Ny rektorformand: Vi er i gang med et fjumreår
På længere sigt skal lærerne i team fordele opgaverne imellem sig, mener den nye formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen.
På længere sigt skal lærerne i team fordele opgaverne imellem sig, mener den nye formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen.
Hvordan skal lederne bruge deres øgede ledelsesrum, som følger med den nye overenskomst?
”Ledelsesrummet giver ikke noget i sig selv, medmindre lederen går i dialog med de dybt kvalificerede lærere og finder ud af, hvordan man løser opgaverne bedst muligt. Der er forskellige tidsperspektiver i forhold til overenskomsten. På kort sigt handler det om at komme igennem det første år. Det første år er et fjumreår, hvor alle skal finde ud af, hvad det går ud på, og hvor vi skal lære af de fejl, som bliver lavet. Den gode fremadrettede dialog om, hvordan overenskomsten skal bruges bedst muligt, tror jeg bliver nemmere at føre til næste år.”
Nogle lærere har svært ved at gennemskue, hvordan deres ledelse fordeler opgaverne. Hvordan mener du, opgaverne skal fordeles?
”Der kan være forskellige lokale løsninger. Men på længere sigt set mener jeg, at vi skal skabe forskellige fora, hvor lærerne kan ideudvikle sammen og tage det på sig at fordele og løse opgaverne bedst muligt. Jeg tror, det kræver rigtig meget dialog, ikke kun mellem leder og lærere, men også mellem lærerne indbyrdes. Det er selvfølgelig lederen, som har det overordnede ansvar, men det kan godt være et lærerteam, som er med til at organisere matematikundervisningen på 1.hf, eller at teamet diskuterer, om man skal niveaudele, lave større forelæsninger, mere gruppearbejde og så videre.”
Hvad mener du, lederen skal gøre, når læreren bruger længere tid på opgaverne, end lederen forventede?
”Lederen skal snakke med læreren om, hvorfor tingene tager længere tid. Det kan for eksempel være, at læreren er blevet pålagt en opgave – for eksempel et introforløb til AT – som læreren bruger for meget tid på at komme i gang med. Så kan lederen snakke med læreren om opgaven og forsøge at hjælpe vedkommende videre. Det kan selvfølgelig også være, at lederen har fejlkalkuleret, hvor mange opgaver læreren har fået. Så må lederen gå i dialog med læreren om opgaverne. Det kan for eksempel være, at læreren ikke skal være med til brobygning om foråret.”
Hvad mener du om tidsregistrering?
”Jeg er ikke en af de største tilhængere af tidsregistrering. Jeg kan dog godt forstå, vi skal gøre det, og derfor handler det om at finde en meningsfuld og klog måde at gøre det på. Men jeg tvivler på, at det er nemt for lærerne at finde ud af det. Vi er akademikere, og mange har et arbejde, hvor arbejde og interesser smelter sammen. Der er heldigvis mange lærere, som kaster sig over al mulig litteratur og har stor glæde af at følge med i samfundsforhold og i verden, og de skal vurdere, hvor meget af den tid, de skal skrive på som arbejde. Jeg har endnu ikke set den undersøgelse, der viser, at man bliver lykkelig af at tidsregistrere.”
Selv om lærerne synes, deres arbejde er sjovt og spændende, så skal de vel stadig have timer for det, de laver?
”Jo, men for nogle vil det være svært at finde ud af, hvornår de skal gå ind at tidsregistrere, og hvornår de ikke skal, og der er ikke et enkelt svar på det. Der er lærere, som brænder så meget for deres arbejde, og som ikke kan lade være med at følge med, og de skal jo ikke begrænse sig selv, fordi der er tidsregistrering. Mange kollegers arbejde flyder sammen med interesser, og det synes jeg ikke, vi skal ødelægge. Det er selvfølgelig noget andet, hvis man får stress, her kan tidsregistrering bruges til at skabe en afgrænsning af arbejdet. ”
• Anne-Birgitte Rasmussen, nyudnævnt formand for Gymnasieskolernes Rektorforening.
• Født i 1959 og er rektor på Københavns åbne Gymnasium.
• Cand.scient. i matematik og fysik fra Københavns Universitet i 1984.
• Medlem af bestyrelsen for Gymnasieskolernes Rektorforening siden 2010.
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode