Liste 1: Mere af det samme

Tomas Kepler ser egentlig ganske komfortabel ud, som han sidder badet i et gennem vinduerne forårsspirende sollys på sit hjørnekontor i GL’s domicil i det indre København.

Han har udefra set også god grund til at være tilfreds; hans første godt tre år som formand for Gymnasieskolernes Lærerforening sikrede et overenskomstresultat, der både på papiret og potentielt – det afhænger jo af den fortsatte implementering – tog store skridt væk fra den forkætrede OK 13. Tilmed uden modparten, arbejdsgiverne, tog sig ”betalt”. Og som 82 procent af medlemmerne stemte ja til (dog med en stemmeprocent på blot 44).

Samtidig har han stået i spidsen for at få genskabt den ro og det brede samarbejde, mange i GL’s hovedbestyrelse fremhæver, efter et årti med tiltagende splid og personkonflikter. Og ikke mindst har han sammen med formandskabet retableret forholdet til forhandlingspartnerne i det akademiske fællesskab. Et forhold, der med OK 13 led et knæk og skabte mistillid blandt dele af GL’s medlemmer, som ikke syntes, AC havde gjort nok og i det hele taget sået tvivl om prioriteterne i det samlede forhandlingsfællesskab.

Alligevel er Tomas Kepler forud for det hovedbestyrelsesvalg – som medlemmerne kan afgive deres stemme til fra i dag, mandag – særdeles ydmyg omkring sin rolle som formand, selvom målet med genopstillingen naturligvis er at fortsætte på formandsposten. Hvad kan medlemmerne i så fald forvente?

”Nu må jeg først og fremmest håbe på at blive valgt ind og så stille mit mandat til rådighed. Hvis der bliver peget på mig igen, vil jeg fortsætte den linje, jeg har forfulgt i den foregående periode. Det vil sige inddrage alle dele af hovedbestyrelsen og prioritere alle interesser. Jeg håber faktisk at forstærke den linje, for jeg tror, vi kan gøre det endnu bedre trods den positive udvikling,” siger formanden, som også umiddelbart er indstillet på en bred konstituering, så alle oplever indflydelse på GL’s politik ved at sidde i hovedbestyrelsen.

”Men der er selvfølgelig mange ubekendte såsom mandatfordelingen og mange nye kandidater. Det kan jo være en helt anden hovedbestyrelse efter valget.”

Du har tidligere både været menigt medlem af hovedbestyrelsen og formand for overenskomstudvalget. Har det ændret dit perspektiv som politiker at være formand for GL?
”Ja, absolut. Det har på mange måder været en vild oplevelse. Det er jo ikke noget, jeg som gymnasielærer er ”uddannet” til. Det har været en ny verden at træde ind i med mange borde og relationer, som man i GL kun som formand inviteres med i. Men jeg har følt mig godt understøttet af vores sekretariat og med en høj grad af tillid og opbakning fra hele hovedbestyrelsen, og det er bestemt værd at kvittere for. Det er en ære for mig at repræsentere GL og indgå i de forskellige sammenhænge, det kræver.”

Liste 1 som klassisk fagforening
Liste 1’s valgoplæg indeholder 11 hovedpunkter, som ingen af de andre lister formentlig ville sige nej til, hvis de ikke ligefrem selv har dem med i valgudtalelserne.

Hvad får medlemmerne ud af at stemme på Liste 1?
”Forhåbentlig en klar GL-stemme indadtil såvel som udadtil, som medlemmerne kan se sig i. Uddannelsespolitisk har vi traditionelt stået for en udviklingsorienteret linje i forhold til fag og undervisning. Vi er eksempelvis ikke modstandere af tværfaglighed. Balancen er, at udvikling skal ske på lærernes og fagenes præmisser, men alt for mange kolleger kan i dag ikke holde til at arbejde på fuld tid. Vi vil gerne være stærke på en klassisk fagforeningstilgang til spørgsmål om løn, arbejdsmiljø, medarbejderdemokrati og arbejdstid. På et erklæret kollektivt grundlag. Det skal ikke være et individuelt spørgsmål, hvordan arbejdspres, løn og arbejdstid håndteres. Det er med til, at vi i dag står med en overenskomsttekst med mulighed for at indgå lokale aftaler. Der har vi som liste lagt et fokus i hele denne valgperiode. Nu tales der om aftaler som alternativ til tidsregistrering.”

Det er vel noget, alle lister kan skrive under på og har været enige om?
”Ja, ofte er der jo ikke uenighed om de overordnede mål, det er måske mere et spørgsmål om veje og vægtninger. I hele det lange stræk fra OK 13 til nu har vi haft en klar og tydelig betoning af aftalemuligheden. Det har været rigtig vigtig sag for liste 1, som vi har arbejdet for at fremme, synes jeg da godt, jeg kan tillade mig at sige.”

