Midtjyske elever på feltarbejde i Marrakech

Hvordan er livet som ung i Marokko? Og hvilke forhold lever kvinder under? To gymnasieklasser fra Tørring Gymnasium og Bjerringbro Gymnasium har fået etnografiske redskaber, så de gennem interviews og observationer netop kan besvare den slags spørgsmål.

I slutningen af februar havde eleverne en dag med workshopper, hvor tre etnografer fra Moesgård Museum stod for undervisningen. Gennem workshoppen udviklede de nogle etnografiske problemstillinger, som eleverne skal undersøge på deres studieture i denne måned.

Kendetegn ved egen levevis
En grundsten i det etnografiske projekt har været, at eleverne skal starte med at kende det, der kendetegner deres egen levevis. Dagene inden workshoppen undersøgte eleverne derfor forskellige familiers hjem i Bjerringbro og Tørring.

Gymnasieklassen fra Tørring Gymnasium skal på studietur til Marrakech i Marokko med deres lærere Birgit Lüken-Hansen, Inger Lehmann og Jesper Ranfelt. I Marrakech skal eleverne på feltarbejde og bruge de etnologiske redskaber, de har fået fra Moesgård Museum.

Eleverne har selv valgt hvilke emner, de vil undersøge på studieturen. Nogle skal for eksempel undersøge kvinders forhold i Marokko, mens andre skal undersøge, hvordan det er at være ung i landet. Feltarbejdet består i, at eleverne skal observere, interviewe, registrere rum og indsamle dokumentation – for eksempel i form af videoer og fotos.

”Når eleverne bliver bedre til at iagttage verden, får de samtidig en større bevidsthed om den. Jeg håber at de efter det etnografiske forløb, vil være klar til at tage ud i verden på en anden måde, hvor de med åbne sind udforsker globaliseringen,” siger Birgit Lüken-Hansen.

For nogle elever kan det være grænseoverskridende at skulle præsentere sig for fremmede og interviewe dem. Men Birgit Lüken-Hansen mener, at det har en positiv effekt på dem at få overskredet deres grænser.

”Ved at lære at tage kontakt til fremmede, får eleverne en større selvtillid og sikkerhed. De bliver mere modne,” siger hun.

Nye sider af eleverne
I projektet har Birgit Lüken-Hansen oplevet, at elever, der har det fagligt svært, har vist nye sider af dem selv.

”De nye arbejdsmåder appellerer til andre elevtyper. Nogle elever, der ikke er så fagligt stærke, får en fornemmelse af, at her er noget, de er gode til,” siger hun.

Dorthe Wolff, der er lærer på Bjerringbro Gymnasium, har haft samme oplevelse med sine elever under projektet. Hun har også lært at gøre sin egen undervisning mindre fokuseret på bøger.

”Flere elever har svært ved at læse. Derfor kan undervisningen i etnografi vise dem en anderledes måde at lære på og fastholde dem. Redskaberne fra Moesgård Museum kan bruges i mange forskellige fag og er gode at variere undervisningen med. De giver mulighed for at tage fat i noget konkret og løfte det op på et mere generelt plan,” fortæller hun.