Ny undersøgelse af grundforløbet: Dårligere trivsel, men bedre studieretningsvalg

“De fleste elever oplever at skulle starte forfra, og det betyder, at vi i praksis er nødt til at lave introforløb én gang til.”
Sådan lyder en af besvarelserne i Danske Gymnasiers nye undersøgelse af grundforløbet. Her har foreningen bedt de 161 medlemsskoler om at svare på et spørgeskema om grundforløbet. Lige godt halvdelen af lederne på de almene gymnasier svarede. 

I undersøgelsen svarer 88 procent ja til, at den nye klassedannelse efter grundforløbet giver trivselsmæssige udfordringer blandt eleverne. 57 procent svarer derefter, at det kun gælder for et mindretal af eleverne. 

Flere af lederne fra undersøgelsen påpeger, at det er de sårbare unge, som lider under grundforløbet. Elever der i forvejen kæmper med at danne nye relationer, er introverte eller har forskellige diagnoser med i rygsækken. 

“Vi tager udfordringerne omkring trivsel meget alvorligt. Det er et alt for højt tal, når 88 procent mener, at den nye klassedannelse efter grundforløbet giver trivselsmæssige udfordringer. Derfor anbefaler Danske Gymnasier, at det bliver frivilligt for det enkelte gymnasium, om eleverne skal forhåndstilkendegive studieretning, allerede når de søger ind. Det, mener vi, kan være med til at hjælpe på trivslen blandt eleverne,” siger Henrik Nevers. Han er fungerende formand for Danske Gymnasier og til daglig rektor på Roskilde Gymnasium. 

Bedre valg af studieretning
Selvom trivslen blandt eleverne ser ud til at lide et knæk i grundforløbet, ifølge Danske Gymnasiers undersøgelse, så tegner der sig også et billede af et tre måneder langt forløb, som formår at klæde eleverne på til at træffe det rigtige valg af studieretning. 

77 procent af lederne svarer, at grundforløbet i høj grad eller i nogen grad kvalificerer elevernes endelige valg af studieretning. Samtidig siger 27 procent, at det efter deres vurdering er blevet lettere for eleverne at vælge studieretning i slutningen af grundforløbet, nu hvor de ikke længere skal forhåndstilkendegive deres valg. Knap halvdelen svarer, at det hverken er blevet lettere eller sværere. 

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har længe været en skarp kritiker af det nye grundforløb. GL mener ikke, at gevinsten ved grundforløbet står mål med de omkostninger, som det har for lærere og elever.

“Selvfølgelig skal vi give eleverne mulighed for at tage et fagligt funderet valg, når de skal vælge den endelige studieretning. Her gør skolerne allerede en stor indsats omkring Åbent Hus-arrangementer, vejledningen i grundskolen og den obligatoriske introduktion til fagene, som alle elever skal have i gymnasiet. Jeg mener, at vi hele tiden skal stille problemerne ved det nye grundforløb op mod den mulige løsning, som hedder, at eleverne starter i deres forhåndsvalgte studieretninger fra starten af,” siger Tomas Kepler, som er formand for GL. 

Derfor stiller Tomas Kepler sig også bag Danske Gymnasiers forslag om at indføre, at eleverne igen skal sende deres ønsker om studieretning ind til gymnasiet inden skolestart. 

“Vi ser hellere, at det skal gælde for alle skoler. Det er et spørgsmål om at lave en skoledag med et stabilt socialt miljø for alle elever fra første færd. Det er et problem for en del af eleverne, som undersøgelsen også bekræfter, at de skal bruge meget energi på at falde til i en klasse, som derefter bliver splittet igen. Det samme gælder for lærerne, som også belastes af opbruddet,” siger Tomas Kepler. 

Forskelligt grundforløb fra skole til skole
Danske Gymnasier oplever, at stx-lederne har delte meninger om grundforløbet. Nogle skoler får det til at fungere, og andre skoler kæmper med dårligere trivsel blandt eleverne og øget arbejdspres for lærerne. Derfor mener foreningen også, at det skal være op til den enkelte skole, om man ønsker at genindføre modellen med, at eleverne tilkendegiver på forhånd, hvilken studieretning de ønsker. 

“Vi ser det som en mulighed for at komme den elevgruppe i møde, som har det svært med at skifte lærere og starte nye sociale relationer i deres studieretningsklasse efter grundforløbet,” siger Henrik Nevers. 

Danske Gymnasier er ikke nervøs for, at løsningen fjerner idéen bag gymnasiereformens grundforløb. Her er formålet blandt andet, at eleverne skal udfordres fagligt og få et grundigt indblik i, hvad gymnasiet er. Herunder hele paletten af fag. 

“Uanset hvad skal alle elever selvfølgelig præsenteres for de forskellige fag og studieretninger. Jeg mener ikke, at vi med den frivillige ordning, som Danske Gymnasier foreslår, svækker elevernes mulighed for at lære nye fag at kende og eventuelt ende med at vælge en anden studieretning end først antaget,” siger Henrik Nevers.