Så starter livechatten med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Han er klar ved tasterne til at svare på så mange spørgsmål som muligt indtil kl. 16.
Spørgsmålene skal omhandle regeringens uddannelsesreform eller taxameteromlægninger.
For ikke at miste overblikket bliver dit spørgsmål tilføjet et nummer, som vi også tilføjer ministerens svar.
Vi opfordrer som altid til en god og respektfuldt debattone.
Sådan stiller du et spørgsmål til ministeren
Du kan stille spørgsmål direkte til Mattias Tesfaye i kommentarfeltet under denne artikel fra klokken 15 til 16.
For at deltage skal du have en brugerprofil til Gymnasieskolen.dk – har du endnu ikke oprettet en profil, kan du hurtigt oprette en i kommentarfeltet under denne artikel. Her skal du indtaste din mail og din ønskede adgangskode. Dernæst skal du udfylde fornavn, efternavn og skole.
Vær opmærksom på, at brugerprofilen til Gymnasieskolen.dk ikke er forbundet med dit medlemskab af Gymnasieskolernes Lærerforening. Det betyder, at du ikke kan logge ind på samme måde, som du normalt gør på GL’s hjemmeside.
Hvis du har en gmail, kan du også logge ind med den. Vi oplever desværre problemer med at logge ind gennem Facebook og Twitter.
Kommentar til artiklen
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Relaterede artikler
-
Lærere kritiserer Tesfaye: Han nedgør vores fag!
-
Hvad skal der ske med min skole? Mattias Tesfaye forsøgte at berolige gymnasielærere
-
GL’s formand til regeringen: Lærerne har brug for at vide, at der bliver brug for alle
-
Har du et spørgsmål til Tesfaye? Se, hvordan du kan rette det direkte til ministeren senere i dag
Copyright Gymnasieskolen 2024
(Spørgsmål 1)
Kære Mathias.
Lige nu er der lagt op til 3 faglige linjer i epx-udspillet;
’Velfærd og sikkerhed’, ’Håndværk og teknik’ samt ’Handel og kontor’
Flere af de rene brancheskoler såsom landbrugsskoler og hotel- & restaurantskoler passer ikke ind i disse tre faglige linjer. Her er vi flere skoler som oplever et højnet niveau i forbindelse med samspillet mellem erhvervsfag, gymnasiefag og praktikerfaring.
Hvordan ser du mulighederne for, at der udvides med flere epx-retninger, så de gode erfaringer ift. tværfagligt indhold fra specifikke eux-modeller kan bruges ind i epx?
Mvh, Trine – EUX-gymnasielærer i kemi og teknikfag proces, levnedsmiddel og sundhed
(Spørgsmål 2)
Til ministeren
På GL’s repræsentantskabsmøde talte ministeren om lighed og socialretfærdighed i uddannelse. En af de ting, der i dag spænder ben for optaget op VUC er deltagerbetalingen, som er helt unik for vores del af undervisningssektoren. Alle andre får gratis adgang til uddannelse. Hvordan ser ministeren på det i forhold til fremtidens ”gymnasiale enkeltfag”? Vil ministeren benytte lejligheden til at gøre op med denne ulighed og sociale uretfærdighed i vores uddannelsessystem? Mvh. Camilla Øhlenschlæger, TR, HF & VUC nord, Hjørring og Frederikshavn
(Spørgsmål 3)
Som merkantil EUX-gymnasielærer er jeg bekymret for en udvanding af niveauet på uddannelsen, når vi inddrager 10. klasse og potentielt folkeskolelærere.
Spørgsmålet: Vil ministeriet arbejde for, at undervisningen på C-, B- og A-niveau varetages af gymnasielærere med undervisningskompetencer?
