Nu bliver gymnasiet gratis i Japan. Lærere og elever frygter øget ulighed

Mens vi i Danmark er vant til, at uddannelse finansieres over skatten, har gymnasieuddannelse indtil nu trukket store veksler på japanske familiers økonomi. Prisen har nemlig hidtil ligget på mellem 30.000 og 55.000 kroner årligt for at gå på et privat gymnasium i Japan, mens det for offentlige gymnasier har været mellem 15-20.000 kroner om året.

Men fra april har piben fået en anden lyd. En koalition af partier vedtog nemlig i det tidlige forår en reform, der fra april 2025 gjorde det gratis for unge at gå på offentlige gymnasier, mens det fra 2026 næsten bliver omkostningsfrit at gå på private gymnasier i Japan. Den politiske hensigt er at mindske den økonomiske ulighed i uddannelsessystemet samt sikre, at flere unge i det østasiatiske land får mulighed for at tage en gymnasial uddannelse, uanset baggrund.

Japans minister for uddannelse, kultur, sport, videnskab og teknologi, Kiyoshi Abe, sagde i forbindelse med en høring i det japanske underhus i december 2024:

“Selvom vores ressourcer er begrænsede, prioriterer vi, at økonomi ikke må forhindre nogen i at få en uddannelse. Vi vil derfor fortsætte med målrettet at lette uddannelsesomkostningerne.”

I Danmark er skattefinansieret uddannelse nærmest en selvfølge. Men er det udelukkende positivt, at det i Japan ikke længere er forældrene, der skal betale for deres børns ungdomsuddanelse? Det har Gymnasieskolen spurgt en erfaren gymnasielærer og tre unge japanere om.

Erfaren gymnasielærer er kritisk over for tiltaget
Tiltaget er et stort bluffnummer, mener Hiroko Shimizu. Hun har undervist i japansk på fire forskellige gymnasier i millionbyen Osaka i sin 38 år lange karriere. Hun mener, at staten allerede sparer penge på gymnasietilskud, fordi fødselsraten er faldende og nu er historisk lav med 1,15 barn pr. kvinde. Derfor gør politikernes beslutning ikke den store forskel:

“De offentlige gymnasier, der længe har været nedprioriteret af politikerne, bliver færre og færre, fordi der ikke fødes nok børn, og fordi tilstrømningen til de private er større. På den måde slipper regeringen billigere i tilskud pr. elev, så det er rent spil for galleriet, at det bliver offentligt finansieret at gå på gymnasium,” siger hun til Gymnasieskolen.

Hiroko Shimizu mener også, at det kommer til at have den konsekvens, at endnu færre vil søge mod de offentlige gymnasier, så stadigt flere offentlige gymnasier vil lukke, mens flere vil vælge et privat gymnasium.

“De offentlige gymnasier har lavere fagligt niveau end de private, så der vil i stigende grad indskrives elever på de private gymnasier, nu hvor de næsten bliver uden brugerbetaling. Derfor er jeg kritisk over for politikernes tiltag, der i virkeligheden er besluttet for at få bragt antallet af gymnasier i Japan ned,” siger hun.

Den erfarne gymnasielærer tror heller ikke, at tiltaget vil betyde, at japanerne nu får flere børn, fordi det bliver gebyrfrit at gå på gymnasiet.

“Der er fortsat store omkostninger forbundet med uddannelse i Japan, for eksempel i form af skoler for ekstraundervisning, man går på efter endt skoledag, så folk vil ikke pludselig få børn på grund af dette tiltag,” siger hun.

Hvad siger de unge japanere?
Hvad mener tre unge japanere, der har gymnasietiden friskt i erindring om, at det bliver gratis at gå på gymnasium i Japan i fremtiden? 22-årige Kota Mitani gik selv på et offentligt gymnasium i Amagasaki, en by mellem Kobe og Osaka. Han er klar i sin holdning til, at de japanske familier nu ikke selv skal punge ud til uddannelse:

“Det betyder, at fagligt svage elever også kommer i gymnasiet, og så vil det faglige niveau falde. Så jeg synes ikke, det er en god ide,” siger han og understreger, at det vigtigste er kvaliteten af uddannelsen. Dog anerkender han, at det kan lette mange japanske familiers økonomi, når det bliver gratis fra næste år.

Når det ikke er en god ide at gøre uddannelsestilbud gratis, skyldes det ifølge Kota Mitani, at det kommer til at udhule kløften endnu mere mellem de private og offentlige gymnasier i landet:

“De kloge og dygtige vil til enhver tid vælge private gymnasier, og så bliver uddannelsessystemet endnu mere skævt, fordi de dygtige er samlet på de private gymnasier, mens de fagligt svagere samles på de offentlige gymnasier,” siger han. At det frie skolevalg kan underminere det fælles uddannelsessystem, er også en debat, man kender fra Danmark.

19-årige Maho Koto, der selv gik på et offentligt gymnasium i Nishinomiya, der ligger mellem Kobe og Osaka, er lidt mere positiv over for tiltaget, som hun overordnet kalder “en god ide,” men hun frygter også en skævvridning, hvor flere vil søge mod de private gymnasier, end det allerede er tilfældet nu. Det vil gøre de offentlige gymnasier endnu mindre populære end de er i forvejen, mener hun.

Men hun tror ikke, at tiltaget nødvendigvis betyder, at flere kommer i gymnasiet, fordi 98 procent af de japanske unge allerede går på gymnasiet. Maho Koto havde selv en god gymnasietid, også selvom tilbuddet var offentligt, men ville have valgt anderledes, hvis hun skulle starte i 1.g nu:

“Så ville jeg studere på et privat gymnasium i stedet for,” siger hun.

Også Mebae Kanayama på 23 år hilser reformen velkommen. Hun gik selv på et privat gymnasium i Takarazuka tæt på Osaka, hvor alle elevernes forældre var økonomisk velstillede. Hendes forældre betalte omtrent 45.000 kroner om året for, at hun kunne gå der, hvilket er markant dyrere end de cirka 20.000 kroner, det koster om året at gå på privat gymnasium i Japan.

Det bekymrede mig meget, at mine forældre skulle betale så mange penge hvert år for min uddannelse,” siger hun og fortsætter:

“Forældrenes økonomiske byrde forsvinder, når det bliver gratis, og det er godt,” siger hun.

Mebae Kanayama ville også have valgt privat gymnasium, hvis det havde været gratis, for hun er enig i, at kvaliteten af undervisningen er bedre på de private gymnasier end på de offentlige.

De tre unge japanere nikker også samstemmende til, at man i familien værdsætter uddannelsen mere og tager større ansvar for sine børns uddannelse, når man selv har betalt for den. De frygter, at mange japanere vil blive mere skødesløse i forhold til at gå på gymnasiet.

“Når det bliver gratis, er jeg sikker på, at forældre vil blive mere ligeglade med deres børns uddannelse,” siger Kota Mitani, mens Maho Koto og Mebae Kanayama nikker.

Unge japanere beundrer det danske system
Selvom de unge japanere er kritiske over for dele af reformen, ser de med beundring mod Danmark, hvor gratis gymnasieuddannelse har været en selvfølge i mange år. Maho Koto beundrer, at det danske gymnasium er finansieret over skatten, og at forældrene ikke skal have penge op af lommen som i Japan.

”I Japan kommer vi til at tænke virkelig meget på, hvorfor vi studerer, fordi vi betaler så mange penge for uddannelsen,” siger hun.

Kota Mitani håber, at danske unge er taknemlige over, at det er gratis at gå på gymnasiet.

”Det gør dem nok mere ansvarlige for deres uddannelse,” siger han.

Og ansvaret for egen uddannelse synes at gå igen hos de japanske unge:

”Da jeg gik på gymnasiet, følte jeg virkelig, at det var mit ansvar at studere meget, fordi mine forældre havde betalt så mange penge for det. Men jeg kunne da godt have tænkt mig, at det havde været gratis,” siger Mebae Kanayama og tænker sig lidt om:

”I Japan er det forældrenes ansvar, at deres børn får en god uddannelse, i Danmark er det statens.”