Mange lærere ved intet om samarbejdsudvalg

En stor del af landets gymnasielærere aner ikke, hvad der foregår i samarbejdsudvalget (SU) på deres egen skole. 
Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolen har foretaget blandt 340 repræsentativt udvalgte medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). 
I undersøgelsen svarer 40 procent af lærerne, at de ikke ved, hvad samarbejdsudvalget beskæftiger sig med, og 47 procent har ingen idé om, hvorvidt udvalgets arbejde har betydet konkrete forbedringer på deres skole. 
Kasper Bøcher, formand for GL’s arbejdspladsudvalg, er bekymret over tallene. Den manglende viden er et stort problem, mener han. 
”Det er gennem samarbejdsudvalget, at man som lærer kan få indflydelse på en række af de mest centrale områder på en gymnasiearbejdsplads. Derfor er det et utroligt vigtigt organ,” siger Kasper Bøcher. 
Han siger, at undersøgelsen bekræfter hans bange anelser om, at samarbejdsudvalget er ikke-eksisterende i mange læreres bevidsthed. 
”Det grænser til det absurde, at kendskabet er så lavt. Personalepolitik, stress­politik og kompetenceudvikling, som samarbejdsudvalget beskæftiger sig med, burde interessere alle,” siger Kasper Bøcher. 
Arbejdsmarkedsforsker, professor Henning Jørgensen, Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, kalder situationen for en katastrofe. 
”Samarbejdsudvalgene er en del af aftalesystemet, som jo igen er en del af de kollektive overenskomster. De er lærernes mulighed for lokalt at få indflydelse på, hvad der sker på deres arbejdsplads. Men det kræver, at de kender systemet,” siger Henning Jørgensen. 

Ligegyldigt organ 
Samarbejdsudvalgene på gymnasierne er ligesom på alle andre offentlige arbejdspladser et krav. Samarbejdsudvalgsmøderne er aftalt i overenskomsten. I samarbejdsaftalen, som Finansministeriet har indgået med blandt andre Akademikernes Centralorganisation, er rammerne for samarbejdsudvalgets arbejde beskrevet. På møderne skal ledelse og medarbejdere drøfte arbejds- og personaleforhold, for eksempel håndtering af stress, kompetenceudvikling, arbejdspladsens strategi, spareplaner og budgetter. 
Men ifølge undersøgelsen er det en udbredt opfattelse på landets lærerværelser, at samarbejdsudvalget er et ligegyldigt organ. Næsten hver femte lærer svarer, at samarbejdsudvalget ikke har nogen betydning for deres arbejdsplads generelt. 
”Mange har stadig en forestilling om, at det er i pædagogisk råd, tingene sker. Men det er en illusion,” siger Kasper Bøcher. 
Han vil nu tage problemet op i GL’s arbejdspladsudvalg og få diskuteret, hvordan man kan få højnet bevidstheden om samarbejdsudvalgenes arbejde ude på skolerne. 
Det er på høje tid, mener Henning Jørgensen. 
”Der ligger en kæmpe opgave for GL i at få snakket med medlemmerne. Den bedste forhandlingsposition for en tillidsrepræsentant er, når baglandet begynder at reagere. Men det er der langt til, når lærerne ikke har en viden om systemet,” siger han.  

Ud til alle 
Manglende viden om samarbejdsudvalgene er ikke et særsyn på gymnasierne. Cecilie Vyff genkender billedet fra mange andre arbejdspladser. Hun er konsulent i Samarbejdssekretariatet, der rådgiver ledere og medarbejderrepræsentanter i statslige samarbejdsudvalg. 
”En af de største udfordringer for det enkelte samarbejdsudvalg er at få kommunikeret dets diskussioner og beslutninger ud til alle på arbejdspladsen,” siger Cecilie Vyff. 
Ifølge samarbejdsaftalen har samarbejdsudvalget pligt til at informere alle medarbejdere både mundtligt og skriftligt om dets arbejde. 
”Det er ikke nok at lægge et kedeligt referat på skolens intranet,” siger Cecilie Vyff, der opfordrer alle samarbejdsudvalg til at få diskuteret, hvordan man bedst får resultaterne kommunikeret ud. 
”En ny personalepolitik, kompetenceplan og øvrige tiltag, der bliver besluttet i samarbejdsudvalget, skal jo være med til at få alle på arbejdspladsen til at gå i en fælles retning. Derfor er det afgørende, at de er kendt af alle,” siger hun. 
Ifølge undersøgelsen føler hele 44 procent af de adspurgte lærere sig ikke tilstrækkeligt informeret om samarbejdsudvalgets arbejde.