Denne artikel er hentet fra arkiv og er ikke optimeret til det nye design.
Akademiseringen af de gymnasiale uddannelser er blevet for voldsom. Undervisningen indeholder for meget abstrakt teori og for få praktiske forløb.
Den klare udmelding kommer fra gymnasieelevernes nye formand Phillip Dimsits, der om få uger bliver student fra Rysensteen Gymnasium i København. 1. juli tiltræder han officielt stillingen som formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
”Vi efterlyser mere virkelighedsnær undervisning. I dag fylder teori og metode alt for meget – ikke mindst i almen studieforberedelse. Det har ikke noget som helst at gøre med den virkelighed, vi lever i,” siger 19-årige Phillip Dimsits.
Det er kun hver tredje student fra det almene gymnasium, der læser videre på universitetet. To tredjedele af eleverne bruger altså tre år på at lære om Habermas, Bourdieu og andre teoretikere, men kommer aldrig til at bruge det til noget, påpeger han.
”Gymnasiet skal være forberedende til alle videregående uddannelser – ikke kun universitetet,” siger Phillip Dimsits.
Utidssvarende
Den nye DGS-formand kalder dele af gymnasiet anno 2013 for ”utidssvarende”. Han ser gerne, at man i højere grad kobler de enkelte fag til virkeligheden uden for gymnasiet: Hvordan bruger man for eksempel matematik i erhvervslivet, og hvordan hænger oldtidskundskab sammen med nutidens demokrati?
”Tingene skal perspektiveres til hverdagen. Mange lærere gør det allerede, men fra politisk side kunne man skabe nogle rammer for undervisningen, så det kunne ske i endnu højere grad,” siger Phillip Dimsits.
Han vil også arbejde for nye eksamensformer i gymnasiet.
”Vi mener, det vil være bedre med nogle mere projektbaserede eksamener, der i højere grad kan afspejle det, vi har lært i løbet af de tre år. Det kan en traditionel eksamen på en halv time ikke.”
For mange i gymnasiet
I dag vælger næsten 75 procent af en ungdomsårgang at gå i gymnasiet. Samtidig kæmper erhvervsuddannelserne med et lavt søgetal og stort frafald.
Det er en succes for gymnasieskolen som uddannelsesinstitution, men et kæmpemæssigt problem for det danske samfund, mener Phillip Dimsits.
”Gymnasiet skal favne bredt, men ikke alle skal den vej. I dag er der for mange, der går i gymnasiet, og det er rigtig ærgerligt. Det er vigtigt for samfundet, at flere får en erhvervsuddannelse. Ellers risikerer vi at mangle faglært arbejdskraft om fem år.”
Der er brug for en holdningsændring i befolkningen, så man betragter erhvervsuddannelserne på lige fod med de øvrige ungdomsuddannelser, og for bedre uddannelsesvejledning, mener han.
”Vejledningen i folkeskolen er ikke god nok,” siger Phillip Dimsits.
Ja til socialt taxameter
Elevformanden håber også at kunne præge de kommende forhandlinger om en ny taxameterordning. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har allerede meldt ud, at hun lægger op til en ny fordeling af taxameterkronerne, så ungdomsuddannelser, der har mange elever fra uddannelsesfremmede hjem, fremover skal have ekstra økonomisk støtte.
En tankegang, som den nye DGS-formand bakker op om.
”Vi vil rigtig gerne have et taxametersystem, der bliver socialt afbalanceret, så man hjælper de skoler, der har større udfordringer end andre,” siger Phillip Dimsits.
Relaterede artikler
Copyright Gymnasieskolen 2024
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode