Med lærerne i centrum

Selveje krævede en ny ledelsesstruktur med uddannelsesledere på Nyborg Gymnasium. Til at begynde med stod skolens rektor og vicerektor stadig for alle medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Men efter en periode var det klart, at det var umuligt at gennemføre samtaler for alle 100 ansatte hvert år.
"Det var for komplekst med tre uddannelser og en stor teknisk og administrativ personaleenhed. Især når man skal inddrage strategisk kompetenceudvikling for hver enkelt medarbejder. Vi havde behov for faste rammer for processerne," fortæller rektor Hanne Josephsen.

Til at begynde med reviderede de blot deres tidligere MUS-koncept, men de savnede en mere strategisk og fremadrettet model.
"Det tidligere MUS-koncept var et kompromis mellem mange. Pointen var gået tabt, og vi var alle enige om, at det kunne gøres bedre," fortæller Sune Jørgensen, tillidsrepræsentant på Nyborg Gymnasium.

Derfor kontaktede de Statens Center for Kompetenceudvikling. Centret blev etableret af Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) ved overenskomstforhandlingerne i 1999. De rådgiver og formidler viden om kompetence- og kvalitetsudvikling.

En konsulent fra centret deltog i et møde med alle ansatte på skolen, hvor hun fortalte om MUS og kompetenceudvikling generelt. Hun præsenterede også et forslag til en MUS-skabelon. Skolen valgte sidenhen at bruge skabelonen efter at have justeret den, så den passede til skolens organisation og virkelighed.
"Jeg slog især på, at det virkelig skal være en medarbejderudviklingssamtale og ikke en skolesamtale. Medarbejderens udvikling skal være i fokus," siger Sune Jørgensen.

Det fremadrettede stod højt på rektorens ønskeliste.
"MUS skal skabe en ramme til at tale om medarbejderens individuelle udviklingsbehov sammenholdt med institutionens behov for kompetenceudvikling," siger Hanne Josephsen.

Tættere på hverdagen
Som en del af den nye ledelsesstruktur er lærerne blevet fordelt mellem uddannelseslederne i forhold til, hvilken gymnasieretning de underviser mest på.
"Det har ikke været nemt at fordele folk, for tilhørsforholdet er sjældent helt firkantet. Men nu kører vi med den opdeling, og så holder vi øje med, om det skal ændres senere," siger Hanne Josephsen.

Hver uddannelsesleder indkalder årligt selv de lærere til MUS, som han eller hun er ansvarlig for. Læreren forbereder sig til samtalen ved at gennemgå en fast række konkrete punkter og spørgsmål. Der er afsat en time til hver MUS. Lederen udfylder et referatskema, som læreren underskriver senest 14 dage efter samtalen. Skemaet fungerer som lærerens udviklingsplan for det kommende år.

De har været igennem MUS én gang med det nye koncept på Nyborg Gymnasium, hvor alle har været på øvebane, som rektoren kalder det. I skolens samarbejdsudvalg har de for kort tid siden drøftet MUS-konceptet og lavet forskellige justeringer og ændringer. Det kommer de til at gøre hvert år, efter at alle medarbejderne har været til MUS.
"Vi har simpelthen forpligtet os til, at konceptet bliver justeret i forhold til de erfaringer, vi har gjort os. På den måde er MUS-konceptet dynamisk og ændrer sig i takt med os," forklarer Hanne Josephsen.
"Det har for eksempel vist sig, at der er behov for at præcisere retningslinjerne for referatet: Hvad skal det bruges til? Hvad skal med? Og hvornår er det færdigt?" uddyber Sune Jørgensen.

En del lærere har ytret ønske om, at uddannelseslederen overværer deres undervisning. Derfor har skolens samarbejdsudvalg netop besluttet at åbne op for den mulighed til næste omgang af MUS. Tilbuddet skal være for de lærere, der ønsker det. Tillidsrepræsentanten beskriver det som et forsøg på at komme tættere på hverdagen.
"På den måde kan dialogen også udspringe fra undervisningspraksis. Der bliver måske i højere grad også mulighed for at drøfte fagdidaktiske emner," siger Hanne Josephsen.

Klar strategi
Snart skal samarbejdsudvalget igen mødes for at drøfte retningslinjer for næste MUS. Som sidste gang skal der tages stilling til skolens udviklingsstrategi, indsatsområder og efteruddannelsesramme.

Det er Sune Jørgensens opfattelse, at langt de fleste kolleger er glade for det nye koncept, og at der især bliver fokuseret på at være fremadrettet ved MUS: Hvordan læreren ønsker at udvikle sig fagligt, og hvordan læreren generelt har det.

Sune Jørgensen understreger vigtigheden af at få skudt det nye koncept godt i gang, ved at ledelsen gør det klart, hvad skolen vil bruge MUS til og hvorfor.
"Ledelsen skal signalere, at MUS ikke bare er et overenskomstkrav, men noget, som medarbejderne skal få noget ud af," fastslår Sune Jørgensen.

Fakta: Syv råd til MUS-processen
1. Kommuniker strategien
2. Vælg årets tema
3. Klæd lederne på til at holde MUS
4. Brug tid på forberedelse
5. Saml op på tendenserne efter MUS-runden
6. Følg op
7. Evaluer og bliv bedre

Kilde: Statens Center for Kompetenceudvikling

Fakta: Nyborg Gymnasiums MUS-koncept
Når medarbejderne på Nyborg Gymnasium bliver indkaldt til MUS, får de også et samtaleskema tilsendt. Skemaet ses som et afsæt for selve samtalen.

Skemaet indeholder følgende fem hovedpunkter:
1. Siden sidst
2. Fokus på det kommende års opgaver
3. Trivsel
4. Samarbejde
5. Udviklingsmål og udviklingsaktiviteter

Fakta:Statens Center for Kompetenceudvikling 
Centret blev etableret af Finansministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) ved overenskomstforhandlingerne i 1999. De rådgiver og formidler viden til statens arbejdspladser om kompetence- og kvalitetsudvikling.

Find værktøjer og cases gratis på www.kompetenceudvikling.dk.

Deltag i gratis arrangement om MUS i gymnasiet den 21. marts 2012. Tilmelding og info på centrets hjemmeside.