Livets store spørgsmål skal stilles i gymnasiet

Da hun var lille pige, elskede hun at læse om og se billeder af mærkelige sygdomme og deforme fostre i sin mors sygeplejebøger. Atomfysik var hun også optaget af, inden hun fyldte 10 år.

Lone Frank har altid været nysgerrig, og det er hun stadigvæk. Hun lever af at stille spørgsmål og finde svar – og af at undre sig.

”Jeg kan godt undre mig over, at flere ikke er interesseret i naturvidenskab. Du interesserer dig for den kultur, som er frembragt af mennesker, men er ikke interesseret i, hvad mennesket er for en størrelse,” siger videnskabsjournalisten og forfatteren Lone Frank, som om hun henvendte sig til gennemsnitsdanskeren uden de store tanker om universet og menneskets arvemasse.

Lone Frank er ph.d. i neurobiologi, videnskabsjournalist på Weekendavisen og har udgivet flere bøger om naturvidenskab. Og så er hun netop begyndt som vært på Radio24syv i noget så sjældent som et naturvidenskabeligt radioprogram.

Det kan godt være, at gennemsnitsdanskeren ikke stiller sig selv de store spørgsmål om vores fysiske verden, og hvor vi kommer fra, men Lone Frank håber, at kommende generationer og børn og unge vil kaste sig over naturvidenskaben med den nysgerrighed, hun selv har bevaret siden barndommen.

”Naturvidenskaben skal gennemsyre vores uddannelsessystem, og det skal begynde meget tidligt i folkeskolen. Måske skal man indrette formidlingen af naturvidenskab mere efter de store spørgsmål om livet og universet, som børn og unge vil synes er spændende, frem for at præsentere dem for fysiske love, lidt atomfysik og differentialligninger,” siger Lone Frank.  

Ægte interesse
Hun tager imod i sin lejlighed på Frederiksberg – minimalistisk indrettet med egne farverige malerier på væggene og lyse, renskurede gulve. Og nu sidder hun i sin sofa og snakker. Talestrømmen afbrydes indimellem af en mild latter, som virker som en understregning af hendes pointer.

Før det har hun i telefonen sagt ja til at deltage i et interview om naturvidenskabens status i samfundet, politikernes gentagne opfordring til de unge om at læse naturvidenskab og om hendes egen interesse for naturvidenskaben.

Et flertal i Folketinget vedtog før sommerferien en gymnasiereform, som blandt andet har det erklærede mål at få flere unge til at læse naturvidenskab. Danmark kommer til at mangle ingeniører, lyder det bekymret fra politikere og blandt andet Dansk Industri med en røst, som omtalte de en kommende naturkatastrofe.

Lone Frank har ingen holdning til, om Danmark har brug for flere ingeniører, men er til gengæld sikker på, at unge ikke vil vælge naturvidenskab i gymnasiet for at fylde huller ud på fremtidens arbejdsmarked.

”At vi mangler ingeniører, er den dårligste begrundelse for at læse naturvidenskab, og det er tvivlsomt, at flere unge vil læse naturvidenskab, hvis de ikke får en ægte interesse for det i skolen, før de begynder i gymnasiet. Samtidig hjælper det heller ikke, at naturvidenskab er meget lidt prestigiøst i vores samfund. Det, som giver prestige blandt unge, er noget med medier, noget kulturhalløj eller noget med ledelse på CBS – ingeniør har bare ikke en god klang,” siger Lone Frank og afslutter sætningen med et grin.

Hvorfor naturvidenskaben ikke nyder den store prestige, kan hun undre sig over, men et af hendes egne bud på en forklaring er, at naturvidenskaben fylder meget lidt i samfundsdebatten.

”Den handler om politik, politik og politik. Det er meget sjældent, at mennesker med en naturvidenskabelig baggrund blander sig i samfundsdebatten, som mange unge er interesserede i – det kan man også se på de sociale medier.”

Snævert syn på almendannelse
Hun efterlyser en større naturvidenskabelig dannelse i samfundet – ikke kun for at øge bevidstheden hos de unge, som senere skal være læger, farmaceuter og civilingeniører, men for at alle får en forståelse for den verden, vi lever i, og universet, som omgiver os.  

