel på dagsordenen, og unges generelle trivsel er et emne, som ofte bliver debatteret.

Mange undersøgelser viser en kedelig udvikling for ungdommen med mere stress, præstationspres og flere unge med et dårligt mentalt helbred.

EVA’s undersøgelse inddeler elevtrivsel på gymnasiet i tre arenaer: fællesskaber på skolen, undervisning og arbejdsformer og støtte og ressourcer.

Det første fokuspunkt handler om fællesskaber, og her er faren for eksklusion blandt eleverne stor.

Eksempelvis kan elever føle sig ekskluderet til en gymnasiefest med meget alkohol, i klassens digitale fællesskaber eller på grund af en hård tone blandt klassekammeraterne.

“Eleverne skal opleve, at der er et fællesskab til alle, hvor de trygt kan være sig selv, og hvor der er plads til mindretallet,” siger Kristine Hecksher.

Undersøgelsens bud på løsninger er blandt andet faste klasselokaler til hver klasse og frivillige udvalg på skolen. Madklubben og sportsholdet hver torsdag eftermiddag giver også eleverne mulighed for at danne vigtige fællesskaber på tværs af årgangene.

Klasselærer og klassens time
Nørre Nissum HF er en af de skoler, som deltog i EVA’s undersøgelse om elevtrivsel.

Den lille skole i Vestjylland bruger blandt andet makkerskabsordning i 1.hf og en alkoholfri introfest til at give eleverne en god start på uddannelsen.

Respekt for alle og tryghed i klasserummet er en forudsætning for trivsel. Sådan lyder det fra Tina Gade, som er pædagogisk og administrativ leder på Nørre Nissum HF.

“Det kræver ressourcer og ekstra tid til elevsamtaler og relationsarbejde, men den tid sætter vi gerne af til lærerne. Det er nødvendigt for trivslen,” siger Tina Gade.  

Derudover har skolen med succes indført en fast klasseleder i hver klasse, som blandt andet hjælper eleverne med at skabe overblik, lave et årshjul over klassens opgaver og støtte trivslen. En gang om måneden har klasselederen en “klassens time”.

“Klasselederen har det overordnede ansvar for klassen. Med klasseledertimerne forsøger vi, at være tæt på og i dialog med eleverne for at kunne spotte mistrivsel i tide. Klasselederen har også tæt kontakt med ledelsen og studievejledningen om elevernes trivsel,” siger Tina Gade.

At stå alene tilbage
Første- og andenvælger i folkeskolen var aldrig en god oplevelse for de to i klassen, som altid blev valgt til sidst.

I gymnasiet er fordelingen med første- og andenvælger for det meste lagt på hylden, men derfor kan gruppedannelse stadig være en tilbagevendende begivenhed, som giver en knude i maven.

Den anden del af undersøgelsen har fokus på undervisning og arbejdsformer, og her går problemerne med gruppedannelse igen.

Mange af de interviewede elever i undersøgelsen ser det som en stor udfordring, når klassen selv skal vælge grupper.   

“Det er vigtigt for elevernes trivsel, at lærerne tager ansvar for gruppedannelsesprocesserne. Som skole kan man fremme elevernes faglige trivsel ved at understøtte en god samarbejdskultur i klassen igennem lærerstyrede grupper,” siger Kristine Hecksher.

Udover arbejdet med grupper så er feedback også et emne, som undersøgelsen zoomer ind på.

Præstationspres, “12-talspiger” og det klassiske karakterræs. Det er velkendte begreber, som stadig er en udfordring for mange elever.

Skolerne kan arbejde med at modvirke præstationspres ved systematisk at anvende flere forskellige feedbackformer, således at der er plads til både et øverum og et bedømmelsesrum i undervisningen, fortæller Kristine Hecksher.

Hun anbefaler, at lærerne er tydelige i at skelne mellem øve- og bedømmelsesrummet.

I øverummet er det ok at fejle, og der findes ingen dumme spørgsmål. Det er her, at eleverne skal have hjælp til at blive bedre. Hvor i bedømmelsesrummet kan elevens præstation være afgørende for lærerens vurdering af elevens faglige niveau.

Mentor for livet
Elevcoach, trivselskonsulent, mentor, psykolog og en opmærksom lærer.

Den tredje arena i undersøgelsen er støtte og ressourcer. De seks undersøgte skoler har forskellige instanser, som tilsammen danner et fintmasket net, der griber elever, som mistrives.

På Nørre Nissum HF kan eleverne få tildelt en mentor i form af en underviser, som kan hjælpe eleverne med at strukturere hverdagen og planlægge lektielæsningen.

Læreren er ofte den første, som spotter mistrivsel hos en elev, og her kan mentorordningen bruges til at få eleven tilbage på rette spor. Det fortæller Søren Højris Jensen, som er studievejleder og koordinator for mentorordningen på Nørre Nissum HF.

“Mentoren er tæt på eleven og bindeleddet til studievejledningen. Da vi er en forholdsvis lille skole, har vi god mulighed for at styrke den vigtige lærer-elev-relation og derigennem skabe et trygt rum, så eleverne tør at komme til læreren med deres problemer,” siger Søren Højris Jensen.

Nørre Nissum HF vægter relationsarbejdet højt.

Efter de første to måneder har eleverne i 1.hf en trivselssamtale med studievejlederne, hvor de blandt andet udfylder en online studiebog med faglige og sociale mål.

“Det er vigtigt, at den enkelte lærer nemt kan komme i forbindelse med studievejlederen og ledelsen, hvis de oplever elever, som mistrives. Vi forsøger at være tæt på og støtte, hvor det er nødvendigt,” siger Søren Højris Jensen.

Læs mere i næste nummer af Gymnasieskolen, hvor vi har et tema om sårbare unge og elevtrivsel i gymnasiet.