Never quit on a bad day

Det er ikke nødvendigvis studenterne med det højeste karaktergennemsnit, der kommer til at klare sig godt i fremtidens samfund. Eller dem, som vælger den rigtige videregående uddannelse i første hug. 
Den helt afgørende kompetence er, at man kan fordybe sig og blive rigtig god til en enkelt ting, siger fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.  
”Tidligere kunne man snuppe lidt fra den ene hylde og lidt fra den anden. Den går ikke længere. Fremover er man nødt til at fordybe sig og blive rigtig dygtig til noget specifikt. Vi har brug for dygtige skraldemænd, læger, advokater, lærere og SOSU’er. Dygtige mennesker går aldrig af mode,” siger hun. 
At være dygtig til noget handler ikke om, at man har fået gode karakterer. Eller om at man skal være specialist. Dygtige og dedikerede mennesker følger en formel, der handler om teknik, metode og vedholdenhed, forklarer Anne Skare Nielsen. 
Hun er direktør i innovationsfirmaet Future Navigator, der blandt andet hjælper firmaer med at navigere sikkert ind i fremtiden, og kendt for at give sine vurderinger af, hvor vi danskere er på vej hen, og hvad vi kan forvente af tendenser de kommende år. 
”Dygtighed betyder, at man har tilegnet sig nogle teknikker og oversat dem til sin egen måde at gøre tingene på. Hvis du lærer at løbe rigtigt, får du færre skader. Hvis du forstår essensen af matematik, får du lettere ved at lære avanceret matematik. Det tager få minutter at lære teknikken inden for et område. Men det tager omkring 10 år eller 10.000 timer at gøre det til en metode – altså ens egen måde at løbe på, lære geografi på eller indgå i et team på,” siger Anne Skare Nielsen.   
Og så er der vedholdenheden. Den er måske det vigtigste element i formlen for dygtighed. Man er nødt til at have evnen til at blive ved, selvom der er modvind, og man ikke har lyst. 
”Never quit on a bad day. Fuck kreativitet, vedholdenhed er kongen,” lyder det fra fremtidsforskeren, som har en ven, der er personalechef i en stor virksomhed. Får han ansøgninger fra hestepiger, ansætter han dem altid, fortæller hun. 
”Har man haft hest i syv år, har man været ude hos den flere gange om ugen, året rundt, i al slags vejr. Man er blevet bidt, sparket og kastet af, men man er blevet ved.” 
Og når man mestrer noget, har man samtidig nemmere ved at lære nye ting, lytte til andre og tage imod kritik, påpeger hun. 

Røvtræt af ost 
Hvilket område man dygtiggør sig inden for, er ifølge Anne Skare Nielsen ikke så vigtigt. Ikke når man er ung. 
”Alt andet lige er det bedre at være en dygtig læge eller ingeniør end at være dygtig til Playstation. Men har man brugt 15 år af sit liv på at spille Playstation, så er det faktisk også en kompetence, man kan bruge på moderne arbejdspladser. Man skal ikke underkende, at det for eksempel kræver ret store sociale kompetencer at spille Counter-strike.” 
Hun er træt af den aktuelle samfundsdebat, fordi det kommer til at lyde, som om alle unge skal være ekstraordinære supereksperter for at have en chance i kampen om jobbene på fremtidens globale arbejdsmarked.  
”Det er ikke nødvendigt, at de unge skal peake hele tiden. Vi skal ikke slå kineserne, men finde vores niche og samarbejde om bedre løsninger. Vi har brug for unge, der har en høj baselineperformance, så de selv på en dårlig dag ikke falder helt igennem bunden af baljen,” siger Anne Skare Nielsen. 
”Tænk på, hvem du selv helst vil være sammen med? Mennesker, der leverer den gode, solide indsats, som du har tillid til, og som hviler i sig selv? Eller den kreative performer, der kun kan, når vinden er i vest, og som enten er helt i top eller nede at ligge?” 
At sørge for et vist bundniveau er en opgave, gymnasiet må tage på sig, mener hun. Som lærer bør man se det som sin vigtigste opgave at lære eleverne at være nysgerrige og give dem lysten til at lære – og blive ved med at lære. 
”Sender man unge mennesker ud af gymnasiet uden den lyst, så har man fejlet. Gennem hele livet får de brug for at kunne lære, aflære og genlære,” siger Anne Skare Nielsen, der understreger, at man som gymnasielærer har en unik opgave i at se de unge og hjælpe dem med at finde den retning, de skal gå i.  
Men nogle lærere opfører sig desværre som ostehandlere, der ikke kan lide ost, mener hun. 
”De er røvtrætte af ost og tror ikke på ostens fremtid. Og de har set det hele før. Men så må man sgu svinge sig lidt op. Som lærer må man aldrig holde op med at brænde for sine elever. Det er jo det, der kan gøre en forskel i de unges liv.”