Baggrund: Både den merkantile og tekniske EUX oplever udfordringer, når C-niveauundervisningen varetages af faglærte, HD’ere og andre undervisere uden en længere uddannelse. Dette medfører ofte, at eleverne ikke bliver tilstrækkeligt forberedt til B- og A-niveau og dermed de korte videregående uddannelser som pædagog og erhvervsakademi.
Med venlig hilsen
Tobias
EUX-gymnasielærer
Roskilde Handelsskole
(Spørgsmål 4)
Kære Mattias Tefaye. Fremmedsprogene har det jo svært i vores nuværende ungdomsuddannelser – samtidig med at både erhvervsliv, erhvervslivets organisationer, de videregående uddannelser og TIDEN efterspørger unge, som kan mere fremmedsprog. Hvor er fremmedsprogene i dine planer for fremtidens ungdomsuddannelser? Mvh. Hanne Jakobsen, Gribskov gymnasium og HF
(Svar på sp.1)
Hej Trine
Mange tak for dit spørgsmål. De tre linjer i vores udspil er blot eksempler. Jeg forestiller mig, at der flere steder i landet også vil være lokale linjer på epx. Det kan fx være en linje organiseret i samarbejde med en lokal kaserne, eller en linje der er særligt tonet i retning mod en klynge af lokale biotek virksomheder. I en by som København kunne hotel- og restaurantbranchen måske også være et interessant afsæt for en epx-linje.
vh Mattias
(Spørgsmål 5)
Epx skal løfte restgruppen af unge, men hvordan forsvarer man, at det bliver den store mellemgruppe af elever (som nu går på bl.a. HF), der skal betale prisen ved at stå tilbage med et markant lavere fagligt niveau efter to års uddannelse? Det må vi da
kunne gøre bedre.
(Spørgsmål 6)
Kære Matthias,
Jeg vil gerne høre dig vedrørende status for revisionen af kanon i danskfaget. Hvor langt er ministeriet i processen med at sikre mere diversitet og repræsentation, særligt med hensyn til at inkludere flere kvindelige forfattere og desuden give mere fleksible rammer for tekstvalg?
Med venlig hilsen
Birgitte Rye Lund
(Spørgsmål 7)
Kære Mathias, hvad skal jeg sige til de unge mennesker, som jeg via fx brobygning fortæller om htx, når de så spørger: Jamen, er htx ikke væk nu, – er det ikke en død uddannelse, – den findes jo ikke mere? For det er faktisk sådan, at de har det. Selv vores nuværende 1.g’ere har været inde hos vores studievejleder for at spørge, om de skal skifte skole nu….. Så: Hvad skal der ske med htx? Mvh Christina Ryborg, htx og eux Køge, EUC Sjælland
(Svar på spørgsmål 2)
Hej Camilla
Tak for dit spørgsmål.
Egenbetalingen på hf-enkeltfag har været diskuteret gennem flere år på Christiansborg. Jeg ved, at det kan være en stor udgift for mange kursister – også selvom pengene kommer tilbage, når faget er bestået. Det koster et tocifret millionbeløb at afskaffe denne ordning. Og det er ikke en del af regeringens udspil. Men jeg ved, at der er flere partier som har været optaget af dette spørgsmål gennem årene. Derfor kan jeg heller ikke afvise at det vil blive taget op i forhandlingerne.
Jeg ved, at det ikke er så præcist et svar (som du måske håbede), men når vi er på vej ind i et forhandlingsforløb, kan svarene fra os politikere nogle gange være lidt “uld i mund” 🙂
vh Mattias
(Spørgsmål nr. 8)
Kære Mattias Tesfaye.
Som nationalt center for fremmedsprog er vi meget optagede af sammenhængene i uddannelsessystemet, derfor dette spørgsmål: Hvilke tanker har ministeren om, hvordan man kan sikre, at den gode påbegyndte fagfornyelsen, der pågår i grundskoleregi, fortsættes i ungdomsuddannelsesregi på en inddragende og informeret måde? NCFF stiller sig iøvrigt gerne til rådighed for en snak om fremmedsprogene i uddannelsessystemet baseret på vores indsamlede viden og erfaringer.
Bh NCFF, Det Nationale Center for Fremmedsprog
(Svar til spørgsmål nr. 3)
Hej Tobias
Mange tak for dit spørgsmål. Vi har ikke umiddelbart lagt op til, at der skal ændres i de krav som stilles til undervisernes kompetencer i de forskellige fag – hverken på A, B eller C-niveau. Men jeg har noteret din bekymring og vil prøve at spørge i ministeriet hvad de tænker. Helt generelt vil vi gerne have flere fagligheder ind på epx-lærerværelset. Det gælder fx undervisere fra 10. klasse, erhvervsskoler og også gerne nogle som i dag underviser på en professionshøjskole.
vh Mattias
(Spørgsmål 9)
Kære Mattias Tesfeye. Helt kort og konkret, vil du være med til at
fjerne forhåndsvalget af 2. fremmedsprog på STX og HHX, når ansøgerne alligevel kan blive fordelt på andre skoler end første-prioritet? Ligesom valg af studieretning foretages på oplyst grundlag, så bør det samme gælde for valg af 2. fremmedsprog. Mvh Hanne, Gribskov gymnasium og HF
(Svar på spørgsmål nr. 4)
Hej Hanne
Mange tak for dit spørgsmål.
Jeg mener selv, at for få studenter har fortsættersprog som fx tysk på A-niveau. Omvendt mener jeg godt, at det kan diskuteres om så mange skal have samfundsfag på A-niveau. Jeg forventer at vi kommer til at diskutere studieretninger på stx på et tidspunkt, og her vil vi blandt andet overveje ændringer af den studieretning på stx, der kombinerer samfundsfag med engelsk.
vh Mattias
(Spørgsmål 10)
Hej Mattias
Det er fint med et adgangskrav på 6 til STX og HHX, men hvis der for alvor skal ske noget med niveauet, så er der jo behov for nye læreplaner, studieretninger og nok en ny gymnasielov. Hvad er tidsplanen for dette? Skal vi vente helt til 2030, før det bliver sat i værk?
Mvh
Per
(Spørgsmål nr. 11)
Hej Mathias,
Jeg underviser på HF på VUC, og igennem de år jeg har været der er eleverne blevet yngre og yngre, og vores to-årige HF har nu et alderssnit der ligner en stx-klasse.
Det er jo dejligt, fordi det betyder at stadigt flere tager en ungdomsuddannelse direkte efter folkeskolen, men det er også svært, fordi rigtig mange af dem ikke er undervisningsparate.
De har fx sociale eller psykiske problemer, de kan have opmærksomhedsudfordringer, helbredsproblemer etc etc.
Jeg forestiller mig at dette billede vil tegne sig endnu tydeligere på Epx.
Mit spørgsmål er: Er der opmærksomhed nok på, at for rigtig mange af eleverne drejer en succesfuld undervisning sig ikke om hvorvidt man er boglig eller praktisk begavet, men om hvorvidt det er muligt at opnå en konsistent, personlig kontakt med læreren?
Vi ved, at denne elevtype ofte gemmer sig og forsvinder fra undervisningen, eller skaber larm og uro. I en klasse med 32 er det ikke muligt at nå alle.
Vi ved at to lærer-ordninger gør en kæmpe forskel, i forhold til skabe ro og tage individuelle hensyn. Ro og kontakt er en kæmpe opgave, som går forud for selve undervisningen, især når det drejer sig om disse elever.
Efter min mening burde der være to lærer-ordninger, eller et klasseloft på 20, hvis epx skal være en hånd til netop dem, der ikke af sig selv bare glider igennem systemet.
Mvh Sara, VUCKlar
(Spørgsmål nr. 12)
Til medlemsbladet har du senest meldt ud: “Væk med grundforløbet”. Her på skolen har vi allerede lagt champagnen på is (!), og vi er SÅ klar allerede til det kommende skoleår!