Tomas Kepler nævner også problemet med udmøntning af lokalløn. Det står højt på listen over emner – men allerede her begynder nogle af førnævnte spændinger, der kan forårsage splittelse. Det er en problematik, der nærmest har skabt Liste 5, som mener, at lærerne på erhvervsgymnasierne længe er blevet betragtet som B-medlemmer af GL. Formanden er helt klar i mælet på spørgsmålet om, hvorvidt den fraktion af medlemmer har en sag:

”Det synes jeg simpelthen ikke passer! Det er en negativ diskurs omkring GL, som ikke er frugtbar, fordi vi så risikerer at rette kræfterne forkerte steder hen. Der er særlige problemer på erhvervsgymnasierne, og vi er allerede i gang med centrale og lokale indsatser, der skal rette op på dem.”

Tomas Kepler har senest i disse spalter været under beskydning fra Mikael Busch, der er spidskandidat for Liste 2, for at have ”svigtet” i sagen om et forslag om at undersøge omfanget af lærernes selvcensur.

Liste 2 mener, du skulle have presset på for at tvinge undersøgelsen igennem. Hvorfor ikke bare lave den undersøgelse?
”Det var et klart flertal i hovedbestyrelsen, der stod bag den beslutning, så hvordan jeg skulle have svigtet eller kunne have tvunget det igennem, forstår jeg ikke. Derudover var jeg også selv uenig i behovet for undersøgelsen. Når det så er sagt, er vi slet ikke uenige om, at det er en vigtig sag. Jeg synes i den grad, at Liste 1 har forsvaret lærernes metode- og ytringsfrihed. Så på de store linjer er vi slet ikke uenige, men vi er ikke enige i metoden.”

Hvad er så den rigtige metode, synes du?
”Det skal i udgangspunktet håndteres på lokalt niveau, hvis lærernes metodefrihed antastes på måder, man ikke selv føler, man kan håndtere. Helt grundlæggende handler det om, at ledelsen på skolen skal vide, at man laver sober undervisning, og lærerne skal vide, at de har ledelsens opbakning. Det skal man have drøftet, inden problemerne måtte opstå. Det er et godt eksempel på, at vi skal løse problemer kollektivt. Er det noget, vi kan stå sammen om som lærerkollegium, så det ikke bliver den enkelte, der står med det selv?” siger Kepler, som dog i samme ombæring tilføjer, at han nok kunne finde mange, der ville betakke sig for at skulle håndtere alting kollektivt.

”Men i de situationer, hvor der kan være utryghed, skal vi søge det kollektive. Og det skal vi understøtte – og fra centralt hold i øvrigt forsvare lærernes metodefrihed.”

Videre trods uenighed
Ligesom både Liste 2 og Liste 3 nævner OK 21-resultatet som et om ikke skelsættende, så i hvert fald et ganske betydeligt resultat af den forløbne valgperiodes arbejde – og i øvrigt begge roser Tomas Keplers indsats i høje vendinger – er netop overenskomsten et helt afgørende punkt for Tomas Kepler, hvilket ikke er så mærkeligt i betragtning af hans formandsposition. Han er stolt af, at der i hans tid som formand er kommet en overenskomsttekst, der skaber nye og bedre muligheder for medlemmerne.

I den forbindelse må han imidlertid konstatere, at der på hans egen liste er en splittelse angående overenskomsten og dens brugbarhed; flere af 1’erne anbefalede således medlemmerne at stemme nej ved urafstemningen.

Hvordan har du det med, at nogle af ”dine egne” ikke deler din vurdering af overenskomstresultatet og sagde nej?
”Der var jo uenighed både på listen og i repræsentantskabet allerede i optakten, og de forskellige syn på resultatet afspejles i medlemsskaren – om end et meget stort flertal stemte for. Jeg havde absolut helst set en samlet hovedbestyrelse anbefale et ja. Ikke fordi jeg som formand ikke vil respektere, at man må mene noget andet. Men det handler blandt andet om, hvordan man får den stærkest mulige implementering. Min bekymring har været, at en uklar anbefaling kunne virke demotiverende.”

Men det er et ret centralt punkt at være uenige på internt. Hvad betyder det fremadrettet?
”Det er en uenighed, vi har måttet acceptere hver især rundt om bordet på Liste 1, og som vi er kommet videre fra. Jeg opfatter, at der i dag er tilslutning til at sikre den bedst mulige implementering, og jeg ser det som et udtryk for, at Liste 1 spænder bredt – måske også bredere end tidligere, selvom man nok skal være varsom med at sammenligne direkte. Jeg fornemmer, vi har formået at rumme den uenighed på en måde, der ikke har været destabiliserende for listen eller hovedbestyrelsen som helhed.”

Fællesskabet afgørende
Når man siger overenskomst til GL-formanden, må talen næsten uvægerligt også falde på det akademiske forhandlingsfællesskab i AC. Som tidligere nævnt har forholdet til AC efter OK 13 ikke været næret af ubetinget kærlighed fra alle GL-medlemmer.

Er GL stadig i et forhold med AC efter den seneste valgperiode med dig som formand?
”Hver overenskomstforhandling er sin egen. Basalt set har vi eksekveret en strategi, vi lagde for snart tre år siden, der billedlig talt pegede på at få slået hul i isen, hvis problemerne skulle løses. Vurderingen var, at det kun kunne lade sig gøre at tage et første skridt fremad og væk fra OK 13 gennem et tæt, forpligtende samarbejde mellem underviserorganisationerne i AC om fælles krav. Vi kan sige, at det lykkedes, men vi kunne ikke have gjort det alene. Så selvfølgelig er der indgået kompromiser. Men stadig – det var en afgørende beslutning at satse på den strategi og det fællesskab. Ellers havde vi stået uden noget i dag og endda svækkede i AC,” mener Tomas Kepler.

Han kan sagtens forstå, at nogle kan have tvivl. For på visse spørgsmål er GL stærkt alene. For eksempel gymnasiereform, læreplaner, arbejdsmiljø etc. Men han ser AC som det naturlige sted for GL i overenskomstspørgsmål – og uagtet fortiden leverede AC absolut ved OK 21, lyder beskeden. Det bliver dog den kommende hovedbestyrelses ansvar at træffe beslutning om strategien til OK 24. Den vil Tomas Kepler ikke tage forskud på.

”Men alt andet lige vil det være mærkeligt at sige, at GL skal noget helt andet end det akademiske forhandlingsfællesskab. Den analyse kan jeg ikke se for mig.”

En ting er strategien, noget andet indholdet. Hvad ønsker I?
”En klar udfordring bliver at få modparten til at interessere sig for det samme som os – GL og AC. Eksempelvis bedre forhold for deltidsansatte eller for nystartede. Eller at gøre det mere attraktivt for ældre medlemmer at blive lidt længere på arbejdsmarkedet. Men der er også hele tiden en balance: Er kravene realistiske at stille?” siger Kepler, der betegner sig selv som mere realpolitisk indstillet efter den første formandsperiode, men stadig med drømme og visioner – der behøver nemlig ikke nødvendigvis at være et modsætningsforhold mellem ideologi og realpolitik, mener han.

”Mine idealer er uforandrede, men jeg har accepteret, at man kan arbejde for sine ambitioner skridtvis. Det er det perspektiv, der er baggrunden for vores kamp for at komme tilbage på aftalegrundlag – hvordan kan vi lægge nogle trædesten ud og på den måde komme nærmere?”

Men tror du, det er realistisk for eksempel at afskaffe selvejet, eller er det i virkeligheden en naiv tanke?
”Det virker ikke realistisk at afskaffe selveje og lokalt ledelsesrum med bestyrelser – tværtimod, bedømt på politikernes signaler! Men det betyder ikke, at vi ikke har ret til også at slå store brød op og turde drømme. Ideologi uden realistisk strategi skaber ikke resultater, og uenigheder om balancen mellem ideologi og strategi er fra tid til anden en del af livet i hovedbestyrelsen,” siger formanden.

Du sagde i begyndelsen, at du gerne vil fortsætte både din og Liste 1’s linje efter valget. Men kan du pege på konkrete ting, du gerne vil gøre bedre?
”Måske kan vi – og jeg selv! – blive bedre til at skabe rum til de mere grundlæggende politiske diskussioner, hvor vi finder vores eget ideologiske grundlag. Jeg ser det som en spændende opgave som formand at skabe rum for proaktiv udvikling og samtidig håndtere det, der kommer til os fra omverdenen.”

Og så ærgrer Tomas Kepler sig over corona-periodens begrænsede muligheder for at komme ud på skolerne til medlemmerne. Involvering er en erklæret Liste 1-mærkesag, bedyrer han.

”Vi skal ud for at blive klogere hver især og inddrage hele hovedbestyrelsen i mødet med medlemmerne og derved tegne GL’s ledelse som samlet hovedbestyrelse – ikke som lister i evig valgkamp. Ambitionen må være, at flest mulige medlemmer kan se sig selv i den interessevaretagelse, vi leverer.”