Artikel
Minister overvejer nye tiltag efter problemer med pædagogikum
Mattias-Tesfaye-scaled-aspect-ratio-348-234

Minister overvejer nye tiltag efter problemer med pædagogikum

Det er problematisk, at så mange gymnasielærere ikke får pædagogikum, på trods af at reglerne foreskriver det, mener Mattias Tesfaye. Derfor er han og ministeriet gået i tænkeboks for at finde ud af, hvilke tiltag der skal til for at få skolerne til at følge reglerne.

Tekst_ Malene Romme-Mølby
Foto_ Keld Navntoft

Mange nyuddannede gymnasielærere tager hul på arbejdslivet uden de fornødne pædagogiske kompetencer. En tredjedel af de gymnasielærere, der er blevet ansat i de seneste fem år i sektoren, hverken har eller er i færd med at gennemføre pædagogikum. Det afslørede Gymnasieskolernes Lærerforenings undersøgelse, som Gymnasieskolen skrev om i december sidste år.

Det er ikke tilfredsstillende, mener børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S).

“Jeg finder det selvsagt problematisk, når gældende regler ikke efterleves, og det gælder også regelsættet om pædagogikum,” siger han i et skriftligt svar til Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.

Spørgsmålet er stillet af Radikale Venstres undervisningsordfører Lotte Rod, der henviser til Gymnasieskolens artikel Skoler følger ikke regler: Nye lærere starter karrieren uden pædagogikum.

Ministeren finder, at der desværre er tale om et relativt stort antal gymnasielærere, der ikke påbegynder pædagogikum som foreskrevet.

For at opnå undervisningskompetence som gymnasielærer er det et krav, at man gennemfører pædagogikum. Pædagogikum skal gennemføres i ansættelsens første år, men man kan i særlige tilfælde få dispensation til at udskyde uddannelsen til det andet år.

Det har i mange år været en tilbagevendende problematik, at skoler udsætter læreres pædagogikum. Derfor iværksatte Styrelsen for undervisning og kvalitet (STUK) i 2019 et tematisk tilsyn i forsøg på at få skolerne til at overholde reglerne. Knap halvdelen af skolerne, der var udtaget i tilsynet, havde nye gymnasielærere ansat, der ikke havde fået pædagogikum inden for ansættelsens første år.

Læs: Ministeriets tilsyn afslører skoler med 10-24 lærere uden pædagogikum 

Tilsynet blev for flere institutioners vedkommende afsluttet med enten henstilling eller påbud om at bringe uddannelsesforholdene i orden for lærerne.

Ministeriet undersøger
Men det har tilsyneladende ikke hjulpet, og nu vil ministeren og ministeriet have øget fokus på problemerne.

“Samlet set er ministeriet opmærksom på den rejste problemstilling og vil i tillæg til det ovenfor anførte afdække, hvilke yderligere tiltag der er relevante til håndtering heraf”, skriver Mattias Tesfaye videre til Børne- og Undervisningsudvalget.

Gymnasieskolen har bedt ministeren og ministeriet om at uddybe, hvilke tiltag der overvejes, men ministeren har ikke yderligere kommentarer, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet.

Lige nu er det vores oplevelse, at nogle rektorer søger dispensation, hvor der ikke burde dispenseres.
Madeleine Steenberg Williams, forkvinde
DGS

Det store antal af gymnasielærere uden pædagogikum vækker også bekymring hos eleverne.

“Vi har i flere år hørt fra elever, at de føler, at en del af undervisningen er mangelfuld, fordi undervisningsformen ikke fungerer godt nok,” siger Madeleine Steenberg Williams, der er forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).

“Vi har nogle rigtig dygtige lærere, men lige nu er de ikke alle de bedste undervisere, på grund af at mange ikke har gennemgået pædagogikum. Det er jo her, at lærerne lærer om forskellige måder at undervise på, men også hvordan man omfavner eleverne forskelligt.”

DGS er bekymret for, at lærernes manglende pædagogiske kompetencer har konsekvenser for elevernes motivation og engagement.