Igennem 9 år har vi konstateret, at det ikke virker – i hvert fald ikke efter hensigten! Hvorfor ikke gøre kort proces? – Og dermed skabe masser af positiv energi omkring de svære forhandlinger, du lige nu er i gang med?
(Svar på spørgsmål nr. 5)
Hej Karina
Mange tak for dit spørgsmål.
Den såkaldte “restgruppe” på 43.000 uden uddannelse eller arbejde er egentlig ikke vores målgruppe med epx-reformen. Dog vil fødekæden ind i denne gruppe forhåbentligt blive reduceret, hvis det lykkedes os at få reduceret frafald i uddannelsessystemet.
Målgruppen er de unge som i dag ikke er modne og afklarede nok til at tage en erhvervsuddannelse i en ung alder. Men som samtidig ikke ønsker fx en stx-uddannelse med adskillige A-fag og forberedelse til bla. at starte på universitetet. For denne gruppe af unge ønsker vi at skabe en mere erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse. Så det er faktisk netop denne “mellemgruppe” som i dag er glade for at få studiekompetence, men som samtidig ønsker sig noget mere virkelighedsnært, der er målgruppen.
vh Mattias
(Spørgsmål 13)
Tak for dit “uld i mund”- svar 😊. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at jeg som matematiklærer ret hurtigt kan regne ud, at det er en markant større udgift for samfundet (end et tocifret millionbeløb), hvis kursisterne ikke uddannes og derfor ikke kommer i beskæftigelse og i nogle tilfælde, derfor ikke bryder den sociale arv. Så det glæder mig, at man politisk i det mindste har fået øje på problematikken. Mine kolleger rundt om på landets VUC’er, er meget bekymrede for, at det helt særlige tilbud, vi i dag levere til en helt særlig kursist gruppe, vil gå tabt med de påtænkte ændringer. Hvad er dine tanker om uddannelse til voksne og ungevoksne, der ikke er gået den lige vej? Skal alle mine dygtige kollegers fantastiske kompetencer skylles ud med badevandet? Den kultur og tilgang, der er til denne gruppe, der er på landet VUC’er, er ikke noget man bare lige kan genskabe. Din forgænger kaldte sågar VUC’erne for landet uddannelses-skadestuer, skal de bare lukkes?
(Svar på spørgsmål 6)
Hej Birgitte
Mange tak for dit spørgsmål om kanon i danskfaget.
Som du nok ved, har vi inviteret landets gymnasier til at deltage i en fælles bestræbelse på at få læst flere kvindelige danske forfattere. Under betegnelsen “Vi læser kvinder”, har vi fået 10 kendte danskere til at anbefale 10 værker skrevet af kvindelige danske forfattere. Jeg er rigtig glad for at mange læser med. Men samtidig arbejder vi videre med overvejelserne om en ny kanon til danskfaget. Jeg er enig i at den trænger til en opdatering. Jeg har ikke nogen konkret dato at melde ud – men i første omgang vil det kræve, at nogle klogere mennesker end mig selv, kommer med et bud på sammensætningen af en kanon og derudover vil det også kræve at politisk forløb, hvor partierne på Christiansborg skal inddrages. Jeg er klar over, at en ny kanon er savnet og har været det længe. Men selvom jeg selv er litteraturnørd har den ikke stået allerøverst på min to-do-liste.
vh Mattia
(Spørgsmål 14)
Kære minister
Vi sidder en del undervisere på erhvervsgymnasierne og er temmelig bekymret for den taksameterreform som ligger gemt i finansloven.
Både udkantstilskuddet samt knæktaksameteret virker ikke helt gennemarbejdet og det ramme skævt i en taksameterreform som ellers skulle gøre op med skævhed i systemet.
