Artikel
Karakterer afgjort af 3000 lærere
Censormøde 2018

Karakterer afgjort af 3000 lærere

Der blev rettet igennem i Odense til det årlige censormøde. Der var bred enighed om karaktererne blandt censorerne, og selvom rettearbejdet er hårdt, så bruger lærerne det til at holde sig opdateret på fagene.

Farverige notesbøger, ostemadder på paptallerkener og stakkevis af stile fylder op i Odense Congress Center. Her er 3000 censorer fra hele landet samlet for at blive enige om karaktererne til elevernes skriftlige eksamener.

Det store censormøde i Odense er en tilbagevendende begivenhed sidst i juni måned. Her får gymnasielærerne mulighed for at tjene lidt ekstra til sommerferien og samtidig holde sig ajour med deres fags udvikling.

“Jeg er både censor for pengenes skyld og for den faglige udfordring. Selve rettearbejdet er kedeligt, men du er med i et større fællesskab, hvor du presser dig selv til at holde fingeren på pulsen i forhold til, hvordan dit fag udvikler sig,” siger Lotte Gaarskjær Brandt, der er engelsk og billedkunstlærer på Skanderborg Gymnasium.

 Lotte Gaarskjær Brandt har været censor siden 2014, og i år har hun rettet opgaver i engelsk.

Opgaver rettes på samlebånd
Første censor lægger ud. Rasmus får 7. Anden censor er enig, og så er det videre til næste elev i bunken. Som på samlebånd køres opgaverne igennem. En efter en. Det går stærkt, og opgavesættet åbnes ikke, hvis de to censorer er enige.

Alle fag har deres eget lokale. Her står lange rækker af firemandsborde, hvor lærerne voterer på skift. Men i langt de fleste tilfælde er de to censorer enige, og så kører det bare derudad.

“Jeg oplever hver gang, at vi er overraskende enige. Det er virkelig en bekræftelse, at du ved hvad det handler om, og det er betryggende, at vi er enige om niveauet. Rettearbejdet hænger jo også sammen med, hvordan du underviser til dagligt,” siger Lotte Gaarskjær Brandt.

Samarbejde og god erfaring
Alle lokaler er fyldt med gymnasielærere. Lige fra det lille mødelokale med lærerne i arabisk til den store arena med tribuner, hvor censorer i engelsk sidder på lange rækker.

Et puslespil med 3000 brikker blev lagt på plads i løbet af tirsdagen. Men nogle gange vil brikkerne ikke helt falde i hak.

“Jeg havde en enkelt episode i dag, hvor vi ikke var enige. Men så kiggede vi vores noter igennem og gennemgik opgaven sammen, og derefter mødtes vi på midten,” siger Tina Bay Pedersen, der underviser i dansk, samfundsfag og idehistorie på Kold Tekniske Gymnasium. 

Hun opfordrer alle nye lærere til at melde sig som censor, fordi det giver en rigtig god erfaring, og man bliver mere tryg i at give karakterer.

De seneste fire år har Tina Bay Pedersen været censor i dansk.

“Jeg starter altid med at analysere hele opgavesættet, og så skriver jeg begreber ned, som jeg gerne ser, at eleverne bruger i den valgte opgave. I år var jeg ekstra spændt, fordi emnet for opgavesættet i dansk på htx var kedsomhed. Det er et anderledes emne, som jeg helt sikkert vil bruge i undervisningen fremover,” siger Tina Bay Pedersen.

Det hårde rettearbejde
Nogle af lærerne har gjort det år efter år. De vælger selv, om de ønsker 100 eller 200 opgavesæt.

Dagen starter altid med morgenbrød og kaffe. Derefter gennemgår fagkonsulenten opgavesættet, og så starter karakterræset.

Nanna Vesterdorf underviser i dansk og engelsk på Christianshavns Gymnasium. Selvom hun har været lærer i otte år, er det første gang, hun er skriftlig censor.

Hun har simpelthen haft for travlt til at kunne klare 100 ekstra danskstile oveni hendes almindelige arbejde, fortæller hun.  

“Rettearbejdet er hårdt, for jeg har i gennemsnit rettet 15 opgaver om dagen, og det er svært for hjernen at koncentrere sig i så lang tid,” siger Nanna Vesterdorf.

Hun tilføjer dog, at selve censormødet har været rigtig sjovt og lidt overvældende at være med til.

Det er første gang, at Nanna Vesterdorf er med til censormøde. Men hun har allerede meldt sig til igen næste år. 

“Der har været en rigtig positiv stemning, og vi har været meget enige hele vejen igennem ved vores bord,” siger Nanna Vesterdorf.

Hun har allerede meldt sig som censor til næste år, men der skal hun have ændret i sin praktiske tilgang til rettearbejdet for at lette processen. Eksempelvis vil hun udarbejde et nyt retteark og sortere anderledes i den rækkefølge, som hun læser opgaverne i.

Snakker med eleverne om censorarbejdet
Først på eftermiddagen begynder lærerne at sive mod frokostsalen.

De fleste er færdige med at give karakterer, og skolernes opgaver afleveres til Undervisningsministeriets medarbejdere.

Snakken i gangen går lystigt, og stemningen er knap så koncentreret, som da de 3000 lærere sad bøjet over opgaverne for kort tid siden.

Men det er ikke kun lærerne, som kan gå hjem fra Odense med en ekstra faglig ballast fra censormødet. Også deres elever bliver bedre forberedt til de skriftlige eksamener.

“Det giver mig en enorm stor etos hos eleverne, når jeg kan fortælle dem, hvilke ting som censorerne kigger efter i deres skriftlige opgaver. Jeg siger eksempelvis altid, at de skal lægge ekstra stort vægt på det sproglige i engelsk,” siger Lotte Gaarskjær Brandt, der er engelsk og billedkunstlærer på Skanderborg Gymnasium.

Odense Congress Center er ved at være tømt, efter at de 3000 lærere har fordelt skriftlige karakterer til landets gymnasieelever.

Nu valfarter lærerne hjemad for at fortsætte med de mundtlige eksamener, inden sommerferien inviterer indenfor.

 

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Her kan der stå en kort tekst om søgning

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater