Lønnen kan stige pænt i 2024: Derfor er der grund til optimisme

Stort set alle danske lønmodtagere fik råd til mindre i 2022. Den historisk høje inflation tog en ordentlig bid af vores løn, og de fleste lønmodtagere oplevede en decideret reallønsnedgang sidste år.

Gymnasielærerne og resten af de offentligt ansatte skal have fornyet deres overenskomster i 2024, og selvom det er svært at spå om fremtiden, så er der alligevel grund til at tro på pæne lønstigninger.

Overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er nemlig en god indikator for, hvor meget lønnen kan komme til at stige for de offentligt ansatte til næste år.

Og den indikator gør formand for Akademikerne og gymnasielærernes chefforhandler Lisbeth Lintz optimistisk.

“Gennembrudsforliget på det private arbejdsmarked og de mange forlig, som er faldet på plads nu, giver grobund for optimisme, og vi kan i hvert fald se lidt mere roligt frem mod økonomien i 2024 og vores forhandlinger,” siger Lisbeth Lintz.

Arbejdsmarkedsforsker på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet Nanna Wesley Hansen bekræfter, at man som offentligt ansat kan se med lidt mere positive briller på muligheden for en pæn lønstigning i 2024, i takt med at flere overenskomstforlig på det private bliver underskrevet.

“Vi ser pæne lønstigninger på det private område, som endda ligger højere end i 2007, hvor der var en historisk højkonjunktur lige før finanskrisen. De pæne lønstigninger skal selvfølgelig ses i lyset af den høje inflation,” siger Nana Wesley Hansen.

Både Lisbeth Lintz og Nana Wesley Hansen talte i går på Gymnasieskolernes Lærerforenings (GL) TR-seminar i Kolding, som i år havde temaet OK 24.

Gymnasieskolen.dk interviewede begge og bad dem om at se frem mod overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte til næste år.

Nana Wesley Hansen pegede på, at der er nogle ret pæne resultater på det store forlig for industrien, som var det første forlig, som faldt på plads.

Ud over en centralt fastsat lønstigning på fire procent, hvilket er usædvanligt højt på et arbejdsmarked, hvor det meste aftales lokalt, er der også en række andre forbedringer – for eksempel en syv procent stigning på mindstebetalingssatsen.

“For de lavest lønnede i industrien betyder forliget lønstigninger på 11 – 12 procent over to år. I det private har man haft meget fokus på at løfte dem i bunden, som også er hårdest ramt af prisstigninger på eksempelvis fødevarer,” siger Nana Wesley Hansen.

Selvom det er de færreste lønmodtagere, som er på mindstebetaling, så vil så store lønstigninger i bunden sagtens betyde, at lønnen også presses opad for de højere lønnede, pointerer Nana Wesley Hansen.

Der er ingen grund til at gå i detaljer om resultaterne på det private arbejdsmarked. Det afgørende er, at højere løn på det private arbejdsmarked direkte smitter af på de offentligt ansatte. Den såkaldte reguleringsordning betyder nemlig, at de offentligt ansattes løn skal stige i takt med, at lønnen i det private stiger, og omvendt er det også en sikring mod, at de offentligt ansattes løn ikke stikker af fra det private arbejdsmarked.

“Lønstigningerne fra forligene på det private aftaleområde vil smitte af på den økonomiske ramme ved OK 24. Derudover har lønudviklingen i det private været bedre end det offentliges lønudvikling siden 2021, og det får betydning for reguleringsordningen, som sandsynligvis vil udmøntes positivt til de offentligt ansatte,” siger Nanna Wesley Hansen.

Akademikernes formand Lisbeth Lintz har noteret sig samme pointe.

“Jeg er optimistisk i forhold til at sikre reallønnen for vores medlemmer, og vi vil altid gå efter at få en positiv reallønsudvikling. Det er meget vigtigt, at vores medlemmer ikke over tid oplever at stå i stampe, eller at det ligefrem går den gale vej med reallønnen,” siger Lisbeth Lintz, som erkender, at hun for få måneder siden ikke turde håbe på lønstigninger, der kunne matche den historisk høje inflation.

OK 24 – meget mere end løn
Lisbeth Lintz er udmærket klar over, at løn langt fra er alting for en gymnasielærer eller andre akademikere. Og de temaer skal også tages med til forhandlingsbordet i 2024, understreger hun.

“Der er ingen tvivl om, at der er et øget arbejdspres ikke bare for gymnasielærere, men også for rigtigt mange andre medarbejdergrupper. Vi skal kigge på, hvordan vi får løsninger på det. Noget kan vi lave kollektivt for alle akademikere, og noget skal ud på den lokale arbejdsplads. Men det er er vigtigt, vi tager det meget alvorligt,” siger Lisbeth Lintz og nævner, at eksempelvis jordemødre forlader faget på grund af stigende arbejdspres.

“Der findes ikke nødvendigvis de samme løsninger for gymnasielærere som for jordemødre, og derfor mener jeg, at en del af løsningen skal være større medindflydelse for medarbejderne og en styrkelse af muligheder på det lokale niveau for eksempel via flere lokale aftaler,” siger Lisbeth Lintz.

Flere penge til nogle grupper
Inden overenskomstforhandlingerne for de offentligt ansatte i 2024 begynder, er der stadig mange ubekendte og flere jokere. Medlemmerne på det private arbejdsmarked kan nå at stemme nej til forligene, og der kan komme storkonflikt. Udviklingen i inflationen er også usikker og spiller naturligvis en kæmpe rolle for værdien af lønstigningerne. En tredje joker kan være debatten om mere i løn til særlige grupper i det offentlige og problemer med at skaffe arbejdskraft.

Statsminister Mette Frederiksen talte for eksempel om sygeplejerskerne under valgkampen. Regeringen vil invitere til trepartsforhandlinger om udfordringer med at rekruttere medarbejdere og om løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Der uddeles en milliard kroner til formålet i 2024 stigende til tre milliarder kroner i 2030.

Nanna Wesley Hansen nævner, at det kan være, at rekrutteringsdagsorden får betydning for overenskomstforhandlingerne og eksempelvis, at flere lønkroner går til bestemte typer offentligt ansatte.

“Spørgsmålet er også, om pengene fra trepartsforhandlingerne holdes ude af reguleringsordningen. Man kan godt forestille sig en situation, hvor det ender med at nogle offentligt ansatte får højere lønstigninger end andre,” siger Nanna Wesley Hansen.

Lisbeth Lintz fra Akademikerne har dog en klar holdning til, at problemer med rekruttering i nogle dele af den offentlige sektor ikke skal have indflydelse på eksempelvis gymnasielærernes løn.

“Vi er ikke tilhængere af skævdeling. Vi er tilhængere af generelle procentuelle lønstigninger for alle,” siger hun.

Lønstigninger er som skrevet kun et af flere elementer til overenskomstforhandlingerne i 2024. I umiddelbar forlængelse af TR-seminaret bliver der holdt ekstraordinært repræsentantskabsmøde i GL. Her vil repræsentantskabet vedtage krav for gymnasielærere til overenskomstforhandlingerne til næste år.

Gymnasieskolen.dk dækker repræsentantskabsmødet.