Mange lærere: Vi arbejder gratis

Når tiden til arbejdsopgaverne er knap, vælger mange lærere at arbejde flere timer, end de får løn for. 

Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse fra Gymnasieskolen, som 843 lærere har deltaget i.

I undersøgelsen svarer 78 procent af lærerne, at de ikke har tilstrækkeligt med tid til at udføre deres arbejdsopgaver tilfredsstillende. Ud af den gruppe svarer 47 procent, at de “arbejder flere timer, end de får løn for”.

 “Jeg er gået ned i tid for at kunne nå jobbet. Jeg er på 32 timer, men arbejder, som jeg var på 37 timer,” skriver en lærer i kommentarfeltet til spørgeskemaundersøgelsen, som bliver udfoldet i et tema i det seneste nummer af Gymnasieskolen.

Dansk- og tysklærer Kathinka Skriver fra Gribskov Gymnasium fortæller ærligt i bladet, at hun lægger flere timer i arbejdet, end hun får løn for.

“Jeg vil hellere arbejde lidt gratis end give køb på mit brand som underviser. Jeg kan ikke holde ud at være i rummet, hvis jeg ikke er forberedt,” siger hun og forklarer, at lærerne på Gribskov Gymnasium har fået flere arbejdsopgaver i takt med nedskæringerne på uddannelse. Kathinka Skriver fortæller, at hun stort set arbejder hver søndag.

GL: Kæmpe problem
Tomas Kepler, som er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), mener, det er et “kæmpe problem”, at så mange gymnasielærere arbejder flere timer, end de får løn for.

“Det er et problem for den enkelte og for kollektivet. For den enkelte går det ud over tiden med familien og den tid, man skal bruge til at lade batterierne op. Mange bliver slidt op og går ned med stress. Det er en uholdbar løsning på sigt at arbejde flere timer, end man skal,” siger Tomas Kepler.

Han mener også, at det kan være problematisk, at man ved at lægge flere timer i arbejdet, end man får løn for, kommer til at tegne et forkert billede af, hvad man kan nå som gymnasielærer. Det kan ramme ikke bare en selv, men også kollegerne.

Han har stor sympati og forståelse for, at lærere ønsker at være så godt forberedt som muligt, og at de vil gøre en forskel for eleverne. Men ifølge ham må et stigende arbejdspres på grund af nedskæringer ikke blive den enkeltes problem.

“Vi skal i fællesskab drøfte, hvordan vi håndterer det stigende arbejdspres, så det ikke bliver et individuelt problem. I lærerkollegiet skal man tale åbent om, at der er et misforhold mellem arbejdsopgaver og tid, og så skal man i fællesskab tale med ledelsen om, hvordan man håndterer det,” siger Tomas Kepler.

Ikke noget værn mod arbejdspres
Han siger, at tidsregistrering eller en lokalaftale ikke i sig selv er et værn mod et stigende arbejdspres, men han mener alligevel, at der er stor forskel på, hvordan ledelsen på skolerne håndterer det stigende arbejdspres.

“De bedste steder er der en gennemsigtighed i forhold til, hvordan ressourcerne og arbejdsopgaverne fordeles, og lærerne får udbetalt eller kan reelt afspadsere deres overarbejde. Sådan er det ikke alle steder,” siger Tomas Kepler.

Han peger på, at GL vil kæmpe videre for at få geninvesteret penge i sektoren efter flere års nedskæringer.

“Det kan i sig selv betyde, at lærerne skal løfte færre arbejdsopgaver hver især. Men det sker hverken i morgen eller overmorgen.”

Tomas Kepler mener derfor også, at der er brug for en grundlæggende diskussion om, hvordan undervisningen og opgaverne bliver tilrettelagt på skolerne.

”Jeg tror ikke, vi er nået dertil, hvor vi fra centralt hold i GL skal pege på, hvordan det konkret skal gøres på den enkelte skole – men det handler om at få nogle effektive, kollektive løsninger på bordet, som ikke for alvor har været i anvendelse endnu,” siger han og opfordrer til at sætte diskussionen i gang.

Lederne: Tidsregistrering skal bruges
Formand for Danske Gymnasier Birgitte Vedersø understreger, at lærere ikke skal arbejde gratis. Hun mener dog, at lærerne også selv bærer et ansvar for, hvis de arbejder flere timer, end de får løn for.

“Det er vigtigt, at den enkelte lærer tidsregistrerer sit arbejde, så ledelsen kan se det. Tidsregistreringen skal give et retvisende billede af, hvor mange timer læreren arbejder. Hverken mere eller mindre,” siger Birgitte Vedersø.

Hun ønsker, at lærerne har mest mulig frihed til at planlægge deres tid.  

“Jeg vil ikke blande mig i, hvor meget den enkelte lærer bruger til at forberede en lektion frem for en anden. Men som ledere skal vi gøre det klart over for lærerne, hvilke rammer der er på skolen,  og hvad der er penge til,” siger Birgitte Vedersø og nævner nedskæringerne, som bekendt har givet de fleste lærere flere arbejdsopgaver.

Flydende grænse mellem arbejde og fritid
Hun peger også på, at gymnasielærernes arbejde ikke er et 8 til 16-job, og at flere forbereder sig derhjemme.

“For nogle flyder arbejde og privatliv sammen, og mange kan godt lide friheden til at planlægge deres tid, og den frihed vil jeg ikke tage fra lærerne. Der kan være en flydende grænse mellem, hvad der er arbejde og ikke arbejde. For eksempel er det ikke arbejde at løbe en tur og tænke på, hvad du skal lave på dit arbejde,” siger Birgitte Vedersø, som opfordrer til, at man lokalt tager en drøftelse om, at lærerne registrerer deres arbejdstid, hvad de skal registrere, og hvad de økonomiske rammer er på skolen.