Millionoverskud på skoler skævt fordelt

Et overblik over årsregnskaberne for alle gymnasier, erhvervsskoler og vuc-centre viser, at det er forholdsvis få skoler, som er med til at skabe et overskud på 639 millioner kroner i sektoren.

639 millioner kroner er et nyt rekordoverskud for udbydere af gymnasiale uddannelser.

Det er dog langt fra alle, som lægger mange taxameterkroner til side.

En analyse af skolernes regnskaber fra 2013 foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) viser for eksempel, at tre vuc-udbydere ud af i alt 24 står for 44 procent af sidste års overskud på 138 millioner kroner for vuc-centrene.

Det samme billede tegner sig for erhvervsskolerne og gymnasierne. 11 procent af gymnasierne står for 33 procent af overskuddet på 253 millioner kroner, og seks erhvervsskoler, hvad der svarer til 11 procent af skolerne, står for 33 procent af erhvervsskolernes samlede overskud på 209 millioner kroner.

Lægger penge til side
Formand for GL Annette Nordstrøm Hansen understreger, at de fleste skoler ikke har et stort overskud.

”De fleste skoler har et lille overskud, og nogle har endda økonomiske problemer, så det er ikke udtryk for, at sektoren har for mange penge. Vi kan dog se, at nogle skoler har store overskud og lægger mange penge til side i stedet for at bruge pengene til undervisning,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun opfordrer skolerne til at huske, at undervisningstaxameteret bliver uddelt, fordi det skal bruges til undervisning. Enkelte skoler bruger ned til 80 procent af undervisningsindtægterne til gymnasial undervisning.

”Det er uacceptabelt, når nogle skoler bruger langt mindre på undervisning, end de modtager fra staten,” siger hun.

Da skolernes indtægter i høj grad kommer fra undervisningstaxameteret, er der ikke overraskende en tendens til, at de skoler, som bruger færrest penge på undervisning per elev, også er de skoler, som kan lægge flest penge til side.

30 millioner kroner i overskud
VUC Syd i Sønderjylland havde sidste år et overskud på 30 millioner kroner, hvilket svarer til 14 procent af omsætningen. Ingen anden skole med gymnasiale uddannelser havde så stort et overskud sidste år.

Direktør for VUC Syd Hans Jørgen Hansen afviser dog, at skolen lægger for mange penge til side frem for at bruge dem til undervisning.

Han forklarer overskuddet ved, at VUC Syd har fordoblet antallet af kursister siden 2007. Det er ifølge direktøren den største vækst blandt alle vuc-centre i landet. De nye kursister har også betydet mange nyansatte lærere, og det giver besparelser, forklarer direktøren.

”Næsten alle nye medarbejdere er nyuddannede, og dermed er gennemsnitslønnen for lærere også faldet markant. Det er dog farligt at se på overskuddet over en kort periode, da elevtilgangen vil stagnere eller ligefrem falde på et tidspunkt,” siger Hans Jørgen Hansen.

VUC Syd har siden 2010 bygget og udvidet for at skaffe plads til de mange elever. Tidligere års overskud er brugt til udbetaling til byggeri, og dermed står pengene i dag i mursten.

Hans Jørgen Hansen henviser dog til, at de lavere lønudgifter til de unge lærere betyder, at eleverne ikke er blevet snydt for kvalitet, selv om undervisningstaxameterkroner er gået til byggeri.  

Andre skoler sparer også sammen til byggeri, viser GL’s gennemgang af årsregnskaberne.

Slå ikke for store brød op
Annette Nordstrøm mener, det kan give mening, at skoler bruger penge på at renovere og gøre bygninger tidssvarende, hvis det er nødvendigt. Hun advarer dog om, at den enkelte skole ikke bygger over evne.

”Elevtallet vil falde i de kommende år på flere gymnasier, og derfor kan det måske være en idé, at naboskoler samarbejder om at udnytte faciliteterne frem for at bygge nye store skoler,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Hun mener også, at skolerne bliver nødt til at tænke på de nuværende elever, selvom ledelsen og bestyrelsen på skolerne går med store byggeplaner.

”Eleverne har krav på god undervisning, mens de går i gymnasiet. De får ikke glæde af, at skolen indvier nye lokaler, efter de er gået ud,” siger hun.