For meget administration går ud over eleverne

Lad pengene arbejde ude i undervisningslokalerne, og skab bedre resultater for skolen.

Et nyt forskningsprojekt påviser, at gymnasieelever kunne få bedre karakterer og et lavere frafald på flere skoler, hvis pengene blev prioriteret mere på undervisning og mindre på administration og ledelse.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har netop udgivet et omfattende forskningsprojekt om ledelse og styring af ungdomsuddannelserne.
I projektet indgår der blandt andet en analyse af, hvor effektivt gymnasierne bruger pengene i forhold til frafald og karakterer. Eller med andre ord, hvad får gymnasierne ud af de penge, som de modtager i taxametertilskud.

Kan skabe bedre resultater
Analysen viser, at en højere prioritering af undervisning til fordel for administration og ledelse er en af de lavt hængende frugter, som nogle gymnasier kan plukke.

”For nogle skoler er der et potentiale for at skabe bedre resultater, hvis de bruger mere på undervisning og mindre på administration,” siger professor på Økonomisk Institut på CBS Peter Bogetoft, som har været med til at lave analysen.

Forskerne har lavet beregningsmodeller, som gør det muligt at sammenligne gymnasierne med hinanden, når alle ydre omstændigheder som for eksempel elevernes karakterer fra folkeskolen er skællet væk.
Analysen viser, at gymnasierne i gennemsnit har et potentiale til at forbedre deres resultater – karakterer og mindre frafald – med 5-10 procent i forhold til de steder, som gør det bedst.

Sagt på en anden måde: Nogle skoler får mere ud af de pengene end andre skoler – vel at mærke, når der udelukkende måles på karakterer og frafald.

Forskerne vurderer, at 20 procent af dette forbedringspotentiale ligger i en bedre balance mellem penge brugt på administration og ledelse og undervisning. Det er dog et gennemsnitstal, så for nogle skoler vil potentialet for at få endnu mere undervisning for pengene være større, understreger Peter Bogetoft.

Han fortæller, at der ikke kan laves en fast skabelon for, hvor den ideelle økonomiske balance mellem administration og undervisning ligger.

”Det er afhængigt af forskellige omstædigheder som for eksempel elevsammensætning på den enkelte skole,” siger Peter Bogetoft.

Forskernes beregningsmodel kan dog give svaret for hver enkelt skole, oplyser professoren.

Administrationen udgør, som skrevet, kun en del af det forbedringspotentiale, gymnasierne ifølge forskerne har.

Som gymnasieskolen.dk skrev i sidste uge, har ledelsens måde at lede på også indflydelse på, hvordan det går eleverne på skolen.

Læs: God ledelse giver bedre karakterer

En jævn fordeling af nye og rutinerede lærere har også en positiv effekt, og så kan det også måles på resultaterne, at der er en stabilitet blandt lærerne, eller omvendt for mange udskiftninger på lærerværelset virker negativt.

Skal lære af hinanden
Formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, Anne-Birgitte Rasmussen, mener, resultaterne er interessante. Hun siger, det er vigtigt, at skolerne og ledelserne lærer af hinandens ”best practice,” også når det gælder anvendelsen af penge på administration og ledelse.

Hun peger på, at lederne allerede nu indgår i netværk, hvor de lærer af hinanden blandt andet på initiativ fra Undervisningsministeriet. I den forbindelse mener hun, at det vil være oplagt at få lavet en grundig analyse af administration på ungdomsuddannelserne.

”En ting er at sige, at skolen kan spare på administrationen, en anden ting er at vide, hvordan det gøres bedst muligt,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Forskningsprojektet fra Rockwoolfondens Forsningsenhed er udkommet på bog med titlen Styring, ledelse og resultater på ungdomsuddannelserne.