Det betyder især noget for de erhvervsgymnasier som er fusioneret, hvor der bliver meget store forskelle på lokale skoler som ligger indenfor meget kort afstand af hinanden. Et eksempel kunne være det almene gymnasium i Aabenraa som får udkantstilskud, det gør erhvervsgymnasiet ikke, erhvervsgymnasiet bliver til gengæld ramt af knækket, det gør det almene ikke – der er ca. 100m mellem de to skoler, og nu ca. 16.000kr til forskel pr. elev på de to gymnasiale uddannelser.
Derudover virker det også til, at politikerne har glemt, at der i forbindelse med fusionerne blev fjernet en del af grundtilskuddet fordi man opnåede stordriftsfordele – de penge fjerner man nu igen med et knæktaksameter, men det er da de færreste som kan spare de samme penge to gange?
Mange erhvervsgymnasier føler sig i den grad udsat, og mange undervisere føler sig meget usikre på deres ansættelse i en tid hvor ministeren bliver ved med at påstå at der er brug for alle undervisere. Så på trods af en forøgelse af HHX taksameteret ender en del skoler med at skulle spare betydelige millionbeløb på de næste års budgetter – hvordan kan det skabe mere lighed mellem uddannelserne? Og retfærdighed for eleverne?
Mvh. Sarah Feidenhans’l
Underviser og TR på IBC Fredericia Middelfart
(Spørgsmål 15)
Hej Mathias
Hvordan vil du sikre, at det fortsat bliver muligt at tage en gymnasiel uddannelse i et rummeligt voksenpædagogisk miljø? Nogle af de unge voksne, der i dag går på VUC er her netop, fordi de ikke trives i det ungdomsmiljø, de møder på andre uddannelser.
Vi møder også voksne kursister, der ikke ønsker at gå på en decideret ungdomsuddannelse – hvordan vil du sikre, at de får et tilbud, der kan hjælpe dem videre med uddannelsesplaner og karriereskift, f.eks. som følge af arbejdsskader?
Vh Alice, VUC Klar
(Svar på spørgsmål nr. 7)
Hej Christina
Mange tak for dit spørgsmål.
Muligheden for en teknisk gymnasieuddannelse er ikke død. Den er derimod spræl levende. Jeg har faktisk en forventning om at flere vil få den navy-blå hue i fremtiden. Men det kræver at vi tør forandre for at bevare. Hvis ikke vi gør noget, frygter jeg at htx blot vil lide en stille død. Der vil simpelthen ikke være nok elever til at udbyde uddannelsen i store områder af landet – både på grund af den faldende søgning, men særligt på grund af den demografiske udvikling. Og vi ved geografi betyder noget for unges uddannelsesvalg. Jeg kan fx se at mange flere unge søger htx i Holstebro end i Haderslev. Ligesom flere søger i Hillerød end i Helsingør. Måske fordi htx faktisk udbydes i Holstebro og Hillerød.
Derfor går vores overvejelser på om htx skal helt eller delvist integreres i stx. Ikke blot som en simpel studieretning ud af mange. Men på en måde hvor fagrække, undervisningsformer og de særlige krav til lærernes kompetencer fastholdes. Måske kunne gymnasiet i Helsingør og Haderslev på den måde udbyde en teknisk gymnasieuddannelse? I den by hvor jeg bor udbyder vores lokale gymnasium både almen, merkantil og tekniske gymnasieuddannelser i samme bygning og underviserne har timer på mere end blot en enkelt af uddannelserne. Det giver de unge i vores by gode muligheder for at vælge uddannelse uden at skulle vælge skole. Det mener jeg er positivt.
vh Mattias
(Spørgsmål nr. 16)
Kære Hr. Minister
Hvordan har du det som socialdemokrat og tidligere murer, med at være øverste chef for en gruppe lønmodtagere med noget så ringe som en årsnorm for arbejdets afregning.
