Muhammedtegninger kan stadig vække debat og følelser blandt lærere

Maja Kiri Tangsgaard har det ikke godt, når hun står op om morgenen, hvis hun samme dag har planlagt at inddrage Muhammedtegninger i sin undervisning.

“Jeg kan godt mærke det i maven og kommer til at tænke på, at det ville være nemmere at gå på arbejde i Gentofte sådan en dag,” siger Maja Kiri Tangsgaard.

Hun underviser i religion og historie på Hf-centret Efterslægten i København. 

For seks år siden var der en elev på et VUC på Sjælland, som sagde til hende, at hun skulle passe på, efter hun havde vist Muhammedtegningerne i sin undervisning.

“Det var en trussel, og det var ubehageligt. Jeg fjernede billeder af mine børn fra sociale medier og fik hemmelig adresse. Det er helt forkert, at jeg skal frygte for, hvad der kan ske på grund af mit arbejde,” siger Maja Kiri Tangsgaard.

Hun synes, det er vigtigt at bruge Muhammedtegningerne i undervisningen og vælger at gøre det, selv om det kan virke stressfyldt for hende, når det sker.

“Jeg synes, det er en vigtig del af nyere dansk historie. Jeg bruger tegningerne som en del af to undervisningsforløb, enten “ideologiernes kamp i det 20. århundrede” eller “religionskritik- og satire”, og ikke bare for for vise dem. Jeg mener dog også, det er vigtigt at udvide horisonten hos eleverne, også selv om der skulle sidde nogle, som bliver krænket,” siger Maja Kiri Tangsgaard, der ikke har oplevet trusler på sin nuværende arbejdsplads.

Hun fortæller, dog at der i flere klasser sidder to-tre mandlige muslimske elever, som har stærke holdninger til islam. Enkelte har ligefrem sagt til hende, at kvinder ikke kan undervise i islam.

“Nogle elever har stærke følelser omkring religion, som kan komme op til overfladen i forbindelse med undervisning i islam,” siger Maja Kiri Tangsgaard.

Hun siger, at hun i dag er fortaler for at gøre Muhammedtegningerne til en obligatorisk del af undervisningen i de danske gymnasier.

“Jeg er principielt imod detailstyring af undervisningen, men i dette tilfælde skal det ikke være den enkelte, som står med ansvaret. Det skal være staten,” siger Maja Kiri Tangsgaard.

Muhammedtegningerne blev i 2005 bragt i Jyllands-Posten, og det udløste blandt andet vrede i demonstationer i flere muslimske lande.

Lærere glade for metodefrihed
Gymnasieskolen.dk har i researchen til denne artikel talt med flere lærere fra skoler med en forholdsvis stor andel af tosprogede elever. De tager alle kraftigt afstand fra, at Maja Kiri Tangsgaard har modtaget en trussel for at vise Muhammedtegningerne, og at hun har oplevet negative reaktioner fra elever i forbindelse med undervisning i religion.

De kilder, gymnasieskolen.dk har talt med, har ikke selv haft lignende oplevelser. Lærerne har forskellige holdninger til, om de viser Muhammedtegninger i undervisningen. Nogle har gjort det tidligere, men er holdt op, fordi tegningerne ifølge lærerne ikke i sig selv er så relevante i forhold til, hvad man ellers skal nå i læreplanerne.

Andre lærere har ud fra et pædagogisk og didaktisk argument valgt ikke at vise Muhammedtegningerne for deres elever. Og en enkelt lærer fortæller, at hun ikke længere tør vise Muhammedtegninger på grund af drabet på den franske gymnasielærer Samuel Paty i 2020. Hende vender vi tilbage senere i artiklen. 

Skal kunne undervise i alt
Sine Camilla Jensen underviser i religion på Høje Taastrup Gymnasium, og så er hun medlem af bestyrelsen i Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF og redaktør af fagtidsskriftet Religion.

“Jeg vil gerne understrege, at det er dybt problematisk, hvis en kvindelig lærer oplever negative reaktioner for at undervise i islam, og trusler på grund af Muhammedtegninger er naturligvis uacceptabelt. Der er selvfølgelig ikke emner, vi skal undgå at undervise i,” siger Sine Camilla Jensen.

Hun har tidligere selv vist Muhammedtegninger i undervisningen, men har ikke gjort det i de senere år.

“Jeg har aldrig oplevet negative reaktioner fra mine elever i den forbindelse eller tænkt, at min sikkerhed kunne være i fare ved at bruge tegningerne i undervisningen. Der er meget der skal nås for at opfylde læreplanerne i religion c, og derfor har jeg ikke vist dem i de senere år,” siger hun.

Hun er stor modstander af at gøre det obligatorisk at vise Muhammedtegningerne i gymnasiet.

“Jeg synes, det bliver missionerende, hvis politikerne på Christiansborg bestemmer, at vi skal vise tegningerne. Det hører ingen steder henne i et videnskabsfag,” siger Sine Camilla Jensen.

Og det er netop den videnskabelige tilgang til religionsundervisningen, hun tillægger over for sine elever. 

“Jeg har klasser med mange muslimske elever, og jeg bruger et citat af religionshistoriker Mikael Rothstein, som siger, at vi skal studere religionen på samme måde, som vi studerer en gråspurv eller en frø i biologi. Eleverne må gerne være religiøse, men det må de være i deres fritid. I undervisningen er religion et videnskabsfag,” siger Sine Camilla Jensen. 

Blå blok vil ændre historikanon i folkeskolen
Sidste år stillede blå blok et forslag, om at gøre Muhammedkrisen til en del af historie-kanon i folkeskolen, og at der blev udarbejdet undervisningsmateriale om emnet. SF støttede i en periode forslaget, men trak støtten, da regeringen meddelte, at den vil indkalde til forhandlinger om ytringsfrihed og selvcensur blandt lærere i folkeskolen i 2022. 

I gymnasiet er der ikke en historiekanon, men regeringen lancerede tidligere på året en handlingsplan mod antisemitisme med obligatorisk undervisning i Holocaust og andre folkedrab i folkeskolen og på gymnasiale uddannelser.

Tager hensyn til visse elever
Birgitte Thomassen er tillidsrepræsentant og underviser i blandt andet historie på Next Sydkysten Gymnasium i Ishøj. 

Hun vil meget nødigt pålægges at vise Muhammedtegninger i sin undervisning.

“Jeg ville have en grim smag i munden, hvis jeg politisk blev pålagt at vise Muhammedtegningerne i min undervisning,” siger hun, da hun mener, det ville handle mere om en politisk dagsorden end at være en historiefaglig begrundelse.

Hun har ikke selv vist Muhammedtegningerne i undervisningen, og hun vil gerne tage hensyn til de elever, som, mener hun, vil blive kede af, at hun viste tegningerne til dem.

“Jeg ville også tænke mig om, før jeg viste en blodig film, hvis der sad elever i klassen, som lige var flygtet fra krig, og jeg vil for eksempel heller ikke vise porno, hvis jeg underviste i køn og sex. Man kan kalde det selvcensur, men jeg mener, at flere af vores elever lægger ryg til så meget fordømmelse i deres hverdag, at jeg ikke har lyst til at tvære en tommelfinger i øjet på dem, og vise dem noget, som kan såre dem,” siger hun.

Hun afviser, at hun undlader at vise Muhammedtegningerne på grund af frygt for sin egen sikkerhed.

“Jeg har aldrig oplevet negative reaktioner fra vores elever,” siger hun. 

Hun peger på, at det kan være relevant i historieundervisningen at komme ind på Muhammedkrisen, men i forhold moderne dansk udenrigspolitik, mener hun for eksempel at Danmark og EU og den aktuelle krig i Europa er klart vigtigere emner end Muhammedkrisen.

