Manisha De Montgomery Nørgård anbefaler

Fysiske genstande

“Jeg inddrager ofte fysiske genstande i min undervisning. I matematik på C-niveau på hf er mange elever nervøse for faget. Der kan brugen af konkrete genstande være med til at lirke faget lidt op, og så kan teorien kobles på bagefter.

Jeg bruger for eksempel Legoklodser i forskellige farver, når vi har om kombinatorik. Eleverne kan konkret tælle sig frem til, hvor mange tårne de kan bygge med to farver, når de har klodser med fire forskellige farver at vælge mellem.

Når vi arbejder med trekantsberegning, konkretiserer jeg den klassiske “bestem højden af flagstangen”-opgave ved at medbringe et lille fødselsdagsflag og en Playmobilmand. Andre gange får jeg eleverne til at klippe trekanter ud, som de fysisk placerer i enhedscirklen. På den måde bliver det mere konkret for dem at arbejde med sinus og cosinus, og de får flere sanser i spil. Det understøtter både forståelsen og hukommelsen.”

Quizprogrammer

“For at aktivere eleverne ­bruger jeg små quiz­programmer som ­Kahoot og Quizlet. Jeg bruger quiz­pro­grammerne til at træne begreber i løbet af et forløb eller som opsamling, når et forløb er slut. Det giver mig samtidig et overblik over, hvilke ting eleverne har svært ved.

Jeg bruger mest programmerne i matematik. Vi træner for eksempel begreber knyttet til trekanter eller forskellige funktionstyper. Eleverne producerer også selv spørgsmål til en fælles quiz. Det engagerer dem, samtidig med at deres evne til at formulere sig præcist udfordres.

I Kahoot konkurrerer alle mod alle, hvorimod de i Quizlet træner mere individuelt. De skal for eksempel kombinere en masse begreber og forklaringer. Når de har trænet individuelt, så konkurrerer de på tid – og om at slå min tid. Det, synes de, er enormt sjovt.”

Farver

“For at hjælpe eleverne i deres begrebsforståelse bruger jeg tit farver i undervisningen. Jeg er for eksempel meget glad for at bruge farvekridt. Det er helt lavpraktisk, men det virker.

Jeg bruger det oftest på C-niveau, hvor den pædagogiske udfordring er størst. Farverne giver mulighed for visuelt at kunne understrege nogle sammenhænge. Hvis eleverne for eksempel arbejder med forskellige repræsentationer af funktioner, kan en farve, der går igen, understøtte koblingen mellem ligningen, grafen og den sproglige tekst.

Jeg bruger også farvet papir, når vi arbejder med vigtige oversigter eller sammenfatninger af et forløb. En oversigt, der står på et rødt eller gult papir, tydeliggør overfor eleverne, at det er et essentielt papir, og det bliver samtidig let at finde i bunken af papirer i tasken.”