H.C. Andersen og Grundtvig er en del af vores kulturelle arv – det samme skal evolutionen og genetikken være, mener Lone Frank.

”I Danmark regnes dannelse for viden i den kulturelle og kunstneriske sfære. Hvis du ved meget om litteratur, er du klog, men hvis du ved meget om naturvidenskab, er du en nørd.”

Hun mener dog, at alle mennesker bør vide noget om deres egen biologiske historie.

”Statskundskabsuddannede og politikere bør også vide, hvilken betydning evolutionen har for menneskets adfærd, så de forstår, at man ikke bare kan få mennesker til at passe ind i hvilke som helst kasser og systemer. For eksempel er menneskets moral og forhold til straf påvirket af vores evolution,” forklarer hun.

Lone Frank har skrevet bogen Mit smukke genom og efterfølgende lavet filmen Genetic me, hvor hun bogstaveligt talt går på opdagelse i sine godt 20.000 gener. Det er et ærligt portræt, hvor hun forholder sig til alt fra sin egen risiko for brystkræft, sine depressioner og sit lidt anstrengte forhold til andre mennesker. Hun bruger sig selv til at fortælle om genteknologien og om de byggesten, alt liv er skabt af.

Genteknologien er stadig ny og fremmed for de fleste, men Lone Frank mener, at viden om generne og vores arvemasse skal være lige så almindeligt blandt børn og unge som deres evner til at håndtere en iPad.

”Jeg mener, det bør være en naturlig del af din dannelse at forstå, at den digitale information, som flyder igennem alt levende, betyder noget for, hvem du er, og hvad du bliver til,” siger Lone Frank, som mener, at den hastige udvikling af genteknologien betyder, at ”alle kommer til at forholde sig til gener om en halv til en hel generation”.

”Ingen vil undgå at forholde sig til gener i forbindelse med sundhedsvæsenet, behandlinger, kræftformer, ens pårørende, arvelighed og så videre. Viden om gener bliver lige så almindelig, som at alle i dag ved noget om kolesterol og motions betydning for sundhed,” siger hun.

Genetikken åbner døre
Hun er sikker på, at genetikken vil være en spændende og oplagt indgang til naturvidenskaben blandt børn og unge.

Når Lone Frank er på gymnasier for at holde oplæg om gener, oplever hun en ægte interesse fra de fleste elever – ja, nogle sidder ligefrem med åben mund og lytter og begynder derefter at stille opklarende spørgsmål.

”Det sætter tanker i gang hos dem. Kan det være, at den måde, jeg er på, har noget med genetikken at gøre? At det måske er derfor, jeg er indadvendt? Det åbner deres øjne, at deres psykologi har noget med deres gener at gøre.”

Og når det fælles oplæg er slut, kommer der måske en elev op og fortæller, at hun også har det sådan, at andre mennesker kan virke skræmmende.

”Som teenager er man meget interesseret i, hvem man er – og hvorfor man har det så svært. Og det er der jo faktisk meget hjerneforskning, som siger noget om. Det er da oplagt at bruge den slags store spørgsmål som indgang til naturvidenskaben,” siger Lone Frank.

Og hun ved, hvad hun taler om.

Som teenager på Odder Gymnasium var hun ulykkelig og brugte det meste af tiden alene. Hun klarede sig fagligt godt, men dumpede socialt. Forældrenes skilsmisse havde taget hårdt på hende, og så blev hendes mor tilmed syg og døde af kræft, da hun gik i 3.g. Gymnasiet var mildest talt ikke en lykkelig tid.

Men undervisningen i gymnasiet gav hende lysten til at læse biologi og ”lave noget med hjernen”. En beslutning, som mange år senere førte hende tilbage til Odder Gymnasium, hvor hun gav et af sine oplæg om generne og hjernen i et AT-forløb.

Denne gang opfattede eleverne hende ikke som en underlig nørd. Tværtimod var de ægte interesserede i at høre om, hvordan hver deres unikke kombination af gener er med til at afgøre, hvordan de ser ud, og hvem de er. De var nysgerrige efter at få svar på nogle af livets store spørgsmål.

”Det var en skide god oplevelse at være tilbage,” siger Lone Frank og smiler.