“Jeg er også imod ideen om, at der er noget kildemateriale, som er vigtigere end noget andet i historieundervisningen, og som man skal pålægges at bruge,” siger hun 

Det er ikke aktuelt længere
På VUC Vestegnen med afdelinger i Rødovre og Albertslund fortæller tillidsrepræsentant Tomas Kirstein Schmidt, at han aldrig har oplevet negative reaktioner fra eleverne i forbindelse med undervisningen, heller ikke da han for nogle år siden inddrog Muhammedtegningerne i undervisningen. 

Han fortæller, at han heller ikke har hørt om kolleger, som oplevet negative reaktioner fra eleverne i forbindelse med undervisning i islam eller Muhammedkrisen.

“Nej, vi oplever ikke problemer. Hvis der havde været episoder, så tror jeg, at jeg ville have hørt om dem som tillidsrepræsentant,” siger Tomas Kirstein Schmidt, som underviser i historie og samfundsfag, som begge er fag, der også hører under (KS) kultur og samfundsfagsgruppen på hf.

Han fortæller, at han i de sidste fem år ikke har inddraget tegningerne.

I samfundsfag tager jeg ofte fat i aktuelle emner, og tegningerne er ikke aktuelle længere. Eleverne var knap nok født under Muhammedkrisen. For et stykke tid siden snakkede vi om Stram kurs og Rasmus Paludan og kom blandt andet ind på ytringsfrihed, men han er heller ikke så aktuel mere,” siger Tomas Kirstein Schmidt.

I historie mener han, at der er så mange ting, der er vigtige, at han i de senere år ikke har inddraget Muhammedkrisen i undervisningen.

“I forhold til almen dannelse af unge mennesker, er der så meget i Danmarks-, Europa- og verdenshistorien, som vi skal nå, og som er vigtigere end Muhammedkrisen. Tag bare den aktuelle krig i Ukraine, hvor det er nødvendigt at kende den kolde krig for at forstå den aktuelle situation,” siger han.

Myrdet på grund af tegning
Den franske gymnasielærer Samuel Paty blev myrdet på åben gade af en islamist, efter han havde vist en tegning af profeten Muhammed fra det franske satireblad Charlie Hebdo i sin undervisning. Drabsmanden var ikke en af Samuel Patys elever. 

Efter drabet skrev en underviser fra en dansk professionshøjskole på Facebook, at hun ville begynde at vise Muhammedtegningerne i sin undervisning. Opslaget førte dog til trusler mod underviseren, og PET rådede hende til at fjerne opslaget, få hemmelig adresse, og hun fik en fast kontaktperson i PET.

Lærer er blevet bange
I forbindelse med denne artikel har gymnasieskolen.dk skrevet til en række gymnasielærere i regligion og historie, og har også fået Historielærerforeningen og Religionslærerforeningen til at efterlyse lærere, der har oplevet negative oplevelser eller ligefrem trusler i forbindelse med undervisning af muslimske elever.

Der er dog ingen lærere, som har henvendt sig for berette om negative oplevelser hverken til citat eller anonymt.

En religionslærer fortæller dog, at hun efter drabet på Samuel Paty er stoppet med at inddrage Muhammedtegningerne i sin undervisning.

“Jeg har inddraget tegningerne i mange år, og jeg har aldrig oplevet en negativ reaktion fra en elev, selv om der har været mange muslimske elever i klasserne. Jeg er dog stoppet med at vise tegningerne, fordi jeg er bange for, at en vanvittig  onkel eller lignende hører om det og gør noget imod mig. Jeg er på ingen måde utryg ved mine egne elever,” siger læreren.

Hun er dog stor modstander af, at Muhammedtegninger bliver en del af læreplanerne i gymnasiet.

“Hvis politikere foreslår Muhammedtegninger skal være en del af den obligatoriske undervisning, så vil jeg bede dem om, at de selv går ud og underviser i det, de vil have os til,” siger læreren.

Hun ønsker at være anonym. Det skyldes dog ikke, at hun er bange for at deltage i debatten, men fordi hun ikke ønsker at stigmatisere sin skole som et sted med mange elever med anden etnisk herkomst end dansk.

Gymnasieskolen.dk kender lærerens identitet.