“Lærernes kompetencer er helt centrale, når man taler om, at unge mistrives, for mistrivsel har to sider: den sociale og den faglige. Når vi oplever, at flere og flere elever føler, at de ikke kan følge med i undervisningen, eller at de mister motivationen for at deltage i undervisningen, bekymrer det os. For det betyder helt fundamentalt, at der kan være nogle problemer med den måde, vi bliver undervist på. Baggrunden kan blandt andet være manglende pædagogikum, og der kan man sige, at vi virkelig har tabt bolden,” siger Madeleine Steenberg Williams.

Vikarer skal også have pædagogikum
Derfor er gymnasieeleverne meget glade for, at Mattias Tesfaye nu vil handle.

“Vi ser meget positivt på, at vi forhåbentligt kan få rykket på det her. Vi ønsker, at der skal ske noget samlet i forhold til lovgivningen,” siger DGS’s forkvinde.

DGS foreslår blandt andet, at det bliver en større opgave, når skolerne skal søge dispensation fra pædagogikumreglerne. Ansøgningen bør fremover tjekkes grundigt af Børne- og Undervisningsministeriet.

“På den måde kan ministeriet sikre, at der er ordentligt grundlag for at få dispensation fra reglerne,” forklarer Madeleine Steenberg Williams og uddyber:

“Lige nu er det vores oplevelse, at nogle rektorer søger dispensation, hvor der ikke burde dispenseres.”

Som reglerne er nu, er det ikke et krav, at en vikaransat lærer får pædagogikum, men det ønsker DGS også at ændre på.

“Det er ret problematisk, fordi skoler kan spekulere i at ansætte lærere midlertidigt i stedet for at fastansætte dem for at undgå at give lærerne pædagogikum. Og det er ikke godt for nogen.”

Nogle gange er der nok behov for en større magt for at få rektorer til at tage sig sammen og overholde kravene.
Madeleine Steenberg Williams, forkvinde
DGS

GL har i mange år kritiseret, at de nye lærere lades i stikken, når skolerne ikke følger reglerne.

Manglende pædagogikum har både konsekvenser for uddannelsens kvalitet og for lærerne, har formanden for GL’s uddannelsesudvalg, Kåre Blinkenberg, tidligere påpeget overfor  Gymnasieskolen.

“Den enkelte lærer, der ikke har pædagogikum, kommer i en situation, hvor han eller hun selv er nødt til at finde ud af efter egen sunde fornuft, hvordan man løser opgaven,” sagde han.

Kåre Blinkenberg foreslår, at ministeriet i højere grad inddrages i ansættelsesprocessen. For eksempel kunne ministeriet kræve, at skolerne skulle oplyse ministeriet om fastansættelser, som automatisk blev fulgt af påbegyndelse af pædagogikum.

Gymnasieeleverne bakker op om GL’s forslag:

“Nogle gange er der nok behov for en større magt for at få rektorer til at tage sig sammen og overholde kravene,” bemærker Madeleine Steenberg Williams.

Regler om pædagogikum

  • For at have faglig kompetence til at undervise i de gymnasiale uddannelser, skal man som udgangspunkt have en kandidateksamen i et eller flere fag i den gymnasiale fagrække. Hvis man har en uddannelse, som ikke sigter mod undervisning i gymnasiet, er det muligt at opnå faglig kompetence ved hjælp af videreuddannelse.
  • For at opnå fuld undervisningskompetence er det desuden et krav, at man gennemfører pædagogikum, som er en etårig teoretisk og praktisk uddannelse, der giver basale kompetencer til at arbejde som lærer i en gymnasial uddannelse.
  • Pædagogikum skal gennemføres i ansættelsens første år, men man kan i særlige tilfælde få dispensation til at udskyde uddannelsen til det andet år.
  • Læs mere om reglerne på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside her eller på GL's hjemmeside.

Kilde: Lov om gymnasiale uddannelser

Kommentar til artiklen

Skriv et svar

Anbefalede stofområder
Anbefalede emner

Artikler

Meninger

Anmeldelser

Ingen resultater