Eleverne står to og to med ryggen til hinanden. De har hænderne på hinandens skuldre, mens hofterne vugger i takt til Billie Eilishs sang Birds of a feather.
Gymnasielærer Lotte Nielsen står på samme måde med hænderne på sin kollega Christina Hansens skuldre. Opvarmningen til 90 minutters danseundervisning i den lille idrætssal på Nørre Gymnasium er i gang.
10 minutter senere er eleverne begyndt på dagens undervisning – improvisation i kontakt. I par står eller ligger de tæt sammen på gulvet og improviserer bevægelser til musikken. Alle er meget koncentrerede, men smiler eller griner, når for eksempel et rul hen over den andens ryg ender i et bump på gulvet.
De er rædselsslagne for at blive filmet af andre elever.
”Vi er født med den krop, vi har, og i danseundervisningen undersøger vi blandt andet, hvad vi kan med vores krop. Det handler mere om at være i sin egen krop, end det handler om det ydre, hvordan vi synes, vi selv ser ud,” siger Lotte Nielsen, som har undervist i faget dans siden 1999 og været med til at skrive læreplanen for faget.
Hendes kollega Christina Hansen nikker.
”I de fleste fag i gymnasiet er vi meget oppe i hovedet. I dans har vi en holistisk tilgang, som handler om både krop og sind. Eleverne lærer at være ’groundet’, og det er virkelig godt, fordi de hele tiden måler sig selv op mod andre og konkurrerer,” siger Christina Hansen, som i dagens anledning er gået med til Lotte Nielsens undervisning for at deltage i interviewet om det lille valgfag.
Mangel på uddannede danselærere
Dansevidenskab som bacheloruddannelse er blevet nedlagt, og sidste undervisning var i 2018. Det betyder, at der ikke længere uddannes danselærere til gymnasiet. Der bliver dog fra 2026/27 udbudt et dansekompetencekursus målrettet idrætslærere på åbent universitet.
Dans på 16 skoler
I dag er der 16 skoler i Danmark, som udbyder valgfaget dans på stx eller hf, og lidt flere er på vej. Mange skoler har mere end to hold – og nogle helt op til fem hold.
Holdet i gymnastiksalen går i 3.g og har dans på B-niveau, og deres bevægelser og balance, når de krænger kroppen ud i yderpositioner, viser, at de har lært en hel del.
”Ej, hvor er det godt,” lyder det anerkendende fra Lotte Nielsen til eleverne.
Gymnastiksalen er et trygt rum. Her er ingen vinduer, og døren er lukket, og de mange timer sammen på holdet har gjort dem vant til at se på hinanden og vise sig frem. Trygheden er meget nødvendig, understreger Lotte Nielsen.
Hun har set en tydelig udvikling over de seneste 10 år, som er blevet forstærket i de seneste tre-fire år.
”For 10 år siden lavede vi hvert forår en danseforestilling, hvor eleverne viste deres eksamensprojekt frem for forældre og andre elever. Det kan vi ikke få eleverne til mere. De tør ikke blive udstillet, og de er rædselsslagne for at blive filmet af andre elever,” siger hun.
Vil ikke sige noget i timerne
Tendensen gælder i et vist omfang også i andre fag, oplever Christina Hansen.
”Det er også svært at få eleverne til at sige noget i de andre timer. De vil ikke træde ved siden af og udstille sig selv,” siger hun.
Det kan måske virke paradoksalt, at eleverne har det sådan, når flere af dem ofte deler billeder af sig selv på TikTok eller Instagram.
”På ’Insta’ viser de en side af sig selv, som de selv kan lide, og som de har kontrol over. De er dog bange for at miste kontrollen,” siger Lotte Nielsen og fortsætter:
”Vi danser for eksempel heller ikke ’girly hiphop’, fordi det handler om det ydre og om at se ud. Vi har heller ikke spejle med i undervisningen, fordi vi arbejder med, at dans skal fornemmes indefra.”
Lærer sig selv at kende
Eleverne danser derimod for eksempel afrikansk dans. Her står de i en cirkel og danser efter en enslydende rytme i lang tid, og dermed holder de op med at se sig selv udefra. Eleverne får ro til at sanse sig selv og begynder at reflektere, så de lærer sig selv bedre at kende, forklarer de to lærere.
”I for eksempel afrikansk dans skaber man sin egen identitet og sit eget udtryk i et fællesskab. Det handler ikke om, hvordan man ser ud. Den læring kan man også bruge i andre fag og i andre sammenhænge i livet,” siger Christina Hansen.
Hun peger på de dansende elevers fødder. De har alle strømper på, selvom det er bedre at danse med bare tæer, så man ikke glider, og så man bedre fornemmer sine dansetrin.
”Men eleverne synes, at tæer er grimme,” siger Christina Hansen og smiler og ryster let på hovedet.
Eleverne på danseholdet fortsætter med at improvisere en dans i tæt kontakt med deres dansepartner. De har gennemgået en stor udvikling i undervisningen, siden de begyndte i 2.g, bekræfter Lotte Nielsen. Og nu virker det som det mest naturlige at være langt inde i hinandens intimsfære.
Forfærdeligt i begyndelsen
Rebekka Mærsk Hvid og Esther Hussmann tager en pause i dansen. De bekræfter også, at de har udviklet sig meget i danseundervisningen.
”I begyndelsen i 2.g var det forfærdeligt at vise en dans foran de andre. Nu er det blevet nemmere. Vi er også kommet tættere på hinanden og har lært at slippe nogle grænser,” siger Esther Hussmann.
De to elever har dog ikke den store lyst til at optræde foran andre elever på skolen, selvom de efterhånden ville være mere trygge i det.
”Der ligger noget sårbart i at vise noget frem, som man har gjort sig umage med, og så er det dobbelt sårbart, når det er noget kropsligt,” siger Rebekka Mærsk Hvid.
Der ligger noget sårbart i at vise noget frem, som man har gjort sig umage med.
Dans er et frirum
Pigerne nævner til sammenligning, at man heller ikke siger højt, at man har øvet sig til en test. Det er sårbart at vise, at man gør sig umage, for tænk nu, hvis testen går dårligt.
Under en basketballkurv står Klara Topp Løndorf og Ella Stelzig Rusom tæt og danser med rank ryg. Ella Stelzig Rusom danser ballet og har også danset foran andre mennesker. Men begge piger er enige om, at de ikke har specielt meget lyst til at danse foran andre elever på skolen.
”Jeg ville føle mig lidt blottet. Man har ikke lyst til at ’faile’ foran hele skolen,” siger Ella Stelzig Rusom.
Men de har heller ikke valgt faget for at vise sig frem for andre.
”Det er et frirum at være til dans. Det er jo få fag, hvor man får noget bevægelsesglæde,” siger Klara Topp Løndorf.
I danseundervisningen bliver der som skrevet ikke brugt spejle. Men Lotte Nielsen slutter timen af med at filme eleverne, mens de danser de improvisationer, som de har øvet sig på i lektionen. Optagelserne bliver lagt i en fælles mappe, som eleverne kan bruge, når de skal forberede sig til den kommende eksamen.
Copyright Gymnasieskolen 2026
Kommentar til artiklen
Eller opret med din email
Klik her, hvis du har glemt din adgangskode