Musik udvikler hjernen

”Musikere er klogere end andre mennesker.”
Et kort øjeblik hersker jazzbassisten og komponisten Peter Vuusts udsagn om de ekstremt kloge musikere som den ultimative sandhed. Så bryder han ud i grin og må indrømme, at det desværre ikke helt hænger sådan sammen. Men der er nu alligevel noget særligt ved musikerhjerner.
Peter Vuust er professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og lektor i kognitiv neurovidenskab på Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitetshospital. Han har de seneste 10 år forsket i musiks påvirkning af hjernen med særligt fokus på, hvordan hjernens anatomi og funktion ændrer sig, når musikere øver.
Hans forskning viser blandt andet, at musikeres hjerner faktisk skiller sig ud. Det er ikke lige til at se med det blotte øje, men scanner man en musikers hjerne, vil man kunne se fysiske forskelle fra en ikke-musiker.
”Når vi lærer at spille musik, sker der nogle anatomiske ændringer i hjernen. For eksempel vokser lillehjernen, alt efter hvor meget vi øver os,” fortæller Peter Vuust.
Lillehjernen er ifølge Peter Vuust meget vigtig i forbindelse med motoriske ting. Det er den, der sørger for, at vi kan køre de forskellige programmer i hjernen, der er nødvendige for, at vi kan automatisere bevægelser. De områder i hjernen, der har forbindelse med, hvad vi hører, udvikler sig også ekstra hos musikere.
”Når vi øver, sker der ændringer i det auditive område i hjernen. Det resulterer i, at uanset om vi vil det eller ej, så vil vi høre musikken på en anden måde,” siger Peter Vuust.

Klogere af Mozarts musik 
Igennem det seneste årti er hjerneforskningen i stigende grad begyndt at interessere sig for musik. Det skyldes, at musik ikke blot påvirker hjernens emotionelle centre, men er i stand til at engagere mange forskellige områder og systemer i hjernen.
”Musik er interessant, fordi vi har mulighed for at kigge på en masse forskellige områder i hjernen. Musik er meget præcis i tid, og derfor er det et godt middel til at undersøge, hvordan hjernen fungerer og lærer,” fortæller Peter Vuust.
Når vi hører musik, aktiverer det blandt andet et sted i hjernen, der har med hørelsen at gøre. Udfører vi musik, aktiveres et andet sted i hjernen. De følelsesmæssige systemer i hjernen aktiveres også automatisk med musik, fortæller Peter Vuust.
I en del år herskede der en myte om, at elever bliver klogere af at lytte til Mozart. Det skete på baggrund af blandt andet psykologen Frances H. Rauschers forskning i 1990’erne. Den viste, at collegeelever scorede højere point i en intelligenstest, efter at de havde lyttet til Mozarts musik.
Flere amerikanske stater oprettede derfor børnehaveklasser med Mozart-lytterum, og nybagte mødre fik en gratis cd med Mozart. Problemet var bare, at det senere viste sig, at elever opnåede endnu bedre resultater med musikgruppen Blur i ørerne.
”Sandheden er, at der jo ikke er nogen guddommelig musik, der udretter mirakler. Det afhænger af ørerne, der lytter,” siger Peter Vuust.

Bedre arbejds­hukommelse 
Forskere har siden konkluderet, at der er andre positive effekter på hjernen, som skyldes musik.
Musikere er generelt bedre til at afkode tonehøjde. Den egenskab kan have en positiv effekt på indlæring af sprog.
”Det giver god mening, for det, man arbejder med som musiker, er små intervaller og nuancer,” siger Peter Vuust og fortsætter:
”Mange forskere mener, at musik er et følelsesmæssigt kommunikationsmiddel, som gør, at vi på en effektiv måde er i stand til at kommunikere følelser mellem os.”
Forskningen har vist, at musikeres arbejdshukommelse er bedre end ikke-musikeres.
”Musikeres gode arbejdshukommelse kan skyldes, at vi er bedre til at indkode noget, som vi hører. Vi er vant til at træne musikstykker igen og igen,” siger Peter Vuust.

Flid vigtigere end talent 
Mange biologiske teorier om hjernen og musik går på, at musik er evolutionært betinget. At vi mennesker kan have en evolutionær fordel ved at høre og forstå musik, fortæller Peter Vuust. Det er der flere forskellige grunde til. Den vigtigste grund er, at musikken påvirker os følelsesmæssigt meget. Peter Vuust fortæller, at man ikke behøver mere end 200-500 millisekunder af et stykke musik for at kunne sige, hvilken følelse det giver.
”Musik er betydelig hurtigere end mange andre stimuli. Det vil sige, at musik virker stærkt på en måde, hvor vi kan harmonisere en gruppe på et følelsesmæssigt niveau. Det er godt, når vi skal fungere arbejdsmæssigt og socialt,” siger Peter Vuust.
Andre teorier peger på, at musik har en væsentlig rolle i spillet mellem drenge og piger. Peter Vuust sammenligner det med hanfuglens fløjten, når den søger mage.
”Vi ved, at musik har en væsentlig formidlende effekt mellem kønnene, der påvirker hjernen,” siger han.
Den måde, som musikere arbejder med musikken på, vil man med fordel kunne overføre til andre områder, der påvirker hjernen, mener Peter Vuust.
”En væsentlig forudsætning for at blive god til musik er ikke nødvendigvis kun den medfødte musikalitet, men i lige så høj grad evnen til at koncentrere sig og sætte sig ned og øve igen og igen,” siger han og fortsætter:
”Mange tror, at talentet er vigtigere, men i virkeligheden viser forskningen, at det allervigtigste faktisk er, i hvor høj grad man er i stand til at sætte sig et mål og øve. Det kan sikkert overføres til mange andre ting.  ”