Ministeriet gør censormødet virtuelt – for altid

Bordene plejer at stå tæt i Odense Congress Center, når censorerne fra landets gymnasiale uddannelser mødes to dage i midten af juni for at rette alle skriftlige eksamensopgaver. Men det er fortid nu.

Censormødet i år bliver ligesom sidste år afviklet virtuelt på grund af coronaepidemien. Og sådan bliver det også fremover, lyder meldingen fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Ifølge ministeriet blev beslutningen truffet tilbage i starten af 2019 som led i en budgetanalyse.

”Ved at afholde censormødet virtuelt spares der årligt ca. 1,5 mio. kr. primært som følge af, at man ikke længere skal leje kongresfaciliteter mv.,” skriver Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) i en mail til gymnasieskolen.dk.

Det virtuelle censormøde bliver i år afholdt den 15. juni med deltagelse af omkring 1.000 censorer.

Stort tab
I de faglige foreninger er der vidt forskellige holdninger til afskaffelsen af det fysiske censormøde. I Engelsklærerforeningen for gymnasiet og hf er man dybt bekymrede.

”Det er så ærgerligt. Det er et stort tab for både elever og lærere,” siger formand Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun er først og fremmest bekymret for elevernes retssikkerhed. Når man sidder fysisk over for hinanden, er man sikker på, at begge censorer har læst opgaven. Det er også lettere at få diskuteret, om der er noget, der er et plagiat, forklarer hun.

”Det er en lidt omstændig proces. Når det foregår virtuelt, tror jeg, at mange desværre kan komme til at tænke ’pyt med det’ og gå videre med næste opgave,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun er også bekymret for den nationale standard.

”Når man sidder flere sammen fysisk, er der meget bedre muligheder for at diskutere opgaverne, og er der tvivlsspørgsmål, kan man spørge fagkonsulenten til råds.”

Men kan man ikke diskutere de samme ting virtuelt, som man kan i et fysisk rum?

”Jo, det kan man i teorien godt, men i praksis tror jeg bare, at der er en forskel. Og er man nummer 10 i køen, når man ringer op til fagkonsulenten, dropper man det måske. Når man sidder i det samme fysiske rum, er det let at se, hvornår hun har et hul,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Ikke bekymret
I Dansklærerforeningen for stx og hf synes man til gengæld, at beslutningen giver god mening.

”Jeg er ikke bekymret for kvaliteten indtil videre. Sidste år oplevede jeg, at det var lige så godt at sidde over for hinanden på en skærm og tale sammen på den måde. Faktisk gav det en fin ro,” siger Mischa Sloth Carlsen, der er forperson for Dansklærerforeningen for stx og hf.

På det fysiske censormøde plejede fagkonsulenten at indlede med et par kommentarer om årets eksamenssæt. Det var sidste år erstattet af en video, hvilket fungerede fint, fortæller hun.

Præcis som tidligere voterer man to og to ad gangen og er en del af en lille gruppe på i alt fire censorer – nu er det blot på Zoom eller en anden platform. Man har også stadig et antal opgaver, som man er henholdsvis første og anden censor på.

Mischa Sloth Carlsen er dog enig i, at afstanden til fagkonsulenten vokser, og at det kan være problematisk.

”Hvis jeg har givet 10, og den anden censor har givet 4, er det ikke meningen, at vi bare skal give 7. Vi skal være enige om vurderingen og ikke bare give et gennemsnit. Jeg kan godt være bekymret for, at flere vil ty til den nemme løsning i tilfælde af uenighed, fordi det kan være sværere at få fat i fagkonsulenten,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Censormødets nye form gør, at der skal skrues op for efteruddannelseskurser til censorer. Det var tiltrængt i forvejen – nu er behovet endnu større, mener hun.

”Det er endnu vigtigere, at vi taler samme sprog og har afstemt, hvad vi vurderer opgaverne på, når vi ikke længere mødes fysisk. Vi er nødt til at være opdaterede på vores tilgang til censorgerningen,” siger Mischa Sloth Carlsen.

Slut med faglig sparring
Bodil Aase Frandsen Schmidt frygter, at ”spareøvelsen fra ministeriets side” kun er første skridt, og at der vil ske en yderligere nedprioritering af censoropgaven i de kommende år.

”Det er et helt forkert sted at spare. Vi bør tværtimod værne om den skriftlige censur. Den er så vigtig,” siger hun.

Hun synes, at ministeriet med beslutningen devaluerer eksamens betydning og ødelægger det faglige fællesskab og den indirekte efteruddannelse, som det store fysiske censormøde i hendes øjne også var.

”Man lærte af alle diskussionerne undervejs, og der foregik en masse faglig sparring og vidensdeling i pauserne. Det gør der ikke hjemme foran computeren. Der ligger det lidt i luften, at man skal blive færdig i en fart,” siger Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun og Mischa Sloth Carlsen peger begge på, at de penge, som ministeriet sparer ved at gøre censormødet virtuelt, bør komme uddannelserne til gode.

”Jeg mener, at pengene først og fremmest bør gå til at øge censorhonoraret, og derudover skal de tilbage til undervisningen,” siger Mischa Sloth Carlsen.

GL: Fordele og ulemper
I Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) vil man diskutere afskaffelsen af det fysiske censormøde, når hovedbestyrelsen holder møde i morgen, onsdag. GL’s formand, Tomas Kepler, kan både se fordele og ulemper.

”Der bliver brugt mange ressourcer på censormødet, og mange lærere bruger meget tid på det, ikke mindst på transporten, så jeg kan godt se, at der er nogle fordele ved at afholde det virtuelt. Men spørgsmålet er, om det koster på indholdssiden,” siger Tomas Kepler.

Han frygter, at der kan ryge nogle nuancer i censorernes samtaler, når de ikke sidder fysisk over for hinanden.

”Det kan resultere i voteringer, der ikke er den samme sikkerhed omkring som tidligere,” siger Tomas Kepler, der mener, at ministeriet burde have hørt GL og de faglige foreninger, inden beslutningen blev truffet.

Censormødet afholdes i år i samarbejde med den eksterne aktør Agenda Group, der blandt andet også har stået for det virtuelle set-up til dette års læringsfestival, oplyser STUK.