Ny undersøgelse: Erfaringer fra nødundervisningen kan overføres til hverdagen

På den ene side er der utroligt meget dårligt at sige om nødundervisningen under corona-nedlukningen. Undervisningen blev ensformig, elevernes motivation og trivsel dalede, og lærerne arbejdede flere timer, end de plejer.  

På den anden side mener mange lærere, at de kan overføre erfaringer fra undervisningen i corona-tiden til den normale undervisning. 

Det viser en stor spørgeskemaundersøgelse fra tænketanken DEA og eVidenCenter – Det Nationale Videncenter for e-læring, som 1.866 lærere og 12.352 elever  fra ungdomsuddannelserne har deltaget i.

“Da skolerne lukkede ned, havde mange lærere ikke stor erfaring med fjernundervisning. Alligevel skulle nødundervisningen erstatte den almindelige undervisning og de samme læringsmål. Det var voldsomme krav at stille, men lærerne kastede sig ud i opgaven med stor ildhu.” siger Michael Lund-Larsen, som er centerchef i eVidenCenter.

Han mener derfor, det er vigtigt at bemærke, at otte ud af ti lærere i spørgeskemaundersøgelsen forventer at kunne overføre erfaringer fra perioden med fjernundervisning og digitale undervisningsteknologier til den almindelige undervisning.

“Mange lærere så, at teknologien også kan være en måde at skabe øget variation i undervisningen på. Lærerne har fået en stor erfaring, som kan bruges fremadrettet, og som de deler med hinanden,” siger Michael Lund-Larsen.

Han mener derfor, man skal undgå at bruge nedlukningen til at afsige dom over fjernundervisning og yderligere digitalisering af undervisning. En nedlukning af den fysiske skole havde en lang række negative konsekvenser for eleverne, men det er ikke i sig selv teknologiens skyld.

“Mange lærere vidste ikke, hvordan de skulle gribe opgaven an og havde ikke tid til at didaktisere fjernundervisningen. Eleverne fik mange opgaver i begyndelsen, som lærerne kunne rette, og som viste, at eleverne lavede noget i timerne. Men undervisningen blev ensformig, og motivationen gik ned blandt eleverne,” siger Michael Lund-Larsen. 

Nedlukningen og mange uger med fjernundervisning var svært for både lærere og især de svage elever. For eksempel svarer over halvdelen af eleverne i undersøgelsen, at de var mindre glade, end de plejer at være.

Fjernundervisning i fagene 
Stina Vrang Elias, som er administrerende direktør i tænketanken DEA, hæfter sig ved, at syv ud af ti lærere i undersøgelsen vurderer, at de fag, de underviser i, er egnet til fjernundervisning.

“Fjernundervisning og brugen af det digitale i undervisningen er ikke et enten eller. Det er et spørgsmål om, hvordan det bruges, og hvornår det egner sig til at gøre undervisningen bedre, og hvornår det ikke gør,” siger hun.

Der er ingen tvivl om, at nedlukningen af skolerne og de mange timer alene foran skærmen hjemme på værelset ikke har været spændende for eleverne.

“Undersøgelsen viser tydeligt, at undervisningen har været ensformig, og det er gået ud over elevernes motivation og koncentration. Men den viser også, at den digitale undervisning kan være med til at skabe øget variation i undervisningen, og mange lærere har fået øjnene op for nogle værktøjer, som kan bruges i undervisningen,” siger Stina Vrang Elias.

Som undersøgelsen viser, mener mange lærere, at de kan bruge erfaringer fra corona-nedlukningen til den almindelige undervisning.

“Nogle elever trives godt med øget digitalisering, og nogle typer elever er også blomstret op i denne tid, mens andre elever har haft det svært. Undersøgelsen viser, at lærerne er parate til at bruge deres erfaringer fra denne periode til at gøre undervisningen endnu bedre,” siger Stina Vrang Elias.

Mange negative konsekvenser
Formand for GL Tomas Kepler mener, det er farligt at drage forhastede konklusioner på baggrund af undersøgelsen.

“Lærerne har arbejdet hårdt i en ekstraordinær situation for at skabe den bedst mulige fjernundervisning for deres elever. Mange har lært meget og fået erfaringer på godt og ondt. Men det er ikke det samme som at sige, at det vil være godt med mere virtuel undervisning fremover,” siger Tomas Kepler.

Han mener, at undersøgelsen forventeligt viser, at der var mange negative konsekvenser for lærerne og eleverne af nedlukningen og den lange periode med fjernundervisning. 

“Jeg har en forventning om, at når vi igen lander i en normal hverdag, så vil lærerne og ledelserne give sig tid til at snakke om, hvad der kan læres af corona-nedlukningen og det lange stræk med virtuel undervisning. Langt de fleste lærere har i forvejen erfaringer med digitalisering i undervisningen, og det havde de også før corona,” siger Tomas Kepler.  

Lærere har for eksempel peget på, at stille elever er blomstret op i coronatiden. Tomas Kepler mener dog, at man også skal bruge den erfaring til at snakke om, at lærerne har for lidt tid i hverdagen til at se de stille elever i klassen. 

“Vi kan ikke bare konkludere, at teknologien kan løse strukturelle og ressourcemæssige problemer i sektoren. Men selvfølgelig skal vi lære af både de gode og de dårlige erfaringer fra nedlukningen af skolerne,” siger Tomas Kepler.  

Digitalisering er ikke en spareøvelse
Uddannelse er blevet beskåret i de senere år, og spørgsmålet er, om politikere i fremtiden ikke kan bruge fjernundervisning og øget digitalisering som et argument for at spare på uddannelse?

Stina Vrang Elias mener, det vil være en helt forkert vej at gå.

“Bekymringen er reel. Men en øget brug af onlineundervisning og digitalisering koster ikke færre penge, men tværtimod flere penge for eksempel til kompetenceudvikling. Hvis politikerne er deres ansvar bevidst, vil de se denne udvikling som en mulighed for at skabe bedre undervisning for alle og ikke en spareøvelse. Nedlukningen viser, at eleverne har behov for nærvær, god feedback og variation i undervisningen,” siger Stina Vrang Elias. 

Michael Lund-Larsen mener heller ikke, at øget brug af online-undervisning og teknologi i undervisningen må blive en spareøvelse.

“Undersøgelsen viser, at lærerne har brugt mere tid på deres arbejde end normalt med fjernundervisning. Ingen kan med deres fulde fornuft sige, at lærere kan undværes mere, fordi man bruger mere teknologi,” siger han og peger på, at der også blandt lærerne vil være behov for øget kompetenceudvikling i forhold til digitalisering i undervisningen. Det koster også penge.