Nordjysk gymnasium fortsætter med 4-dages uger

Sommerferien nærmer sig, og på Aalborg Katedralskole kan elever, lærere og ledelse se tilbage på et skoleår, hvor ikke alt har været helt, som det plejer. Seks mandage har nemlig været forvandlet til fridage. Det har man gjort for at kunne lave et forsøg med skoleuger på kun fire dage.

Erfaringerne er så positive, at skolen kører videre med de kortere uger efter sommerferien.

”Generelt i lærerkollegiet er der opbakning til forsøget. Det er både det, jeg hører, og det, som vores evaluering viser,” siger Martin Graverholt, der er lærer og tillidsrepræsentant (TR) på Aalborg Katedralskole.

Martin Graverholt

Lærer og tillidsrepræsentant
Aalborg Katedralskole

De seks mandage, hvor skolen har holdt helt lukket, har lærerne kunnet bruge efter eget ønske.

”Det er helt op til den enkelte. Nogle har brugt dagene på at få rettet opgaver eller planlagt noget fremadrettet. Andre har holdt fri og slappet af derhjemme eller er taget på forlænget weekend,” fortæller Martin Graverholt, der har bakket op om idéen fra start af.

Bortset fra den første mandag har han selv holdt helt fri.

”Jeg har været i haven og er kommet i mål med de huslige projekter, jeg aldrig får nået i weekenden, fordi mine børn hele tiden er i vejen,” fortæller den nordjyske TR.

De seks fridage, der har været fordelt hen over året, har gymnasiet skabt ved at forkorte sommerferien og juleferien med to og tre dage og gøre Grundlovsdag til en arbejdsdag.

Det er skolens samarbejdsudvalg, der har diskuteret sig frem til modellen. Elevrådet er også blevet hørt.

”Det har virket”
Formålet med at sprede fridagene mere ud over året har været at give både lærere og elever et pusterum i en travl hverdag og lette lidt af arbejdspresset.

”Meningen har været at skabe et afbræk. Det kan give lidt luft, når man får indhentet noget arbejde eller kommer på forkant med noget,” siger Martin Graverholt.

Og det ser ud til at være lykkedes. I hvert fald svarer et stort flertal af lærerne i evalueringen, at de forlængede weekender bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø.

Det var skolens rektor, Christian Warming, der fik idéen til forsøget. Han havde hørt om et jobcenter i Esbjerg, der havde gode erfaringer med en 4-dages arbejdsuge.

”Opbakningen er stor, og derfor fortsætter vi. Målet var at skabe et lidt roligere skoleår for både elever og lærere. Begge grupper føler, at det har virket,” siger Christian Warming.

Flere og flere virksomheder og kommuner laver i disse år forsøg med en 4-dages arbejdsuge. Medarbejderne skal fortsat arbejde 37 timer ugentligt, har de samme arbejdsopgaver og får den samme løn, men kan holde fri en dag om ugen.

Aalborg Katedralskole er det første af landets gymnasier, der forsøger sig med skoleuger på kun fire dage.

Mange gymnasielærere har oplevet et øget arbejdspres i de seneste år. Nedskæringer i sektoren har på mange skoler betydet, at den enkelte lærer har fået mere undervisning og mindre tid til forberedelse og rettearbejde. Desuden er flere lærere i samme periode gået på deltid. En del begrunder det netop med et øget arbejdspres, viser undersøgelser fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

Både GL og Danske Gymnasier, der er stx- og hf-rektorernes forening, har bakket op om det nordjyske forsøg.

Læs: GL’s formand om 4-dages uge: ”Det er en vej til at håndtere arbejdspresset”

Arbejdspres forsvinder ikke
Når forsøget kører videre i næste skoleår, laver man igen seks mandage om til dage, hvor skolen har lukket, og alle har fri.

I evalueringen har et flertal af lærerne svaret, at de ønsker, at forsøget skal fortsætte.

Martin Graverholt er glad for, at forsøget kører videre. Han synes, det har givet lærerne nogle åndehuller, men man skal heller ikke blæse det op til mere, end det er, understreger han.

”Det er rart at kunne få indhentet nogle ting, og for lærere med meget undervisning, der nærmest aldrig har en skemafri dag, kan det tydeligt mærkes. Men arbejdspres og skæv arbejdsbelastning er stadig et problem for mange. Det ændrer seks fridage, der bliver fordelt lidt anderledes ud over skoleåret, ikke på,” siger han.

Inden var han spændt på, om de seks ’nye’ fridage nu også blev reelle lukkedage, som der var lagt op til. Men det er gået fint. Både lærere og ledelse har ladet være med at indkalde til møder eller pædagogiske arrangementer.

”Men måske skal vi have diskuteret, om man må sende mail til hinanden på lukkedagene? Det giver god mening, at man godt må, fordi man har tiden til det. Omvendt møder man ind til en totalt bombet indbakke tirsdag, hvis man har holdt fri mandag,” siger Martin Graverholt.

Vil beholde lang påskeferie
I det første udspil til forsøget havde ledelsen lagt op til 12 lukkedage. Man ønskede at se, hvor mange 4-dages uger man i alt kunne skabe, hvis man satte ”rub og stub” i spil, som Christian Warming udtrykker det.

Christian Warming

Rektor
Aalborg Katedralskole

Men det ville blandt andet koste de tre fridage inden påske, og det mødte modstand.

”Jeg er realist. Jeg vidste godt, at der næppe ville være opbakning til det. Men jeg ville gerne vise lærerne, at vi har nogle valg og bør tage aktiv stilling til, hvordan vi vil fordele vores arbejdstid,” siger Christian Warming.

Modstanden mod at forkorte påskeferien er der stadig, og derfor bliver forsøget ikke udvidet, men fortsætter i dets nuværende form.

”Påsken er en af de ferier, hvor mange lærere faktisk kan holde fri – i modsætning til efterårs- og vinterferien. Og eleverne vil heller ikke af med påskeferien,” forklarer Martin Graverholt.

Selvom Christian Warming til at starte med drømte om et mere vidtgående forsøg, er han godt tilfreds. Han erkender, at gymnasiesektoren ikke har de samme muligheder som virksomheder og kommuner for at indføre en fast 4-dages arbejdsuge. Eleverne skal nu engang have de skoledage og undervisningstimer, der er centralt bestemt, og man er også nødt til at tage hensyn til skoledagens længde. Desuden ville det kræve, at der bliver taget en hel del dage fra de nuværende ferier.

”Antallet af dage er ikke afgørende for mig. Det afgørende er, at vi tør afprøve nye veje for at finde den bedst mulige måde at tilrettelægge skoleåret på,” siger Christian Warming.

I det kommende skoleår betyder de seks lukkedage, at elever, lærere og ledelse får to forlængede weekender i september og en i november, december, januar og marts.