Ministeriets tilsyn afslører skoler med 10-24 lærere uden pædagogikum

Reglen har været der i mange år, så alle skoler burde kende den. Alligevel overholder mange skoler ikke kravet om, at nye lærere skal i pædagogikum i deres første ansættelsesår.
38 ud af 80 institutioner har nye gymnasielærere ansat, der ikke får pædagogikum inden for de første 12 måneder. Det viser et tematisk tilsyn, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under Børne- og Undervisningsministeriet har foretaget.

Formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) kritiserer resultaterne.

“Det er for dårligt, at skolerne ikke overholder reglerne. Det har stor betydning for nye læreres mulighed for at levere undervisning med kvalitet og for deres mulighed for at indgå i arbejdsfællesskabet på skolen,” siger Tomas Kepler.

Rekruttering af lærere
Tallene ærgrer også formanden for Danske Gymnasier, der organiserer ledere på de almene gymnasier og hf-kurser.

“Det er ikke godt nok. Skolerne skal selvfølgelig gøre alt for, at det ikke sker. Men jeg tænker også, at det er tegn på, at det indimellem er svært at rekruttere lærere. Så selvom en skole måske havde intentionen om at sende en ny lærer i pædagogikum fra start, vælger man at udsætte det, fordi man ellers ikke kan få læst alle timer,” siger Birgitte Vedersø.

Men der har været en lang periode med nedskæringer og afskedigelser, og hvor gymnasier fortæller om, at de får mange ansøgninger, når de slår en stilling op. Så burde det jo ikke være et problem at rekruttere lærere til at få læst alle timer. 

“Det kommer an på hvilket fag – der er stadig nogle fag, der er rigtig svære at rekruttere i, særlig når man er uden for de store universitetsbyer,” siger Birgitte Vedersø.

Faglige mindstekrav forvirrer
Det tematiske tilsyn viser, at cirka halvdelen af lærere, som ikke har været i pædagogikum inden for det første ansættelsesår, har manglet kompetence i et eller flere fag. Der er en overvægt af manglende kompetence i de naturvidenskabelige fag, matematik og informatik.

Birgitte Vedersø peger på, at der er en problematik i forhold til de faglige mindstekrav, som også kan spænde ben for, at lærere får pædagogikum til tiden.

“Vi oplever en stor usikkerhed i forhold til de faglige mindstekrav, og der er stor forskel på, hvordan man tolker dem blandt rektorer, universiteter og fagkonsulenter. Derfor har vi brug for en fælles tilgang,” siger Birgitte Vedersø, der har igangsat et arbejde med universiteterne og Danske Erhvervsskoler og -gymnasier, som skal udarbejde en fælles skabelon for, hvordan man skal forstå de faglige mindstekrav.

Uacceptabelt!
Tilsynet viser, at 24 ud af de 38 institutioner med lærere uden pædagogikum inden for det første ansættelsesår har mellem en eller to lærere, der må vente mere end et år på at få pædagogikum.

Men tilsynet afslører også, at fire institutioner har mellem 10 og 24 lærere ansat, der ikke har fået pædagogikum inden for det første år. Birgitte Vedersø erkender, at det ikke kan forklares med problemer med rekruttering af lærere.

“Det er helt uacceptabelt! Der er ikke andet at sige til det,” siger hun. 

Nødvendig efteruddannelse
GL holder et vågent øje med området, på grund af at det også tidligere har vist sig, at mange skoler ikke overholder reglerne, fortæller Tomas Kepler.

GL’s undersøgelse fra 2018 viser, at 90 procent af de gymnasie­lærere, der har gennemført eller er i færd med at gennemføre pædagogikum, har undervist i mere end et år, inden de begynder på pædagogikum.

Det har flere konsekvenser for lærere, der må starte lærerlivet uden pædagogikum, påpeger GL’s formand.

“Pædagogikum er jo en nødvendig efteruddannelse efter universitetet. Det er en forudsætning for, at man kan levere den undervisning, der kræves på de gymnasiale uddannelser,” siger Tomas Kepler og tilføjer:

“Samtidig har manglende pædagogikum også betydning for lærerne ansættelsesmæssigt, da det er et vigtigt stempel i CV’et. Og det har vist sig endnu mere vigtigt i tider med afskedigelser.”

Vil lægge pres på ministeriet og skoler
GL-formanden tror, der er flere grunde til den kedelige tendens. For det første er der på flere skoler skabt en kultur for, at nye lærere først skal arbejde “på prøve” et stykke tid, inden de kommer i pædagogikum.

“Jeg hører indimellem argumentet om, at det er bedst at gøre sine erfaringer, inden man kommer i pædagogikum, men det går simpelthen ikke! Det er både imod reglerne og intentionerne,” understreger Tomas Kepler.

Nogle skoler begrunder ifølge GL-formanden udsættelsen af pædagogikum med skolernes pressede økonomi.

“Men det er en dårlig undskyldning for manglende planlægning eller ledelsernes egen holdning til tidspunktet for pædagogikum, for det er fuldt finansieret. Så det er helt urimeligt, at skolerne dermed lader nye lærere betale prisen,” siger Tomas Kepler, som også fortæller, at GL endda ser eksempler på ansættelseskontrakter, hvor det fremgår, at den nyansatte først skal i pædagogikum inden for 3-4 år.

Han understreger, at GL fortsat vil lægge pres på både ministeriet og skoler for, at reglerne bliver overholdt. 

Hverken børne- og undervisningsministeren eller Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har ønsket at kommentere tilsynet.