Ny prøveform gør elever dygtigere

Spansklærerne på Greve Gymnasium kan næsten ikke få armene ned. Sidste år deltog de i et forsøg med den skriftlige prøve i spansk A. Nu har børne- og undervisningsministeren besluttet at permanentgøre prøveformen og brede den ud til fransk begyndersprog A og italiensk begyndersprog A til næste skoleår.

“Alle i faggruppen er store fortalere for prøveformen, fordi den var en stor fordel for eleverne og gav et mere reelt billede af, hvad de kunne,” siger Trine Louise Vinter, der underviser i spansk på Greve Gymnasium.

Den største ændring fra den nuværende prøveform til den kommende er, at eleverne skal løse begge delopgaver med pen og papir. Desuden bliver den første delprøve forlænget med en halv time. Her er der fokus på det helt grundlæggende sproglige som tekstforståelse og alment ordforråd.

I den anden delprøve skal eleverne skrive en sammenhængende besvarelse om et emne, og her har de en grammatikoversigt og en ordliste til rådighed.

“Det er godt, at tiden til delprøve et er blevet forlænget, for tidligere var eleverne utrolig pressede – selv de dygtige elever. Og få nåede at besvare alle spørgsmålene. Det kunne trække deres samlede karakter ned. Derfor kom den gamle prøve mere til at afspejle, hvad de kunne nå og ikke, hvad de reelt kunne,” siger Trine Louise Vinter.

Eksamensforsøget landede i en periode, hvor spansklærere var meget frustrerede over snyd, fortæller Trine Louise Vinter. De udfordringer havde de på Greve Gymnasium forsøgt at tackle med computerfrie afleveringer. Eksamensforsøget var en kærkommen anledning til at ændre radikalt ved undervisningen. I udgangspunktet er spanskundervisningen derfor skærmfri, og skolen har indkøbt kladdehæfter, som bliver opbevaret på skolen, til eleverne. Alt skriftligt arbejde laver eleverne i undervisningen.

De nye tiltag har givet gode resultater.

“Der er bred enighed i faggruppen om, at eleverne er blevet langt mere selvstændige sprogbrugere og dermed også dygtigere skriftligt, end tilfældet har været de seneste 5-10 år, hvor alle digitale hjælpemidler var tilgængelige og ikke altid blev brugt hensigtsmæssigt. Eleverne har også fået et så stort aktivt ordforråd, som jeg ikke har oplevet før. Det skriftlige understøtter det mundtlige på en ny måde; der er kommet en synergieffekt mellem det mundtlige og det skriftlige, som vi heller ikke har oplevet før,” siger Trine Louise Vinter og uddyber:

“Da eleverne måtte bruge hjælpemidler til de skriftlige opgaver, blev det skriftlige lidt løsrevet, fordi eleverne kom til at skrive noget, som de aldrig nogensinde ville kunne formulere mundtligt. Men nu hænger det sammen.”

Selvom eksamensformen nok primært er indført for at løse de store udfordringer med snyd, peger Trine Louise Vinter på, at der også har været pædagogiske tanker bag.

“Fra forskningen ved vi, hvordan det at skrive i hånden betyder rigtig meget for hukommelse og indlæring. Og vi har jo kunnet se, hvordan eleverne er blevet dygtigere og mere trygge i at skrive og tale spansk end tidligere. Derfor tænker jeg ikke længere på tiltagene, som noget, der skal forhindre snyd, men som noget, der gør, at eleverne bliver dygtigere,” siger hun.

Stentavler, papir og pen
Danske Gymnasier har kritiseret, at eksamensformen ikke indeholder kunstig intelligens, og kaldt den et tilbageskridt.

“Den teknologiske udvikling er kommet for at blive, og svaret på de udfordringer, den medfører, er ikke at gå tilbage til stentavler,“ skrev foreningens formand Maja Bødtcher-Hansen i et debatindlæg Altinget.

Til den holdning siger Trine Louise Vinter:

“Jeg bruger da også kunstig intelligens i undervisningen, men det er mig, der bestemmer, hvordan eleverne skal bruge det. Det skal ikke være tilgængeligt hele tiden eller overladt til eleverne, men inddrages, når jeg vurderer, at der er et læringsmæssigt formål med det.”

Hun opremser, hvordan hun bruger kunstig intelligens i undervisningen, for eksempel Quizlet og Duolingo, som eleverne er glade for.

”Jeg har elever, der har en ’streak’ på 700 dage på Duolingo, og vi har indimellem konkurrencer der. Så jeg elsker da også alt det, der kan gøre undervisningen sjovere, som vi ikke havde for ti år siden. På sigt skal vi nok også bruge kunstig intelligens til eksamen. Men på nuværende tidspunkt er jeg meget i tvivl om, det ville kunne afspejle, hvad eleverne kan spanskfagligt, hvis man lavede en eksamen med kunstig intelligens. Til gengæld fungerer den kommende eksamensform rigtig godt, og eleverne lærer mere,” fastslår Trine Louise Vinter.

Kritikken af eksamensformen har også gået på, at den ikke forbereder eleverne til den virkelighed, som de skal ud til efter gymnasiet. Det standpunkt anerkender Trine Louise Vinter, men peger også på, at det afhænger af, hvad det vigtigste formål for spanskundervisningen er.