Mvh
Tomas Kirstein Schmidt, TR, Vestegnen HF og VUC
(Spørgsmål nr. 17)
Almendannelse hører pr definition sammen med en gymnasieuddannelse, og som du selv har været inde på, kan der være virkelig gode grunde til at styrke almendannelse både på STX og dete kommende EPX pga den tid vi lever i. Oplysningstidens principper kan være under pres. og det er vigtigt de unge kender til de europæiske værdier, som jo er udviklet historisk og som skyldes de store tænkere i Europa? Hvordan tænker du man kan styrke almendannelsen på gymnasiet?
(Spørgsmål 18)
Hej Mattias
Vil man med EPX også indtænke en jævn arbejdsbelastning for såvel lærere som elever? I dag har nogle lærere langt flere timer i fx efteråret, fordi nogle fag har juleeksamen, mens andre fag kun ligger i grundforløbet (fx almen sprogforståelse). Det vil give en mere jævn arbejdsbelastning at fordele timerne henover hele året. På EUX forlyder det, at nogle lærere kun har job i efteråret (samfundsfag c), for så at blive fyret i foråret og genansat i august. Den problematik håber jeg at undgå på EPX.
Venlig hilsen
Dorte Henriksen
TR Nykøbing Katedralskole
(Spørgsmål 19)
Når man indtænker HTX som en del af STX, hvorfor så ikke integrere HHX’en også og danne et helhedsgymnasium?
HHX-fagene kræver ikke særlige lokaler eller faciliteter og kannemt udbydes som fagretninger i ét gymnasie med flere retninger.
(Svar på spørgsmål 10)
Hej Per
Mange tak for dit spørgsmål. Jeg er glad for at du kan se formålet med at skærpe adgangskravet til 6 i gennemsnit i både standpunkt- og prøvekarakter fra folkeskolen. I dag kan vi se, at 31% af dem som starter med mindre end 6 ikke gennemfører og 31 % er ikke i gang med en videregående uddannelse efter de er blevet studenter. Det er altså 62% som vi ikke lykkedes med i forhold til det som er gymnasiets formål.
Der har gennem længere tid været diskussion om niveauet på stx. Reformkommissionen foreslog at diskutere antallet af A-fag, andre ønsker at se på studieretningerne og nogle vil afskaffe grundforløbet. Jeg har også set, at det diskuteres om det bør være lettere at smide elever ud, hvis de fx har meget højt fravær. Ligesom der løbende er artikler om karakterinflation og hvorvidt der er en diskrepans mellem standpunktskarakterer og prøvekarakterer på nogle gymnasier. Vi afviser ikke at diskutere nogle af disse emner. Men hvis vi skal ændre på disse indholdsmæssige elementer af stx er det vigtigt, at det sker på baggrund af grundige overvejelser og analyser.
Fra dette skoleår har vi indført nye læreplaner i matematik, og for nyligt varslede jeg nye prøveformer i spansk. Og begge disse tiltag handlede for mig om at sikre et tilstrækkeligt fagligt niveau på stx.
vh Mattias
(Spørgsmål 20)
Hej Mathias. Du siger, at gymnasie-kagen bliver større. Kan du så garantere, at alle de gymnasielærere, der måtte miste deres job, fordi reformen lukker uddannelser og uddannelsesinstitutioner, vil blive tilbudt et job i den nye gymnasiestruktur til samme løn?
