Nej til sprogstrategi skuffer lærerne

Alle andre fremmedsprog end engelsk er på retur i det danske uddannelsessystem, og kun tre procent af landets gymnasieelever har i dag tre fremmedsprog.

Derfor var der glæde hos sproglærerforeningerne, da en arbejdsgruppe nedsat af den tidligere regering i juni sidste år præsenterede 42 konkrete anbefalinger til en national fremmedsprogsstrategi. Endelig var der udsigt til den politiske handling, man længe havde efterlyst. 

Men her et år senere er begejstringen afløst af ærgrelse og frustration. Til fagbladet Gymnasieskolen siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) nemlig, at regeringen ikke ønsker en national strategi for fremmedsprogene.

”Det er meget ærgerligt. Vi har ventet på at få en national strategi i årevis, og rapporten, som arbejdsgruppen lavede, indeholdt en række rigtig gode anbefalinger,” siger Irma Kobæk, formand for Spansklærerforeningen.

Ingen sammenhæng

At regeringen ikke ønsker en egentlig national sprogstrategi viser, at den ikke tager fremmedsprogenes situation alvorligt, mener hun.

”Det er fint, at der bliver sat gang i forskellige, lokale initiativer rundt omkring. Men skal det virkelig batte noget, skal der være en sammenhæng fra folkeskole til universitet, og det bliver der ikke uden en samlet strategi. Konsekvensen er, at vi ikke får rustet de unge til den globalisering, vi befinder os midt i,” siger Irma Kobæk.

En ny undersøgelse foretaget for EU-kommissionen bekræfter, at det går ned ad bakke med sprogkundskaberne herhjemme. I dag kan færre danskere begå sig på flere end ét fremmedsprog end for blot få år siden.  

Engelsk er ikke nok

I Fransklærerforeningen kalder formand Frank Østergaard regeringens beslutning for ”beklagelig og skuffende”.

”Vil man for alvor gøre noget i forhold til internationalisering og globalisering, så bør man også have en national sprogstrategi,” siger Frank Østergaard.

Han er enig med spansklærernes formand i, at man kun med en strategi kan få skabt den samlede indsats i uddannelsessystemet, der er brug for.   

”Det er helt afgørende for Danmark i en globaliseret verden, at sprogene er på plads. Det skal indtænkes som en integreret del af de unges kompetenceudvikling. Og engelsk er ikke nok,” siger Frank Østergaard, der er nervøs for, at den ”sproglige armod” nu fortsætter.

I forhold til gymnasiet havde han især glædet sig over anbefalingen om at udvide den nuværende tilskudsordning til studieretninger med klassiske sprog, så det også ville blive lettere at oprette studieretninger med andre sprog. Også anbefalingen om en form for bonusordning, når elever har flere fremmedsprog, var han begejstret for.  

”Især tredje fremmedsprog er jo blevet totalt nedgraderet,” siger Frank Østergaard.  

Læs mere om den manglende fremmedsprogsstrategi i det nummer af Gymnasieskolen, der udkommer i dag.