Mange nye lærere mangler pædagogikum

En lang række gymnasieelever bliver undervist af lærere, som ikke har pædagogikum.

Næsten to tredjedele (63 procent) af de nye gymnasielærere har hverken pædagogikum eller er i gang med pædagogikum. Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som Gymnasieskolen har lavet. Blandt lærere med tre til fire års erfaring er halvdelen endnu ikke gået i gang med pædagogikum.

Benedicte Castenschiold Eichen underviser i samfundsfag og naturgeografi på HF-Centret Efterslægten. Hun har lige færdiggjort pædagogikum, men kan huske tilbage på en svær tid, da hun et halvt år underviste uden pædagogikum.

”Det er angstprovokerende at famle i blinde, og man vil automatisk gå langsommere og mere forsigtigt. Jeg manglede struktur, da jeg startede som ny lærer. Nu har jeg fået nogle helt konkrete værktøjer til, hvordan jeg strukturerer min undervisning,” siger hun.

Formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) Annette Nordstrøm Hansen mener, at det er dårlig behandling af nye medarbejdere, når de ikke kommer i pædagogikum efter reglerne.

”Det er hensigten, at man skal have pædagogikum, når man bliver ansat på en skole. Det er helt uacceptabelt både for eleverne og for de nye lærere, at nogle går i flere år uden at få pædagogikum,” siger Annette Nordstrøm Hansen.

Pædagogikum efter syv år
Ifølge pædagogikumbekendtgørelsen skal pædagogikum gennemføres i ansættelsens første år. Kun i særlige tilfælde kan pædagogikum påbegyndes senest et år efter ansættelsen.

Det er dog ikke sådan virkeligheden ser ud på skolerne, viser Gymnasieskolens undersøgelse. 537 lærere, som har været medlem af GL i op til fire år, har deltaget. 89 procent af lærerne, som er i gang med deres første år som gymnasielærer, er ikke gået i gang med pædagogikum.

Lærere, der er ansat som årsvikarer, har stort set ikke pædagogikum, og blandt de fastansatte har kun halvdelen pædagogikum eller er i gang med uddannelsen.

På Syddansk Universitet har uddannelseschef for teoretisk pædagogikum Svende Claus Svendsen også et meget blandet billede af pædagogikumkandidaternes undervisningserfaring.

”Vi møder kandidater, der aldrig har undervist før, og vi møder lærere, der har undervist i op til syv år. Nogle skal derfor bruge meget energi på at vænne sig af med de vaner, de har tillært sig gennem flere år,” siger han.

Urimelig start på nyt lærerliv
Benedicte Castenschiold Eichen synes selv, at hun er blevet en bedre gymnasielærer, efter at hun er kommet i pædagogikum. Selv om hun havde undervist før på både Københavns Universitet og Politiskolen, opdagede hun hurtigt, at hun havde brug for nogle helt andre redskaber til at undervise i gymnasiet.

”I starten talte jeg i 45 minutter, indtil kursisterne nikkede og faldt i søvn. Pædagogikum har helt klart nuanceret min forståelse af, hvad mit job egentlig går ud på. Man får ikke relationen til kursisterne og differentierede undervisningsformer med fra universitetet,” siger Benedicte Castenschiold Eichen.

I GL har man i årevis arbejdet for, at lærere kan få pædagogikum med det samme, fortæller formand Annette Nordstrøm Hansen.

”Det er en underlig idé, at man starter og bliver overladt til sig selv og sine egne erfaringer, og først når man har været lærer i nogle år, får man vejledning og pædagogikum. Det er en helt urimelig start på et nyt lærerliv, at man ikke sørger for, at de får den støtte og hjælp, de skal have,” siger hun.

Logistik er ikke en undskyldning
Jens Refslund Poulsen er fagkonsulent i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet. Han pointerer, at det er vigtigt, at nye gymnasielærere kommer i pædagogikum inden for pædagogikumbekendtgørelsens tidsramme.

”Det giver ikke mening, at man bliver en meget erfaren lærer, inden man kommer i pædagogikum. Vi hører rigtig tit, at logistiske problemer er årsagen til, at skolerne sender deres nye lærere i pædagogikum senere, end de må. Det er en meget dårlig strategi for skolerne, som har en klar interesse i at have lærere med de rette kompetencer,” siger Jens Refslund Poulsen.

Danske Gymnasiers formand, Anne-Birgitte Rasmussen, mener, at det kan være praktisk umuligt at sende alle i pædagogikum det første år, når mange nye lærere bliver ansat på samme tid.

”Jeg tror, alle er interesserede i, at de kommer i pædagogikum, så hurtigt det kan lade sig gøre. Men for hver gang en ny lærer kommer i pædagogikum, skal der ansættes en til at overtage timerne. Det er en uendelig proces, hvis alle skal i pædagogikum med det samme,” siger hun.

Jens Refslund Poulsen mener, at når man tager mange nye lærere ind, skal man også sikre kvaliteten på skolerne ved at gennemtænke, at de skal i pædagogikum.

”Selv om skolerne kan have problemer med logistikken, skal de selvfølgelig overholde reglerne. Skolerne skal blive bedre til at langtidsplanlægge,” siger han.

Nemmere med pædagogikum
Ifølge Svende Claus Svendsen mangler man som ny lærer refleksion og rummet til refleksion, hvis man ikke kommer i pædagogikum.

”Når man kommer fra universitetet, er man faglærer. Det at være gymnasielærer er også at være didaktisk kompetent. Transformationen fra et universitetsfag til et skolefag står man meget alene med, hvis ikke man har været i pædagogikum,” siger Svende Claus Svendsen.

For Benedicte Castenschiold Eichen har pædagogikum været som at få et indre kompas til, hvordan hun skal gribe undervisningen an.

”Før pædagogikum byggede jeg min undervisning på mavefornemmelser og erfaringer fra min egen gymnasietid, som trods alt er 11 år siden. Det bliver nemmere for mig som lærer de kommende år, fordi jeg nu har pædagogikum i ryggen,” siger hun.