Nøgler til verden 
Fordi det tager 10.000 timer eller 10 år at mestre en metode inden for et bestemt område, kan gymnasiet naturligvis ikke nå at bringe eleverne derhen i løbet af tre år. Men det er heller ikke nødvendigt. Det vigtige er, at eleverne får lært de grundlæggende teknikker inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsvidenskab, fastslår Anne Skare Nielsen. Det vil give dem en solid platform at arbejde videre fra. 
”Har man forstået essensen af de forskellige fag, kan man lettere skabe en referenceramme og se en sammenhæng. Jo flere teknikker, jo bedre. De er nøgler til at åbne verden,” siger hun. 
Ud over dygtighed bliver dedikerede fællesskaber, som Anne Skare Nielsen kalder det, et andet centralt begreb, hvis de unge skal klare sig godt i fremtidens samfund. De er nødt til at kunne indgå i et team, løse konflikter, uddelegere opgaver og styre et projekt. 
”Ingen i fremtiden får succes alene. Kan man få et team til at performe, kan man få job alle steder,” fastslår fremtidsforskeren. 
Derfor mener hun, at der bør endnu mere projekt- og teamarbejde på skemaet i gymnasiet. Eleverne skal lære teknikkerne til at få en gruppe vidt forskellige mennesker til at arbejde sammen, og de skal trænes i at ”gå i flæsket på hinanden”, hvis en i gruppen for eksempel ikke har lavet det, der blev aftalt. 
”Faktisk burde man få karakterer for sin evne til at indgå i et fællesskab,” siger Anne Skare Nielsen.

Genopfind dig selv 
Hun kritiserer den måde, samfundet i dag pacer de unge på. Det er forkert at give dem indtryk af, at de aldrig bliver til noget, hvis de ikke får tårnhøje karakterer og vælger den rigtige videregående uddannelse, i det øjeblik tømmermændene efter den sidste studenterfest er forsvundet, mener hun. 
”Det er et megastort pres for unge i dag, at de konstant får at vide, hvor vigtigt det er, at de vælger rigtigt. Det er fuldstændig urimeligt,” siger Anne Skare Nielsen. 
Hun opfordrer landets gymnasielærere og studievejledere til at sige til eleverne, at det er okay at vælge forkert. 
”Det er fedt, hvis man vælger rigtigt første gang, men det er ikke så vigtigt. Unge i dag kommer alligevel til at genopfinde sig selv fire-fem-seks-syv gange i løbet af deres liv. Det betyder, at de kan lave radikale karriereskift. De kommer ikke til at sidde i en livslang ansættelse fra vugge til krukke med pensionsopsparing og en fagforening, der holder hånden under dem,” siger hun og uddyber: 
”Til sammenligning er min far gået igennem livet med én uddannelse og ét job, og vores generation skal måske genopfinde sig selv to-tre gange. Fordi vores kompetence bliver overflødig. Fordi vi keder os eller bare gerne vil prøve noget nyt.” 
Men dermed ikke sagt, at de unge ikke skal gøre sig umage, understreger hun. Både med at lære og vælge uddannelse. 
”Selvfølgelig skal de det. Der er en enorm glæde i at finde sin egen motivation for at dygtiggøre sig. Men man kan ikke finde ud af, hvem man er, uden at fejle og slå sig.”

Arrogant ydmyghed 
Ifølge Anne Skare Nielsen er dannelse i fremtiden, at man forstår, hvilken verden man er i. Man skal have det, hun kalder en arrogant ydmyghed. På den ene side skal man være arrogant nok til at sige, at man faktisk mestrer noget og er dygtigere end andre. På den anden side skal man være ydmyg nok til at kunne sætte det ind i et andet menneskes liv. 
”Man skal ikke kun skabe værdi i sit eget liv, men også positive forandringer for andre mennesker,” siger hun. 
”Du lærer noget, og så skal du lave det bedre og give det videre.” 
Derfor er det vigtigt, at landets gymnasier sender eleverne ud i virkeligheden uden for skolens mure, så de lærer at bruge deres teoretiske viden i praksis. 
”Eleverne skal lige fra begyndelsen af 1.g tvinges til at sætte deres viden i spil i det omkringliggende samfund.” 
Det samme bør universiteterne gøre. Anne Skare Nielsen ryster på hovedet ad undervisningen, da hun selv læste statskundskab på Københavns Universitet. 
”Mage til bullshituddannelse skal man lede længe efter. Der blev folk bare arrogante, der var ingen ydmyghed indbygget i faget. Vi skulle have brugt et halvt år på at lære teknikkerne, og så burde vi have været i praktik i en kommune, på et værested for hjemløse, på Christiansborg. Det er ligesom med svømning. Du kan snakke om det, købe en badedragt og lave tørsvømning, men kommer du ikke ud i vandet og bliver våd, sker der ingenting,” siger hun og tilføjer:  
”Jeg tror først, man lærer, at vi skal holde hånden under hinanden, når man kommer ud og ser, hvor ekstremt forskellige vi er, og hvor mange måder vi lever vores liv på.   ”