Vh Jan, Kolding Gymnasium
(Spørgsmål 21)
Kære Matthias
Mange tak for svaret om restgruppen. Du skriver, at målgruppen til epx er de unge, som i dag ikke er modne og afklarede nok til at tage en erhvervsuddannelse i en ung alder, men som samtidig ikke ønsker fx en stx-uddannelse med adskillige A-fag og forberedelse til bla. at starte på universitetet. Dette beskriver jo egentlig meget godt vores nuværende hf-elever, og i fremtiden vil denne store gruppe stå med et lavere fagligt niveau efter to år og færre døre vil åbne sig til videre uddannelse. Her kan den enkelte elev så betale prisen ved at tage et ekstra år på epx, men kan det egentlig betale sig i et samfundsperspektiv? Ville det ikke give bedre mening at bevare de nuværende uddannelser og lade hf udbyde erhvervsrettede fagpakker? VH Karina S. Kristensen, Århus Akademi
(Svar på spørgsmål 14)
Hej Sara
Mange tak for dit spørgsmål om de elever på HF som ofte har nogle lidt særlige behov i undervisningen. Og som måske også har brug for nogle mindre sociale miljøer i pauserne. Dem skal vi helt sikkert også have tænkt ind i epx fra starten af. Jeg vil være meget opmærksom på, at alle de gode erfaringer vi allerede har komme godt med videre i det nye uddannelseslandskab. Og samtidig skal vi huske, at vi foreslår at hele enkeltfagssystemet skal fortsætte. Det betyder altså at alle dem som ikke kommer direkte fra folkeskolen, fortsat kan stykke en studiekompetence sammen ved at tilrettelægge gymnasiale fag svarende til en hf på fx tre år.
vh Mattias
(Svar på spørgsmål nr. 16)
Kære hr. Tomas fra Vestegnen
Mange tak for dit spørgsmål. Jeg havde egentlig besluttet mig for kun at svare på spørgsmål 17 som det sidste inden jeg skal videre. Men da du underviser på Vestegnen, må der naturligvis være et svar til dig.
Jeg kender ikke jeres overenskomst og reglerne om årsnorm – og af hensyn til de danske model og arbejdsdelingen mellem politik og organisationernes forhandlinger, må jeg også hellere blande mig udenom.
Men jeg ønsker dig alt det bedste.
vh Mattias
(Spørgsmål 22)
Kære minister
På hvilken måde tænker du, at repræsentanter fra de forskellige faglige foreninger skal inddrages i fornyelsen af gymnasiet?
Mvh
Simon Gjerø, kinesisk og historielærer, Næstved Gymnasium og HF
Hej Palle
Mange tak for dit spørgsmål om almen dannelse i gymnasiet. Det er et stort spørgsmål at slutte af på. Men til gengæld meget relevant. Når jeg har tidligere har peget på den klassiske almene dannelse er det blandt andet fordi jeg som tidligere udlændingeminister har interesseret mig meget for hvad der sker i Europa i disse år, hvor kinesisk indflydelse, russisk krig, mellemøstlig migration og opbrud i amerikansk politik for alvor tester Europas værdier.
Gymnasieskolen har jo dybe rødder i Europas kulturhistorie og har altid været god til at tilpasse sig nye udfordringer og erkendelser. Sådan var det efter reformationen, under industrialiseringen, i velfærdsstatens opbygning og nu står vi så i en periode af Europas historie, når kalder på noget nyt. Jeg skal ikke gøre mig til over-dommer i denne debat. Men jeg har påpeget at religion, historie, litteratur, sprog og humaniora i det hele taget efter min mening kommer til at spille en større rolle. Samtidig betyder den grønne omstilling af vores byggeri, transport og energi at STEM-fagene absolut ikke bliver mindre vigtige. Den almene dannelse på både epx og stx (og hhx for den sags skyld) skal finde sine ben i denne virkelighed. Og her er jeg ikke sikker på, at vi har ramt balancen helt præcist, når vi ser hvor meget de forskellige fag i dag fylder på fx stx. (se fx mit svar omkring antallet ed samfundsfag A ovenfor).
vh Mattias
Kære alle
Så har ministeren forladt redaktionen, og man kan derfor ikke stille flere spørgsmål. Men han har taget resten af spørgsmålene med til ministeriet og har lovet at svare på dem her på Gymnasieskolen.
Mange tak for at deltage.
Bedste hilsner fra hele redaktionen