Minister skyder spørgsmål om erhvervskolelæreres ytringsfrihed til hjørne

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er nu den tredje børne- og undervisningsminister i træk, der ikke reelt forholder sig til problemstillingen om, at ansatte på erhvervsskoler ikke er sikret den samme udstrakte grad af ytringsfrihed, som andre offentligt ansatte har.

I et svar til undervisningsordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj om sagen henviser hun til, at den tidligere regering igangsatte et eftersyn af institutionsudviklingen, som blev afsluttet og offentliggjort i maj 2020. 

“Regeringen overvejer, hvordan der skal følges op på institutionseftersynet, hvori spørgsmålet kan indgå,” skriver ministeren i svaret og tilføjer, at arbejdet er blevet forsinket på grund af COVID-19. Derudover forholder hun sig ikke til problemstillingen.  

Uacceptabelt svar
Jakob Sølvhøj er langt fra tilfreds med det svar.

“Jeg synes, det er uacceptabelt, at ministeren reelt ikke forholder sig til spørgsmålet. Uanset hvad man tænker om institutionsudviklingen i fremtiden, så er det ikke en begrundelse for ikke at sikre, at ansatte på erhvervsskoler får den samme grad af ytringsfrihed, som alle andre offentligt ansatte,” siger Jakob Sølvhøj, der igen vil henvende sig til børne- og undervisningsministeren om sagen.

Som gymnasieskolen.dk har skrevet om gentagne gange, er erhvervsskoler af historiske årsager forvaltningsretligt ikke en del af den offentlige sektor og hører ikke under forvaltningsloven og offentlighedsloven. De regnes for at være private selvejende uddannelsesinstitutioner. Det betyder også, at Folketingets ombudsmand ikke kan gå ind i en sag, hvor en lærer på en erhvervsskole modtager en sanktion fra ledelsen for have brugt sin ytringsfrihed. 

Jakob Sølvhøj og flere andre politikere har stillet spørgsmål til og forsøgt at få de tidligere undervisningsministre Ellen Trane Nørby (V) og Merete Riisager (LA) til at gå ind i sagen og sikre, at alle læreres ytringsfrihed er beskyttet af Ombudsmanden.

Merete Riisager skrev til gymnasieskolen.dk i 2018, at hun ville tage sagen op med aftalekredsen for erhvervsskolerne – eller med andre ord de andre politiske partier. 

Hun skrev også dengang, at “det vil kræve en lovændring og indebærer i givet fald, at erhvervsskolerne vil blive omfattet af de love og regler, som gælder for offentlige myndigheder herunder forvaltningslov, offentlighedslov og ombudsmandslov.”

Siden da er der ikke sket noget.

Professor: Ikke et stort lovgivningsarbejde
Søren Højgaard Mørup, som er professor i offentlig ret på Aarhus Universitet, mener, det er meget væsentligt, at Folketingets ombudsmand kan gå ind i sager om offentligt ansattes ytringsfrihed.

“Offentligt ansatte har en særlig viden om, hvordan offentlige institutioner og virksomheder fungerer og ikke fungerer, og det er i samfundets interesse, at offentligt ansattes kritik kommer frem. Ombudsmanden spiller en vigtig rolle i at vogte om de offentligt ansattes ytringsfrihed,” siger Søren Højgaard Mørup.

Han mener, det vil være en forholdsvis enkel juridisk øvelse at give ansatte på erhvervsskoler en udstrakt grad af ytringsfrihed og samtidig sørge for, at Ombudsmanden kan behandle sager vedrørende de ansattes ytringsfrihed.

“Det kræver ikke et stort lovgivningsarbejde, men det kræver politisk vilje. Man kunne eventuelt lave en lov om ytringsfrihed for offentligt ansatte og ansatte på erhvervsskoler og ændre ombudsmandsloven, så Ombudsmanden kan behandle alle sager omfattet af en sådan ytringsfrihedslov. Der er i forvejen private institutioner, der er omfattet af ombudsmandsloven,” siger Søren Højgaard Mørup.

For eksempel er børns forhold på visse private institutioner omfattet af ombudsmandsloven, selvom institutionerne ikke er en del af den offentlige forvaltning.

Gymnasieskolen.dk har stillet spørgsmål til Børne og Undervisningsministeriet om, hvad der er sket i sagen siden 2018, og om børne- og undervisningsministeren vil gøre noget ved sagen.

Svaret er det samme som til Jakob Sølvhøj. Ministeren henviser til, at den forrige regering satte et eftersyn af institutionsudviklingen i gang, som blev offentliggjort i maj i år. I analysen Eftersyn af institutionsudviklingen på undervisningsområdet står der dog intet om problemstillingen.