Ny naturvidenskabsstrategi: Lærernes kompetencer skal have et løft

Alle elever skal have bedre grundlæggende naturfaglige kundskaber. Derfor skal der laves en vejledende ”Naturvidenskabens ABC” tilpasset hvert trin i uddannelsessystemet, der beskriver, hvad der er det vigtigste for alle at lære.

Eleverne skal blandt andet møde ”store fortællinger om naturvidenskab”, der kan virke motiverende, og stifte bekendtskab med videnskabsfolk, der kan være rollemodeller.

Sådan lyder en af de centrale anbefalinger i regeringens nye nationale naturvidenskabsstrategi, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterede på et pressemøde i går.

”Naturvidenskabelig forståelse er dannelse – og kan bane vejen til en masse spændende job. Det skal børn og unge i højere grad være bevidste om. Derfor lancerer vi nu en strategi, der over en bred kam styrker naturvidenskabens position i vores uddannelsessystem og samfund,” siger Merete Riisager.

En anden af anbefalingerne er, at lærernes faglige og fagdidaktiske kompetencer skal styrkes i både grundskolen og gymnasiet, og at der skal større fokus på at bringe ny viden og forskning i spil i undervisningen.

Kritik af ministeren
Formålet med strategien er at styrke alle børn og unges naturvidenskabelige almendannelse og få flere unge til at vælge naturvidenskabelige fag i gymnasiet og naturvidenskabelige/tekniske videregående uddannelser. Strategien gælder for alle uddannelsestrin til og med ungdomsuddannelserne.

”Jeg synes, at strategiens indhold generelt ser rigtigt fornuftigt ud,” siger Jeppe Kragelund, der er formand for Uddannelsesudvalget i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Den nye nationale naturvidenskabsstrategi bygger på de 14 anbefalinger, som en bredt sammensat strategigruppe afleverede i juni sidste år.

Det var tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der nedsatte strategigruppen, som talte et formandskab på fem og en tilhørende gruppe på 42 personer. De førende universitetsforskere på området var med, og det samme var repræsentanter for alle relevante uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og arbejdsgiverorganisationer, blandt andre Dansk Industri og Dansk Erhverv.

I arbejdet med den nationale strategi har Merete Riisager dog også lyttet til sin egen rådgivningsgruppe. Kort tid efter at strategigruppen havde afleveret dens 14 anbefalinger, valgte ministeren nemlig at nedsætte en gruppe, der skulle arbejde videre med anbefalingerne. Det mødte voldsom modstand fra flere sider.

”Udemokratisk og egenrådig”, lød det blandt andet fra undervisningsordførerne fra S, R og SF.

Læs: Hård kritik af ministerens nye rådgivningsgruppe

To forskellige syn
Jeppe Kragelund har deltaget i strategigruppen. Han var en af kritikerne af ministerens rådgivningsgruppe – og er det stadig.

”Det er en virkelig dårlig måde at gøre tingene på,” siger Jeppe Kragelund.

Hans oplevelse er, at strategigruppens anbefalinger var præget af et ønske om at styrke fagdidaktikken og tværfagligheden for at øge interessen for naturvidenskab, mens ministerens rådgivningsgruppe havde mere fokus på viden og fagfaglighed.

Men når han ser den færdige strategi, er han tilfreds. Han mener ikke, at rådgivningsgruppen har fået trukket strategien i en uheldig retning.

”Lad os nu fokusere på suppen og ikke på håret i den. Jeg synes overordnet, at den endelige strategi er landet et fornuftigt sted,” siger Jeppe Kragelund.

Inspiration er fint
I forhold til en ”Naturvidenskabens ABC” hæfter Jeppe Kragelund sig ved, at den ifølge strategien skal være vejledende.

”Hvis tanken er at inspirere og ikke at kontrollere, så er det fint. Den må ikke lægge for meget bånd på den enkelte underviser. Man skaber kun nysgerrige unge mennesker, når underviseren også får lov til at være nysgerrig,” siger Jeppe Kragelund, der til daglig underviser i fysik, kemi og astronomi på Rosborg Gymnasium i Vejle.

Han oplever, at gymnasielærernes faglighed generelt er ”i top” og mener derfor ikke, der er særligt brug for at styrke lærernes faglige kompetencer, sådan som der står i strategien.

”Problemet lige nu er, at nedskæringerne presser os, så vi ikke har tiden til at udnytte vores faglighed fuldt ud,” siger Jeppe Kragelund.

Han mener, at der er mere brug for at give lærernes fagdidaktiske kompetencer et løft, sådan som naturvidenskabsstrategien også anbefaler. Ifølge strategien skal det primært ske gennem netværk og vidensdeling, og det er han enig i.

”Det kunne for eksempel være relevant at styrke erfaringsudvekslingen i forhold til, hvordan vi arbejder med svage elever, tilgodeser nye elevtyper og bruger nye teknologier i undervisningen,” siger Jeppe Kragelund.

Vigtigt med lokal indsats
Han er ligeledes positivt stemt overfor, at regeringen vil styrke samarbejdet mellem skoler og virksomheder ved at etablere lokale netværk med relevante aktører, der kan facilitere og koordinere skole-virksomhedssamarbejdet, og at der opfordres til, at alle kommuner, skoler og gymnasier har en naturvidenskabskoordinator.

”Det er positivt, at der er fokus på at styrke de faglige miljøer lokalt, og at en eller flere er primusmotor i en periode. Det er vigtigt, at den enkelte underviser ikke selv skal opfinde den dybe tallerken hver gang,” siger Jeppe Kragelund.

Ifølge den nye naturvidenskabsstrategi skal der også gøres mere i forhold til særligt talentfulde elever. Eksisterende talentprogrammer skal styrkes, og nye talentforløb skal udvikles. Og nye teknologiske muligheder skal udnyttes, så eleverne for eksempel kan gøre brug af virtuelle laboratorier.

”Det vil vi rigtig gerne, men jeg må bare sige, at det er svært i øjeblikket. Det tager tid, og lige nu presser nedskæringerne os. Jeg lavede mere samarbejde med erhvervslivet og flere talentforløb for 10 år siden, end jeg gør i dag,” siger Jeppe Kragelund.

Regeringen har afsat 180 millioner kroner til naturvidenskabsstrategien i 2018-2024.