”Hvis formålet er, at eleverne skal blive dygtigere til spansk, så opfylder den nye eksamensform rigtig godt det. Hvis målet med spansk er at forberede eleverne til det, de kommer ud til, så lever eksamensformen nok ikke op til det. Men det mener jeg nu heller ikke, at den nuværende eksamensform gjorde. Og der har vi haft mange problemer med snyd,” påpeger hun.

Elever skal overbevises
Det bliver en stor omvæltning for mange fremmedsprogslærere at forberede eleverne til den nye eksamensform og undervisning, forudser Trine Louise Vinter.

Det oplevede de også på Greve Gymnasium. Alle spansklærerne på gymnasiet, også de, der ikke selv havde 3.g’ere det år, var engagerede i at tilpasse undervisning til den nye eksamensform samt at udarbejde materiale.

”Det kræver meget at omtænke undervisningen, og det har fyldt meget i faggruppen. Vi har brugt meget tid, mange møder og mails til at drøfte det. Men når nu det kommer tifoldigt tilbage i form af, at eleverne bliver dygtigere, så er det det hele værd,” understreger hun.

Lærerne skal desuden være opmærksomme på, at der kan være en vis modstand fra eleverne, når de finder ud af, at de ikke må bruge deres computer.

”Eleverne skal overbevises, men det gør jeg med ro i sindet, for jeg kan jo ærligt fortælle dem, at de kan blive dygtigere og kan få højere karakterer. Det er et stærkt argument,” siger Trine Louise Vinter.

Spansklærerne fra Greve Gymnasium var ikke de eneste, der var glade for den nye prøveform. Lærerne, der deltog i prøveforsøget, gav prøveformen 9,2 point ud af 10 ud fra, hvor godt den stemmer overens med de faglige mål i fag, og 9,4 point ud fra et tilfredshedsperspektiv. Alle lærere foretrækker forsøgsprøven frem for den ordinære i faget.

Fransklærerne var overraskede over at erfare, at den nye prøveform allerede træder i kraft i næste skoleår. At man ikke lader den starte med en ny årgang, som man normalt gør, fortæller Fransklærerforeningens forperson Iben Schneider.

”Jeg hørte for nylig en passende beskrivelse af det, der kommer fra Børne- og Undervisningsministeriet: Det sker enten i sneglefart eller i galop. Så vi får travlt, for det er en ny form for vores elever, men vi skal nok nå det. Der vil jo også blive produceret to vejledende opgavesæt her i foråret, som vi kan gøre os nogle erfaringer med. Og der kommer informationsmøder inden sommerferien, ” siger hun og uddyber:

“Derudover udbyder Fransklærerforeningen i samarbejde med ministeriet et kursus i efteråret i, hvordan man klæder eleverne på til at klare sig så godt som muligt under den nye eksamensform.”

Sprogkompetencer kan ikke googles
Selve prøveformen er Fransklærerforeningen godt tilfreds med. Ud fra den betragtning, at der med den nuværende og den redigerede læreplan er et stort fokus på afprøvning af elevernes sproglige færdigheder, og at man tager in mente, at fagets identitet bygger på fire ligeværdige søjler, nemlig viden, kundskaber, færdigheder og kultur, påpeger Iben Schneider.

”Det er meget positivt, at eleverne får mulighed for at skrive i forskellige genrer, så de kan vælge den, som de er mest tryg ved at formulere sig i. Vi er også glade for, at der er mere fokus på, at gode sprogfærdigheder kræver, at eleverne øver sig – dem kan de ikke bare google sig til,” siger hun.

Fransklærerne hæfter sig desuden ved spansklærernes positive tilkendegivelser.

”Generelt set er vi meget fortrøstningsfulde. Vejledningen og værktøjskassen ser også ud til at være meget brugbare,” siger Iben Schneider.

Men set i lyset af at ekspertgruppen anbefalede flere forskellige prøveformer både med og uden digitale hjælpemidler, kan Iben Schneider dog godt forstå, at nogle undrer sig over, at man kun indfører en prøveform uden hjælpemidler.

”Det skyldes nok, at der er et presserende behov for at få nogle prøveformer, der kan håndtere al det snyd. Måske er det også tiltrængt, at vi starter med en prøve, hvor vi ser på, hvad eleverne egentlig kan helt uden hjælpemidler. Bagefter kan vi måske bedre starte op på en ny tradition, hvor vi får udviklet nye prøveformer, hvori brugen af digitale hjælpemidler, som generativ AI, indgår som en naturlig del. For vi står midt i en brydningstid,” siger Iben Schneider.

Behov for nye eksamensformer
Hun understreger samtidig vigtigheden af at fortsætte med at udvikle nye eksamensformer, selvom det er en længere og krævende proces. Der vil være mange perspektiver, man skal tage højde for.

”For eksempel skal læreplanen tage højde for forskellige eksamensformer, hvis man følger anbefalingerne om at skifte mellem dem. Derudover er der behov for præciseringer af, hvordan man kan arbejde med kunstig intelligens i forhold til de faglige mål og fagets identitet,” nævner Iben Schneider.

Hun tilføjer, at der netop kan være hjælp at hente i fagets identitet, som beror på de fire ligeværdige søjler, viden, kundskaber, færdigheder og kultur samt i et større fokus på evaluering af proces frem for produkt.

“Det er områder, som er afprøvet i det treårige innovationsprojekt, CLIL-stifindere: Flersprogede veje til viden i gymnasiet, som jeg har været co-projektleder på, og hvor undervisere fra Espergærde, Gefion og Tornbjerg Gymnasium har eksperimenteret med at kombinere fransk med andre fag for at øge motivationen,” fortæller hun.