Artikel
Faglige foreninger: Her er de største problemer
skabelon-1140x530-r1

Faglige foreninger: Her er de største problemer

Hvilke ændringer er der brug for, hvis vi skal sikre, at flere studenter kan flere sprog? Tre faglige foreninger kommer her med deres bud.

Irma Kobæk,
Formand: Spansklærerforeningen

Tal sprog op
“Fremmedsprog er i mange år blevet talt ned. Men for os som nation er det supervæsentligt, at vi taler mange sprog. Sprog giver indsigt i andre landes kulturer, og erhvervslivet har brug for stærke sprogkompetencer. Sprog er lige så vigtigt som naturvidenskab. Men det er ikke den fortælling, der har været i samfundet. Sprog er ikke blevet tillagt tilstrækkelig værdi. Der er brug for, at vi taler sprog op!”

Flere kombinationer
“Reformen har givet tysk og fransk særstatus. Man overser, hvor vigtigt spansk bliver i fremtiden. Handelspotentialet med Latinamerika er kæmpestort. Som begyndersprog er tysk og fransk med i to samfundsvidenskabelige, tre sproglige og to kunstneriske studieretninger på stx. Spansk må kun indgå i en studieretning med to andre sprog. Det skal laves om. Mange elever vil helst lære sprog i kombination med noget ­andet. Jeg savner for eksempel en studieretning med engelsk, spansk og samfundsfag, og at fremmedsprog også kan indgå i naturvidenskabelige studieretninger. Selvfølgelig kan eleverne tage spansk eller et andet begyndersprog som valgfag, men så får de fem A-fag, og det får mange til at vælge det fra.”

Krav om lokal strategi
“Der er brug for et meget bedre samarbejde om sprogundervisningen mellem grundskolen, gymnasiet og universitetet. Fødekæden starter i grundskolen. Det er så vigtigt, at eleverne her møder en alsidig og motiverende undervisning. Jeg savner et krav om, at kommuner og uddannelsesinstitutioner laver en lokal sprogstrategi. I den nationale sprogstrategi opfordrer man til det, men det er ­ikke nok, for så sker det ikke alle steder.”


Lise Høyer,
Formand: Tysklærerforeningen

Krav om lokal strategi
“Det skal være et krav, at kommuner og uddannelsesinstitutioner skal udarbejde en lokal sprogstrategi, der viser, hvordan man arbejder med at styrke fremmedsprogene. Skal flere elever vælge 2. fremmedsprog på A-niveau, er der brug for, at grundskoler og gymnasier forpligtes til at lave en strategi for, hvordan man konkret vil nå det mål.”

Sprog som tillægskompetence
“Gør det til et krav, at alle gymnasier skal udbyde mindst tre studieretninger med 2. fremmedsprog på A-niveau – og at de ikke alle må være rent sproglige. Der skal være en eller to, hvor fremmedsprog på A-niveau bliver kombineret med samfundsfag og/eller musik. Det vil imødekomme behovet for at styrke sprog som tillægskompetence. Det burde også være muligt at udbyde en studieretning, hvor 2. fremmedsprog på A-niveau kombineres med et naturvidenskabeligt fag. Mange undersøgelser har vist, at for eksempel ingeniører har gavn af gode sprogkundskaber. ”

Økonomisk tilskud
“Der er brug for en tilskudsordning, så skolerne kan oprette små sproglige studieretninger og små sproghold. Er der kun få elever på en skole, der vælger en studieretning, er der desværre stor sandsynlighed for, at den ikke bliver oprettet.”


Christine Léturgie
Formand: Fransklærerforeningen

Fransk i grundskolen
“Det er et stort problem, at mange elever i grundskolen ikke har mulighed for at få fransk. Med folkeskolereformen skulle eleverne kunne vælge mellem fransk og tysk som 2. fremmedsprog, men mange steder i landet har eleverne ikke et reelt valg. I Jylland er fransk næsten helt udelukket.”

Udfordringer for fortsættersprog
“Med gymnasiereformen er der kommet nogle udfordringer for fortsætterfransk og -tysk. De fleste studieretninger er bygget op med to studieretningsfag på A, så hvis eleverne skal hæve fortsættersproget, får de fem fag på A-niveau. Jeg kan godt være bekymret for, at incitamentet ikke er stort nok til at hæve fortsættersprogene som tidligere, og det kan også skræmme nogle elever at få et ekstra fag på A-niveau.”

Kommunerne skal i spil
“Der er brug for en bedre overgang mellem de forskellige uddannelsesniveauer. Det føles nogle gange, som om eleverne mister kompetencer mellem uddannelserne. Derfor håber vi meget, at Det Nationale Center for Fremmedsprog følger op på opfordringen om, at der skal laves lokale sprogstrategier – både på den enkelte skole og i kommunerne. Det er et meget vigtigt led, hvis vi skal have bedre brobygning mellem folkeskolen og gymnasiet. Det kan den enkelte skole ikke ­løse, her skal kommunerne i spil.”

Sprogfattig ungdom

Læs Gymnasieskolens tema om fremmedsprog.

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater